Få opslag som dette inden alle andre

Regnskabsansvarlig til spændende stilling i Dansk Erhverv

Dansk Erhverv



Dansk Erhverv bliver større og tiltrækker nye brancheforeninger. Vi søger derfor en engageret og selvstændig regnskabsansvarlig til en fuldtidsstilling med tiltrædelse så hurtigt som muligt.

Jobbet
Du vil indgå i et professionelt team på 14 medarbejdere i forskellige aldersgrupper, som leverer regnskabsservice til 120 brancheforeninger og fonde. Vi udnytter hinandens kompetencer og arbejder tæt sammen om at løse dagligdagens arbejdsopgaver. Vi er en del af økonomiafdelingen på i alt 34 medarbejdere.

Du vil få ansvar for egne foreningsregnskaber og derigennem være i tæt dialog med de ansvarlige i brancheforeningerne.

Dine arbejdsopgaver omfatter blandt andet:

  • Finansbogføring
  • Debitor- og kreditorbogholderi
  • Beregning og opkrævning af kontingenter
  • Afstemninger
  • Momsregnskab
  • Udarbejdelse af perioderegnskab og estimat
  • Medvirke til udarbejdelse af budget
  • Opstilling af årsrapport samt klargøring til revisor

Du får frihed til at planlægge og tilrettelægge dit arbejde, hvor vi tilbyder varierende arbejdsopgaver i et uformelt miljø. Vi er netværksorienterede og lægger stor vægt på faglige fællesskaber, ligesom der er gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Vi søger en medarbejder som
Har relevant regnskabsmæssig erfaring fra tidligere stilling i en regnskabserfaring med minimum 5 års erfaring eller en teoretisk baggrund som f.eks. HA, HD(R) eller lignende – gerne med nogle års erfaring fra stilling i en regnskabsafdeling.

Du skal have erfaring med udarbejdelse af regnskaber samt budgetter og ikke være bange for at kaste dig ud i nye opgaver.

Du har erfaring med økonomistyringssystemer - gerne Microsoft Dynamics 365 Business Central eller Navision, samt et godt kendskab til Excel.

Du har et stort engagement, arbejder selvstændigt, er udadvendt og struktureret. Du er vant til at overholde deadlines og er samtidig dygtig til skriftlig såvel som mundtlig formidling.

Vi tilbyder
I Dansk Erhverv har vi fokus på vores medlemmer i alt, hvad vi gør. Vi arbejder for at skabe konkrete resultater og de bedste rammevilkår for vores medlemmer. Vores mål er, at Danmark bliver verdens bedste land at drive virksomhed i. Kulturen i Dansk Erhverv er kendetegnet ved, at vi er handlekraftige, netværksorienterede og vi spiller hinanden gode.

Vi tilbyder et job i en nytænkende og moderne erhvervs- og arbejdsgiverorganisation, hvis mission er at skabe konkurrencekraft for vores medlemmer. Du får resultatorienterede, engagerede og hjælpsomme kolleger, der agerer professionelt og fagligt i top, og du kan forvente en arbejdsplads med højt humør.

Løn- og pensionsordning efter aftale.

Ansøgningen
Du kan få yderligere oplysninger hos økonomichef Ronnie Jensen på tlf. 51 44 73 18.

Ansøgning bilagt cv sendes online via linket ”ansøg” på vores hjemmeside hurtigst muligt og senest den 2. juni. Vi behandler ansøgningerne løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige kandidat. Send derfor gerne din ansøgning allerede i dag.

I Dansk Erhverv mener vi, at mangfoldighed gør os stærkere og medvirker til at skabe udvikling og fornyelse. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen uanset køn, alder, religiøs overbevisning, seksuel orientering og etnisk oprindelse mv.

Afdeling: Børsen, København K

Lokation: Slotsholmsgade 1, 1216 København K

Ansøgningsfrist: 02 Jun 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Dansk Erhverv



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.06.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Dansk Erhverv

Børsen, 1217 København K

I Dansk Erhverv handler vi hver dag på vegne af 16.000 medlemsvirksomheder og flere end 100 brancheforeninger. Vi er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for et af verdens mest handlekraftige erhvervsliv.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2558215//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.