Få opslag som dette inden alle andre

Pædagogisk personale til børnehaven Stjernen | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Pædagogisk personale til børnehaven Stjernen
Genopslag

Vil du lege med os?
Vi gør en forskel hver dag, har en bedre normering end de fleste og øver os hele tiden på at blive bedre til vores arbejde ved bl.a. at holde stue-, planlægnings- og refleksionsmøder – og lave alle de gode ting med børnene, som vi aftaler.

Vi fik hurtigt besat vores to flyverstillinger, men nu er du så heldig, at vi har yderligere to stillinger i udbud. Vi søger en pædagogmedhjælper til børnehaven med ansættelse snarest muligt og en pædagog til et barselsvikariat i vuggestuen med ansættelse i juni.

Arbejdstiden udgør i begge stillinger 37 timer ugentligt.

Har du lyst til at indgå i et arbejdsfællesskab, som er kendetegnet ved respekt for hinanden og lysten til videreudvikling af egen og fælles praksis?
Vi er en integreret institution i Tingbjerg med 30 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn. Vi ligger i naturskønne omgivelser med bibliotek, mose og legepladser meget tæt på. Vi er i tæt samarbejde med lokale klubber – heriblandt Brønshøj Boldklub og andre gode kræfter.

Vi er optagede af at give vores børn det bedst mulige børneliv og skabe de bedste betingelser for, at de bliver livsduelige. Det gør vi blandt andet gennem arbejdsfællesskaber i vores klynge, hvor vi sammen med pædagoger fra de andre institutioner kompetenceudvikler og får inspiration til vores arbejde omkring pædagogik, sprog og bevægelse.

Vi sikrer udviklingen af vores faglighed med en masse refleksioner, som bl.a. foregår på fastlagte stue-, planlægnings- og refleksionsmøder. Her er det en selvfølge, at både pædagoger og medhjælpere bidrager, og at vi får talt om det relevante. På den måde understøtter vi bedst muligt børnenes udvikling både individuelt og i børnefællesskabet.

Vi er et nysgerrigt arbejdsfællesskab med pædagoger og medhjælpere samt to ledere, og vi er alle i god og tæt dialog med hinanden om, hvordan vi skaber udvikling sammen med børnene.

Vi elsker vores arbejde, og det skal kunne mærkes. Vi ligger i et område, hvor der er familier med mange etniciteter, der på hver deres måde beriger vores arbejde.

Vi har særligt stort fokus på sprog og bevægelse, og vi er også vældigt optagede af børneperspektivet. Vi arbejder systematisk, samtidig med at der er råderum for spontanitet – og vigtigst af alt følger vi børnenes spor, når de bliver nysgerrige på noget.

Vores ønsker til dig som vores nye kollega er, at du

  • er nærværende, ansvarsbevidst, stabil og engageret med professionelt fokus
  • er imødekommende og kan arbejde selvstændigt – men også kan samarbejde tæt med dine kollegaer og leder
  • brænder for at skabe trygge og udviklende rammer for børn
  • kan lide at grine, lege og fordybe dig i samtaler med børn
  • forstår vigtigheden af at kunne arbejde systematisk og overholder fælles aftaler
  • kan bevare roen og overblikket i pressede situationer
  • taler dansk, så du er en sproglig rollemodel

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at komme forbi til en snak, før du søger stillingen. Kontakt de pædagogiske ledere Karina S. Reimers på 3044 5326 eller Charlotte Lauridsen på 2939 8574.

Søg via linket senest fredag den 25. april 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 25.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Hovedkontor: Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2594877//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.