Få opslag som dette inden alle andre

Procesmanager til Rigsarkivets digitale transformation

Rigsarkivet - Statens Arkiver



Har du et skarpt blik for sammenhængen mellem strategi, processer og forretningsudvikling? Kan du drive og videreudvikle en stærk governance, der sikrer sammenhæng mellem forretningens udviklingsønsker, udviklingskapacitet og road-map? Så er jobbet som procesmanager i Rigsarkivet måske din næste udfordring!

Rigsarkivet har brug for en dygtig og kommunikerende procesmanager til at drive vores digitale transformation. Vi har de seneste år implementeret en SAFe-inspireret governance for vores IT-udviklingsopgaver. Næste skridt er at indføre denne governance mere bredt på Rigsarkivets samlede portefølje af udviklingsopgaver.

Jeg hedder Torben og bliver din nærmeste chef og sparringspartner. Jeg har stort fokus på samarbejde og arbejdsglæde i vores IT-enhed og giver rum til, at du og kollegerne kan sparre med hinanden på opgaverne, samtidig med at vi har plads til hygge og grin i hverdagen. Som leder er jeg en stærk faglig støtte for dig, der sikrer, at du har nogle at prøve dine ideer af på. Jeg ser det som min vigtigste ledelsesopgave at være din medspiller, så du kan lykkes i dit job.

Som vores procesmanager får du en helt central rolle i den organisatoriske transformation. Du bliver vores ”governance-haj”, der har styr på metoden og processerne, som samtidig har overblikket over den samlede portefølje af udviklingsopgaver. Jobbet er placeret i IT, men du vil fungere centralt i feltet mellem forretning og IT samtidig med, at du er helt tæt på direktionen.

Du kommer ind i organisationen på et tidspunkt, hvor vores governance-model er under udvikling. Her bliver du den centrale figur i forhold til at drive, udvikle og implementere de nye processer. Du driver fx vores planlægningsevents og sikrer, at vi har styr på den samlede backlog. Du hjælper med at identificere og afklare afhængigheder samt risici. Du fungerer som brobygger mellem de enkelte product owners og scrum masters samt i forhold til ledelsen i både IT og forretning. Du kan begå dig på såvel et strategisk som et operationelt niveau.

Dine opgaver
Som vores procesmanager bliver dine opgaver at

  • Planlægge, gennemføre og videreudvikle governance for Rigsarkivets udviklingsaktiviteter
  • Planlægge og afvikle planperiodens (Planning Interval) centrale events, herunder den kvartalsmæssige PI Planning
  • Fungere som metodeekspert og rådgiver for de forskellige interessenter i Rigsarkivets udviklingsproces, herunder at facilitere og sikre et tæt samarbejde mellem bl.a. product owners og scrum masters. Desuden at understøtte processen med indsamling af forretningsønsker, modning af features, prioritering og planlægning i de enkelte teams
  • Have det tværgående blik for den samlede udviklingsporteføjle
  • Understøtte Rigsarkivets ledelse i forbindelse med governance for udviklingsarbejdet.

Hvem er vi?
Med næsten 1000 års analog og digital samfundsdokumentation er Rigsarkivet Danmarks hukommelse og videncenter for det danske samfunds udvikling. Vi indsamler, bevarer og leverer originale dokumenter og data, der understøtter videns- og retssamfundets behov og skaber nye indsigter og forståelser af vores samfund. I Rigsarkivet bliver du del af en ambitiøs og moderne organisation. I tæt samarbejde med vores brugere, arbejder vi kontinuerligt på at være en vigtig spiller i den offentlige digitale infrastruktur, så vores store mængde data skaber størst mulig værdi for borgere, forskere, virksomheder og offentlige myndigheder.

I IT-enheden er vi 23 specialiserede kollegaer med forskellige baggrunde og kompetenceområder. Vi har en god social omgangstone, hvor sparring, humor og teamwork er en naturlig del af hverdagen. Din faglige udvikling sikrer vi gennem samarbejde og sparring med dygtige kollegaer samt deltagelse på relevant videreuddannelse og konferencer. Vi har fleksible arbejdstider, gode muligheder for hjemmearbejde og tilstræber, at vi kun sjældent arbejder over, for vi værdsætter også vores familieliv og fritid.

Kvalifikationer
Du har en lang videregående uddannelse og gerne nogle års relevant erhvervserfaring. Dine nøglekompetencer er inden for områderne procesoptimering, kommunikation og forandringsledelse. Vi foretrækker, at du har konkret erfaring med SAFe og agile udviklingsmetoder eller har lyst til at sætte dig grundigt ind i frameworket. Du har måske erfaring med projektledelse, product ownership/product management, scrum-master rollen, procesoptimering eller har måske siddet i en rolle som fx Release Train Engineer. Du kan lide både at lede, facilitere og selv tage fra på opgaverne.

Som person vægter vi, at du

  • Arbejder struktureret, metodisk og planlægger dine opgaver
  • Er en god kommunikator og facilitator
  • Har masser af gåpåmod og er god til at tænke i løsninger tilpasset organisationen
  • Har det som en styrke at opbygge gode samarbejdsrelationer
  • Har lyst til at udvikle dig og arbejder aktivt med at opsøge relevant viden og kompetence-udvikling for at dygtiggøre dig i jobbet

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten. Arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer om ugen.

Stillingen er placeret i Rigsarkivets IT-enhed, og arbejdsstedet er Kalvebod Brygge 34, centralt i København.

Vi indhenter straffeattest.

Din ansøgning
Send en motiveret ansøgning, CV og dokumentation for relevant uddannelse, certificeringer og erhvervserfaring via Rigsarkivets rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem

rekrutteringsprocessen, når du trykker ’Søg stillingen’ nederst på denne side.

Ansøgningsfristen er søndag den 19. maj 2024. Vi forventer at afholde samtaler i uge 21 og 22.

Hvis du har spørgsmål angående jobbet, er du velkommen til at kontakte mig, IT-chef Torben Vestergaard på 41 71 74 10. Læg gerne en besked, så ringer vi dig op. Du kan også læse mere om Rigsarkivet på www.rigsarkivet.dk

Afdeling: Kalvebod Brygge 34, København V

Lokation: Kalvebod Brygge 34

Ansøgningsfrist: 19 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rigsarkivet - Statens Arkiver



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (19.05.2024)
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Rigsarkivet - Statens Arkiver

Kalvebod Brygge 34, 1560 København V

Vores formål er at indsamle og opbevare historiske kilder og at stille dem til rådighed for offentligheden. Rigsarkivet er tilgængeligt for alle. Vores samlinger dokumenterer i ord og billeder vores fælles historie, det danske demokratis og retsvæsens udvikling, store begivenheder og personligheder der har haft historisk betydning, konger og dronninger og helt almindelige danskeres liv og levned gennem tiderne.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2558115//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.