Til vores afdeling i Kolding søger vi en juniorcontroller
EDC-gruppen A/S
Er du klar til at tage ansvar for regnskabsopgaver inden for ejendomsadministration og arbejde tæt sammen med dygtige kollegaer? Vi søger en engageret juniorcontroller, og vi hører også gerne fra studerende, der afslutter deres uddannelse inden for de næste 6 måneder!
Hos LEA Ejendomspartner arbejder vi med både investeringsejendomme og boligforeninger. Vi administrerer ejendomsmæssige aktiver for en bred vifte af kunder – fra store, børsnoterede ejendomsselskaber til mindre, lokale ejendomsejere. Dette giver dig mulighed for at arbejde med en stor variation af opgaver, fra omfattende økonomirapportering og revision til de mere detaljerede opgaver som refusionsopgørelser ved ejendomsoverdragelser. Du vil få kollegaer på tværs af vores afdelinger i Odense, Næstved og København, hvilket giver dig et bredt netværk og samarbejdsmuligheder.
Om stillingen:
Som Juniorcontroller hos LEA får du en alsidig og spændende arbejdsdag, hvor du arbejder med en bred vifte af regnskabs- og rapporteringsopgaver. Vi forventer ikke, at du er ekspert fra starten – vi leder efter en person med interesse for og forståelse af regnskab, og så lærer vi dig alt det praktiske.
Dine opgaver vil blandt andet inkludere:
- Daglig bogføring af fakturaer og godkendelse via workflow
- Håndtering af moms
- Løbende afstemninger og controlling
- Udarbejdelse af økonomirapporter
- Budgetlægning
- Forberedelse af materiale til revisor ved årsregnskaber
Om dig:
Vi søger en ansvarsbevidst og grundig person, som formår at holde mange bolde i luften på én gang. Du arbejder analytisk og struktureret og har en serviceminded tilgang til kommunikationen. Det er vigtigt, at du er selvstændig og vant til at overholde deadlines, samtidig med at du er løsningsorienteret.
Vi ser gerne, at du:
- Har en grundlæggende forståelse for regnskab
- Er interesseret i at arbejde i en dynamisk organisation, hvor du kan være med til at forme processerne
- Har erfaring med Excel og øvrige Office-programmer
- Er selvstændig, struktureret og vant til at arbejde med flere opgaver samtidigt
- Trives med samarbejde og værdsætter et godt kollegialt fællesskab med humor og godt humør
Hvad kan vi tilbyde dig?
Hos LEA Ejendomspartner får du mulighed for at blive en del af en solid, fondsejet organisation med et stærkt fagligt miljø. Vi lægger vægt på personlig og faglig udvikling, og hos os får du friheden til at påvirke dine egne arbejdsprocesser.
Vi tilbyder:
- En lønpakke, der afspejler dine kvalifikationer, inkl. fast gage, pensionsordning og sundhedsforsikring
- Mulighed for uddannelse og udvikling – vi støtter dig, hvis du ønsker at tage HD1, HD2 eller lignende
- En arbejdsplads, hvor samarbejde og trivsels er i højsædet
EDC Poul Erik Bech er i dag en virksomhed, der primært er ejet af en almennyttig fond. Fondens overskud går til at støtte foreninger, der hjælper udsatte børn. Vi er stolte af at bidrage aktivt til vores lokalsamfund og støtte en god sag. Læs mere om fonden på www.poulerikbechfonden.dk
Ansøgning:
Vi ser frem til at modtage din ansøgning via linket "Søg stillingen" her på siden. Vi behandler alle ansøgninger fortroligt.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte:
- Morten Petersen, HR & Recruiting Manager på tlf. 2045 5040
- Kiruba Ulaganathan, Kunderegnskabschef på tlf. 6161 1565
Ansøgningsfrist: Stillingen er åben, indtil den er besat. Vi fjerner stillingen fra nettet, når vi har fundet den rette kandidat.
Afdeling: Jernbanegade 25, 2. 6000 Kolding
Lokation: Kolding, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: