Få opslag som dette inden alle andre

Socialrådgiver til FACT-team Faxe-Stevns, Distriktspsykiatrien i Køge

Region Sjælland



Om stillingen:

Gennem de seneste år har vi indført F-ACT teams i behandlingsarbejdet i Distriktspsykiatrien Køge, og vi er nu godt i gang. Som socialrådgiver hos os vil du derfor komme til at deltage i den fortsatte udvikling af arbejdet i et F-ACT team, herunder at bidrage til behandlingen af nogle af vores dobbeltdiagnosepatienter, når vi til september skal begynde at varetage den behandling også. Er du socialrådgiver og finder dette interessant, hører vi gerne fra dig. Vi søger som udgangspunkt en kollega på 32 timer ugentlig, men har du andre ønsker går vi gerne i dialog om dette.

Vi søger en socialrådgiver:

  • Der med forståelse for psykopatologi kan indgå i patientforløb, hvor der er mulighed og behov for socialfaglig viden og støtte
  • Der kender reglerne og paragrafferne og holder af den tværsektorielle kommunikation med vores samarbejdspartnere ud i kommunerne. Her i særlig grad at have fokus på de koordinerende indsatsplaner (KIP) – de strukturerede netværksmøder
  • Der kan være med til at løfte den samlede tværfaglige opgaveløsning i FACT-teamet med deltagelse i boardmøder, behandlingskonferencer, mv. Der har lyst til at have samtaler med patienter, hvor de er sociale problemer fylder, men også hvor der er andre problematikker
  • Der kan løse opgaver selvstændigt og samtidig indgå i tæt samarbejde med øvrige teammedlemmer, hvilket kræver fleksibilitet, omstillingsparathed og sans for prioritering

Da arbejdet foregår i FACT-team skal du være tværfagligt orienteret, sparre og kommunikere problemløsende, positivt og konstruktivt og i øvrigt være indstillet på i et mindre omfang at være udekørende og i kortere perioder at agere kontaktperson. Så du skal have kørekort – vi leverer bilen.

Ud over samarbejdet i huset, så vil du naturligvis også være i løbende kontakt med kommunens medarbejdere, herunder særligt IPS-konsulenterne, som vi skal være tæt i samarbejde med i vores pt. forløb i forsøget på at spotte mulige kandidater til regulære jobs eller uddannelse.

Recovery-tankerne vokser og udvikler sig hele tiden hos os. Du skal have talent for respektfuld kommunikation, udtrykke håb og finde løsninger i tæt samarbejde med patienten og samarbejdspartnere.

Hos os får du:

Masser af faglige udviklingsmuligheder og en mindre mono-faglig socialrådgivergruppe der med dig tæller i alt 4 socialrådgivere. Der vil også være mulighed for en vis tilknytning til den øvrige socialrådgivergruppe i andre Distriktspsykiatrier og sengeafsnit i Psykiatrien Øst. Relevante kurser og efteruddannelse kan søges. Og du tilbydes supervision i den tværfaglige gruppe.

Vi værner om et godt, trygt og humørfyldt arbejdsmiljø med fokus på opgaveløsningen. Vi mener, vi får tilfredse og glade kollegaer, når vi har succes med at løse opgaven.

Hvem er vi?:

Distriktspsykiatrien Køge, som ligger på Sygehusvej centralt i Køge, består af 3 FACT-teams og et OPUS-team alle med base i Køge, samlet set med over 45 medarbejdere bestående af læger, psykologer, sygeplejersker, sosu-assistent, pædagoger, lægesekretærer, ergoterapeuter, peers og socialrådgivere.

Her udreder og behandler vi fortrinsvis borgere, der lider af psykose, svær affektiv lidelse eller personlighedsforstyrrelse, hvor der er brug for en grundig, opsøgende, fleksibel og tværfaglig udrednings- og behandlingsindsats.

Hertil har vi både lokal og regional funktion i udredning og behandling af patienter med ADHD-lidelse, ligesom vi har udviklet et speciale i udredning af grundlæggende udviklingsforstyrrelser (autisme-området).

Den samlede Distriktspsykiatri i Køge har et større gruppeprogram, pakkeforløb og regionsfunktioner.

Yderligere oplysninger:

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen og måske et uforpligtende besøg, er du velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Pia Kjær på tlf: 51631432 eller på mail: [email protected]

Samtaler forventes afviklet hurtigst muligt efter ansøgningsfrist

Psykiatrien i Region Sjælland indhenter straffeattest og børneattest ved alle nyansættelser ligesom vi under en evt. personlig samtale vil bede om 2 referencer fra ledere på tidligere arbejdspladser.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Pia Majbrit Kjær

Email
[email protected]

Stilling
Oversygeplejerske

ARBEJDSSTED
Psykiatrien Køge

QUICKNR.
034396

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
3. maj 2024

ANSØGNINGSFRIST
1. juni 2024

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. juli 2024

Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.06.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2558566//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.