Få opslag som dette inden alle andre

2 Socialrådgivere/-formidlere til sygedagpengeopfølgning

Næstved Kommune



Sygedagpengeområdets kerneopgave er at støtte og motivere sygedagpengemodtagere til at udvikle og genvinde arbejdsevnen og vende tilbage til arbejdsmarkedet hurtigst muligt.

Som sagsbehandler hos os, samarbejder du med sygemeldte lønmodtagere, deres arbejdsgivere samt selvstændige med det formål at understøtte at den sygemeldte hurtigst muligt genvinder sin arbejdsevne.

Vi samarbejder tæt med den sygemeldte og arbejdsgiveren for at fastholde arbejdstilknytningen, når det giver mening. Vores vigtigste redskab er den gode samtale med henblik på tilbagevenden til job eller arbejdsmarkedstilknytning.

Hele sygedagpengeområdet består af ca. 35 medarbejdere, organiseret i 3 teams med hver vores kerneaktiviteter, der bidrager ind i den fælles kerneopgave. Vi tror på at der er en plads til alle på arbejdsmarkedet og alle har noget at bidrage med. Du bliver en del af team Job, afklaring og sygedagpenge under Center for Arbejdsmarked i Næstved. Teamet har 74 medarbejdere, hvoraf 3 er fagkoordinatorer, 2 er faglige ledere og 1 er teamleder.

Vi tilbyder

  • Du bliver en del af en arbejdsplads som har fokus på en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv. Det betyder at vi ønsker at vores medarbejdere trives og løbende udvikles med deres opgaver.
  • Et spændende job inden for sygedagpengeområdet med fokus på fastholdelse af job og arbejdsidentitet og tilknytning til arbejdsmarkedet via dialog med den sygemeldte, arbejdsgiver og andre aktører.
  • Vi er en arbejdsplads som er præget af stort engagement, hvor både medarbejdere og ledelse brænder for deres arbejde og vi har fokus på at fejre vores succeser.
  • Et godt fagligt miljø, hvor rammerne er frie, og hvor vi gerne tænker nyt og finder kreative løsninger.
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi prioriterer respekt, tillid og samarbejde, og hvor der er plads til at have det sjovt!
  • Tæt støtte fra kolleger de første 3 måneder – som tager udgangspunkt i dit fundament.
  • Vi har desuden stor grad af frihed til at tilrettelægge egen kalender/opgaver, kantine, gode muligheder for hjemmearbejde og gratis kaffe/the/kakao.

Om jobbet
Som jobrådgiver forventer vi at du:

  • Er tydelig i dit samarbejde med borgerne og virksomhederne om, at det er arbejdsmarkedet og vejen dertil der er omdrejningspunktet.
  • Aktivt kan arbejde med inddragelse af borgeren og arbejdsgiverne, så disse tager ansvar og ejerskab over forløbet.
  • Fremme fastholdelse og tilknytning til arbejdsmarkedet ved tidlig kontakt og dialog.
  • Har et bredt og solidt kendskab til beskæftigelseslovgivningerne, såvel til målgruppen.
  • Iværksætte relevante indsatser med fokus på bl.a. delvise raskmeldinger samt praktikker når det er nødvendigt.
  • Afklare og opkvalificere borgerens fremtidige arbejdsmarkedstilknytning, herunder administrativt arbejde forud for møder på Rehabiliteringsteamet.
  • Foretage løbende, meningsfulde og effektive opfølgninger hvor fokus altid er på vejen tilbage til arbejdsmarkedet.
  • Kan se dig selv i et lovgivningstungt område hvor myndighedsarbejdet fylder rigtig meget.

Om dig
Vi forventer, at du:

  • Har relevant solid erfaring og/eller uddannelse inden for beskæftigelsesområdet og gerne kendskab og erfaring med sygedagpengeområdet.
  • Evner at tilgå arbejdet struktureret og kan holde overblik, så de mange deadlines overholdes. Det er en nødvendig egenskab, at du kan skabe struktur og overblik, så du ved hvilke opgaver der skal løses først.
  • Kan holde fokus på, at det, vi gør, giver borgerværdi. Mestrer den gode jobrettede samtale med borgeren, hvor du med relevant arbejdsmarkedsviden og samtaleteknik kan understøtte borgeren i selv at tage ansvar i egen sag og proces.
  • Har gode kommunikative evner, og trives med at en stor del af arbejde består i administrative opgaver og til tider et større skriftligt arbejde.
  • Har en naturlig autoritet, er beslutningsstærk og har en anerkendende tilgang. Mestrer at sætte dig for bordenden i rundbordssamtaler med henblik på at indgå aftaler om fastholdelsestiltag, der kan accepteres af både borger og arbejdsgiver.
  • Er modig og kan agere på egen hånd, men søger sparring og støtte, når det er nødvendigt.
  • Har humor og kan samarbejde på tværs samtidig med, at du kan sætte ”vi” før ”jeg”.
  • Det er en fordel hvis du har erfaring med konkret arbejdspladsfastholdelse
  • Har kørekort

Vil du vide mere?
Du kan kontakte teamleder Marja Elverhøi, 40444143 Du er også velkommen til at sende en mail på: [email protected] med dine kontaktoplysninger og lidt om hvad du gerne vil høre mere om, så vil en fra ansættelsesudvalget kontakte dig. Vi ser frem til at modtage din ansøgning, hvor du beskriver hvad du kan bidrage med i vores afdeling!

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem Næstved Kommune og den forhandlingsberettigede organisation

Der er tale om en fastansættelse på 37 timer

Næstved kommune har røgfri arbejdsdag

Det praktiske
Ansøgningsfrist er søndag den 26. maj
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 28. maj
Ansættelsesudvalget udvælger kandidater til samtale mandag den 27. maj, hvor de der kommer i betragtning til samtaler, vil blive ringet op

Vi glæder os til at modtage din ansøgning

Afdeling: Center for Arbejdsmarked

Ansøgningsfrist: 26 May 2024

Placering: Rådmandshaven, 20, 4700, Næstved

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Næstved Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.05.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Næstved Kommune

Rådmandshaven 20, 4700 Næstved

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2559314//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.