Få opslag som dette inden alle andre

Akademisk medarbejder til Hjertesygdomme

Aarhus Universitet (AU)



Institut for Klinisk Medicin / Hjertesygdomme på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en akademisk medarbejder til Hjertesygdomme pr. 1. juli 2024 eller snarest muligt derefter. Stillingen er en tidsubegrænset fuldtidsstilling.

Hjertesygdomme ved Aarhus Universitetshospital forestår behandling af patienter med hjertesygdom og varetager herunder en række højt specialiserede funktioner. Ved Hjertesygdomme udføres både basalforskning og fuldt integreret klinisk forskning på førende internationalt niveau. Institut for Klinisk Medicin har – i et tæt samarbejde med hospitalerne – det overordnede ansvar for forskning og undervisning af medicinstuderende i hospitalsregi i Region Midtjylland. Hovedparten af forskningen foregår på Aarhus Universitetshospital, men med stigende aktivitet på regionshospitalerne.
Du kan læse mere om Hjertesygdomme her, om Institut for Klinisk medicin her og om fakultetet her. Dine arbejdsopgaver
Som akademisk medarbejder er dine primære opgaver avanceret databehandling og kvantitativ billedanalyse. Forskningsgruppen som stillingen er tilknyttet arbejder med store internationale kliniske studier for evaluering af avancerede skanninger og behandlingsteknikker inden for koronarsygdom. Særlige analyser af de kliniske data kan bidrage med mere viden om bedste brug af de nye diagnostiske metoder og behandlinger. Vi søger således en medarbejder der har erfaring med machine learning og gerne med kendskab til koronar billedanalyse.

Med implementering af de stærke analytiske metoder bidrager du til forskningsgruppens drift, videnskabelige produktion og udvikling. I dit daglige arbejde har du et tæt samspil med gruppens statistiker, datamanager og øvrige dygtige kolleger.

Dine opgaver vil primært bestå af:

  • Planlægning og machine learning analyse af store datasæt
  • Udvikling af prediktionsmodeller baseret på kliniske data
  • Beskrivelse af metoder, analyser, data og resultater til videnskabelige artikler
  • Datamanagement
  • Koronar billedanalyse

Du refererer til overlæge, klinisk lektor Evald Høj Christiansen Dine kompetencer
Du har en relevant akademisk baggrund og har dokumenteret arbejdet med machine learning blandt andet omfattende logistic regression, support vector machines, random forest og artificial neural networks. Desuden erfaring med recursive feature elimination og genetic algorithm. Du har erfaring med arbejde med kliniske data og den relaterede compliance og databeskyttelsesregler.

Det er en fordel hvis du desuden har erfaring med avanceret koronar billedanalyse baseret på angiografi, IVUS og OCT.

Som person har du gode samarbejdsevner, er imødekommende og evner at bidrage til et
godt arbejdsmiljø.

Vi forventer du taler og skriver flydende engelsk. Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte læge Niels Holm tlf. 26849066.

Arbejdsstedet er Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark.

Ansættelsesgrundlag
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og den relevante organisation og fælles overenskomst.
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:

  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Afdeling: Hjertesygdomme/Dept. of Cardiological Medicine B

Ansøgningsfrist: 20 May 2024

Placering: Aarhus N Palle Juul-Jensens Boulevard 69

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Universitet (AU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (20.05.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Universitet (AU)

Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2559679//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.