Få opslag som dette inden alle andre

E-commerce medarbejder

Aduro A/S



Vil du nurse vores webshop? (Barselsvikar)
Aduro vokser på det internationale marked. Med +450.000 Aduro brænde-, pille- og hybridovne i de europæiske hjem stiger efterspørgslen også på tilbehørsprodukter og reservedele. Vores nuværende e-commerce medarbejder skal på barsel og derfor søger vi en barselsvikar på fuld tid (minimum 10 måneder), der kan lægge den tid og kærlighed i webshoppen, som den fortjener.

Disse opgaver skal du hjælpe os med
Nu skal du bare høre. Vi er et internationalt firma, som markedsfører os i mange forskellige lande. Vores webshop drives lige nu på fire sprog: dansk, engelsk, tysk og fransk. Derudover er webshoppen delt i to: B2C og B2B. Du bliver ansvarlig for at drifte og udvikle de fire webshops – og ikke mindst sørge for, at de altid er salgsklare.

Dine opgaver er rimelig allround, så det er fedt, hvis du er vild med det brede arbejdsfelt: Der vil både være opgaver indenfor det visuelle udtryk i frontend, problemløsning i backend, effektmåling og optimering. Du kommer fx til at:

  • Optimere shoppens brugervenlighed, så kunderne bliver så selvhjulpne som muligt
  • Optimere konverteringsrater og mersalg (GA4)
  • Koordinere digitale projekter på vores webshop
  • Opsætte layoutet med varetekster, billeder og grafik
  • Udarbejde og udsende nyhedsbreve via Mailchimp + opsætte journeys

Vi leder efter dig, der passer på denne profil
Du er (ny)uddannet inden for e-commerce (eller er på anden vis blevet megaskarp digitalt) og har derfor følgende faglige kompetencer:

  • Du forstår kunderejsen og kan optimere den i praksis på webshoppen, så konverteringsraterne bliver højere og kundeoplevelsen bedre
  • Du har ideelt teknisk indsigt i Magento 2 og integrationer eller er nysgerrig på at dykke ned i det
  • Du har flair for det visuelle udtryk og grafikken på webshoppen
  • Du taler og skriver dansk og engelsk

Vi forventer, at du kommer med relevant viden, gode ideer og ben i næsen. Du brænder for digitalt salg og kan selvstændigt sætte dine ideer til værks. Derudover er du nysgerrig på, hvordan løsningerne performer og kan bruge den data til at skabe endnu bedre resultater.

Skal vi være din nye arbejdsplads?
Din arbejdsgang bliver på vores hovedkontor i Hasselager – lige uden for Aarhus. Her tæller vi ca. 40 medarbejdere fordelt i seks afdelinger. Vi er en broget flok af yngre og ældre, mænd og kvinder og mange forskellige nationaliteter. Vi er gode til at hjælpe hinanden med vores forskellige kompetencer – også på tværs af fagligheder og afdelinger.

Vi har jævnligt sociale arrangementer for dem, der har tid og lyst, og ville elske, hvis du også vil pitche ind med det, DU synes er sjovt. Vi har desuden en lækker og billig frokostordning hver dag.

Vi bor på Beringvej 17, 8361 Hasselager i grønne rammer tæt ved motorvej og bus direkte til Aarhus og Skanderborg.

Sådan bliver du en del af teamet
Send din ansøgning og dit CV til [email protected] og skriv ”E-commerce” i emnefeltet. Fortæl os, hvorfor du passer ind i stillingen hos os. Har du også en præsentationsvideo, en portefølje eller konkrete ideer til optimering af vores webshop, bliver det også modtaget med kyshånd!

Opstart er hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige person.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte marketingchef Line Nederby på tlf. +45 28 19 61 81.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aduro A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aduro A/S

Beringvej 17, 8361 Hasselager

Aduro udvikler, fremstiller og markedsfører brændeovne, pilleovne og hybridovne i moderne dansk design.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2557794//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.