Få opslag som dette inden alle andre

Underviser til finansuddannelserne

Erhvervsakademi Aarhus



Vil du være med til at forme fremtidens finansielle medarbejdere?
Erhvervsakademi Aarhus søger en underviser til vores videregående uddannelser inden for finans og økonomi. Jobstart er 1. august 2024 eller snarest muligt derefter.

Om jobbet
Dine arbejdsopgaver vil omfatte undervisningsopgaver på fuldtidsuddannelserne finansbachelor, finansøkonom og financial controller. Derudover skal du undervise på vores deltidsuddannelser fx akademiuddannelsen i finansiel rådgivning, diplom i økonomi og regnskab, diplom i finansiel rådgivning og kurser, som typisk henvender sig til ansatte i finansielle virksomheder eller til medarbejdere i økonomifunktioner.

Du skal blandt andet have kompetencer til at undervise i et eller flere af nedenstående fag:

  • Erhvervsøkonomi
  • Skatteret
  • Forretningsforståelse
  • Privat økonomisk rådgivning
  • Statistik

Du bliver en del af et inspirerende team af kolleger, som arbejder for at levere den bedste undervisning til vores studerende. Som en del af det at være underviser på Erhvervsakademi Aarhus skal du gennemgå et adjunktforløb. Det betyder, at forsknings- og udviklingsaktiviteter samt undervisning på efter- og videreuddannelse også bliver en del af dit job, ligesom du får en pædagogisk uddannelse og bliver tilknyttet en erfaren mentor.

Du planlægger undervisningsforløbet i samarbejde med dit faglige team og omsætter det selvstændigt i din daglige undervisning.
Vi har en uformel omgangstone, som er med til at skabe et godt arbejdsmiljø. På akademiet måler vi jævnligt medarbejdertilfredsheden, og der har vi konsekvent en høj arbejdsglæde. Vores kultur er præget af handling, og vi møder nye kolleger med nysgerrighed.

Dine kompetencer

  • Du er en inspirerende facilitator og formidler
  • Du har relevant erhvervserfaring inden for det finansielle område og et godt netværk
  • Du har potentiale til at blive en inspirerende underviser – eller er det i forvejen
  • Du kan både arbejde selvstændigt og i et tæt og forpligtende, kollegialt samarbejde
  • Du har en relevant uddannelse på kandidatniveau
  • Du tænker globalt og møder verden med nysgerrighed og humor

Ansættelse
Der er som udgangspunkt tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. august 2024 eller snarest derefter. Du bliver ansat som adjunkt/lektor i henhold til stillingsstrukturen for undervisere ved erhvervsakademier m.fl. Ansættelsen er efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Til stillingen vil der være knyttet et adjunkt-/lektortillæg, og du har mulighed for at forhandle et personligt kvalifikationstillæg. Det primære ansættelsessted er Sønderhøj 7G og 30, 8260 Viby J.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Maria Aggerholm Mols på 4188 6251 eller [email protected]. Læs mere om uddannelserne og Erhvervsakademi Aarhus på eaaa.dk.

Vi forventer at gennemføre samtaler den 30. maj og 2. samtale den 4. juni. Du må forvente, at du mellem 1. og 2. samtale skal forberede nogle opgaver og svare på en kompetenceprofil.

Afdeling:
Sønderhøj 30, Viby

Lokation: Sønderhøj 7G, 8260 Viby J

Ansøgningsfrist: 20 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Erhvervsakademi Aarhus



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (20.05.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Erhvervsakademi Aarhus

Sønderhøj 30, 8260 Viby J

På Erhvervsakademi Aarhus udvikler og gennemfører vi praksisnære videregående uddannelser. Vi er et af landets største erhvervsakademier.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2557839//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.