Få opslag som dette inden alle andre

Bliv Graduate i Textilia Group A/S - Textilia Group A/S

Textilia A/S



Accelerér din karriere i en af Nordens største servicevirksomheder!

Meget mere end tøjvask
Dugen på bordet, måtten på gulvet og arbejdsbeklædning til medarbejdere. Hver dag er massevis af mennesker i tæt kontakt med Textilia – ofte uden selv at vide det.

Vores ambition er at drive en ansvarlig forretning, der gavner både mennesker og miljøet. Derfor fungerer vores verdensmålscertificering som rettesnor for fremtidig udvikling, mens vi med konceptet Textilia upcy giver nyt liv til kasserede tekstiler.

Hvorfor blive graduate i Textilia?
I Textilia lykkes vi sammen. Det betyder, at du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden med at skabe de bedste løsninger, og du kan derfor forvente, at dine perspektiver bliver set og hørt fra dag ét.

Som graduate i Textilia kan du se frem til:

  • at prøve kræfter med projektlederrollen på forskellige projekter
  • at blive en del af en virksomhed, der er i berøring med mange forskellige brancher
  • et toårigt forløb, der udvikler dig både fagligt og personligt
  • en foranderlig hverdag med mange forskellige kontaktflader
  • ca. 4 rotationer på forskellige lokationer i enten Danmark eller Sverige
  • søde kolleger, der giver dig sparring efter behov

Dine projekter vil blive sammensat ud fra dine kompetencer, og du vil gennem forløbet få rig mulighed for at prøve dine strategiske og operationelle evner af.

Din overordnede leder vil være vores HR-chef. Dertil bliver du en del af et graduate-team på ca. 8 personer, der består af både nye og erfarne graduates, og derudover vil du have en årlig samtale med vores administrerende direktør.

Hvem søger vi?
Vi søger dig, som har lyst til at gøre en forskel - både for dine kolleger og for vores kunder. Derudover ser vi gerne, at:

  • du har en relevant akademisk eller erhvervsfaglig uddannelse inden for ledelse, service eller Supply Chain Management. Du kan også have en baggrund som ingeniør, produktionsteknolog eller lignende.
  • du har gode kommunikations- og samarbejdsevner og trives med mange kontaktflader
  • du har lyst til at prøve kræfter med vores forskellige afdelinger rundt omkring i Danmark – og evt. også i Sverige
  • du interesserer dig for salg, service, forretningsudvikling og produktionsledelse

Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning, CV, karakterbevis og andet relevant materiale afsted via vores onlineformular. Det gør du ved at klikke på knappen ”Søg stilling”..

Har du spørgsmål til stillingen eller til forløbet, er du velkommen til at kontakte vores HR-chef Rikke Krebs på mail: [email protected]

Vær med til at gøre en forskel i en moderne og dynamisk virksomhed
I Textilia Group har vi siden 1958 leveret forretningsfokuserede løsninger inden for tekstil, rengøring, måtter og hygiejne, og vi er i dag en af Nordens største servicevirksomheder, som servicerer kunder fra en bred vifte af brancher. Til dagligt beskæftiger vi over 2400 ansatte fordelt på mere end 30 lokationer i Danmark, Sverige, Norge og Litauen, som alle er en del af en unik kultur, hvor gensidig tillid og respekt til hinanden står helt centralt. Gennem dedikation, nytænkning og forretningsfokus skaber vi innovative løsninger, der ikke blot imødekommer vores kunders specifikke behov, men som også tilgodeser den bæredygtige udvikling og vores evne til at nedbringe CO2-aftrykket.

Læs mere om os på www.textilia.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Textilia A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Textilia A/S

Dyregårdsvej 1, 2740 Skovlunde

DFD blev startet i 1958 og leverer specialiserede tekstil- og logistik-løsninger til alle brancher.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2628022//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.