Få opslag som dette inden alle andre

Enterprise arkitekt med interesse i facilitering og forenkling

PFA Pension



”Vi leder efter dig, der vil stortrives med at være med til at definere rammerne for PFA’s IT-løsninger. Du kommer helt ind, hvor de langsigtede beslutninger træffes i et af Danmarks største pensionsselskaber, og du skal være med til at tegne de roadmaps, der fører os til et mere effektivt og enkelt systemlandskab. Du kan også se frem til at være en del af et team med god energi og et ønske om diversitet,” siger Gert Hannibal Jensen, der er leder af Enterprise Arkitektur i PFA

Du skal være med til at forenkle PFA’s systemlandskab
Som enterprise arkitekt kan du se frem til en spændende og varieret hverdag. Når du møder om morgenen, er du omgivet af dine kolleger, der meget gerne vil samarbejde med dig. Sammen er vi i gang med at definere målarkitekturen for PFA og principperne for, hvordan PFA’s forretningsstrategi omsættes til effektive it-løsninger med både standardløsninger og egenudviklede systemer på forskellige platforme. Der er mange møder i din kalender, og du har dialoger på alle niveauer – fra direktører til fx it-udviklere – der vil sparre med dig om, hvordan et forretningsmæssigt ønske bedst muligt omsættes til konkrete it-løsninger i de arkitekturmæssige rammer, vi alle skal færdes inden for. Du er også fordybet i at tegne rammerne for en mere effektiv og enkel arkitektur til PFA’s løsninger i tæt samarbejde med dine kolleger. Og som en del af teamet er du med til at koordinere fora og boards, hvor nye løsninger vurderes og væsentlige arkitekturbeslutninger behandles.

Dine nøgleopgaver er at:

  • facilitere, at PFA’s forretnings- og it-strategi omsættes til værdiskabende it-løsninger i tæt samarbejde med PFA’s forretning, ledelse, udviklingsorganisation og øvrige arkitekturområder som løsnings-, produkt- og dataarkitektur
  • være faglig sparringspartner for forretningen, it-ledelsen og udviklingsenheder
  • sikre fremsynede målarkitekturer, principper, retningslinjer og roadmaps – med udgangspunkt i it-strategien
  • udarbejde beslutningsoplæg og scenarieanalyser til et bedre og mere enkelt systemlandskab.

Du kan gøre komplekse emner lette at forstå
Vi søger dig, der:

  • er interesseret i – og har erfaring med at arbejde i krydsfeltet mellem strategi, forretning og IT
  • har en god forståelse for forretningsarkitektur f.eks. i form af kapabiliteter, processer samt data og datamodeller
  • kan kommunikere klart, enkelt og overbevisende om komplekse emner til alle målgrupper både skriftligt og mundtligt
  • er nysgerrig, motiveres af at finde de gode løsninger sammen med andre og besidder handleevne og højt engagement
  • har en god forståelse og interesse for nuværende og fremtidige teknologier og trends i markedet, som f.eks. AI, Data og Cloud.

Dit nye team har arbejdsglæde og engagement
Teamet ’Enterprise Arkitektur’ består af en håndfuld motiverede enterprise arkitekter, der fagligt spænder bredt, har stor arbejdsglæde og en engageret tilgang til opgaverne. Opgaverne er mange og forskellige, og derfor har vi fokus på intern sparring og løbende vidensdeling på tværs af teamet. Som kollega i PFA kan du mærke, at vi har fokus på din arbejdsglæde, sundhed og trivsel. Vi har base i vores moderne domicil få meter fra Nordhavn Metrostation og havnemiljøet. Du får et arbejdsliv, hvor du har muligheden for at arbejde hjemme to dage om ugen og gå ned på 80% arbejdstid. Socialt har vi mange tilbud og medarbejderklubber, hvor du kan dyrke dine interesser i selskab med gode kolleger.

Du behøver ikke en lang ansøgning – ræk bare ud til os
Hvis du har læst med hertil, så er du højest sandsynligt en person vi meget gerne vil møde og snakke med. Hvis du kan se dig selv i jobbet, så ring endelig til Gert Hannibal Jensen, der er leder af Enterprise Arkitektur i PFA, på tlf.: 20 24 56 44 eller ræk ud via mail: [email protected]. Du kan selvfølgelig også sende dit CV til os – senest den 29. september 2024. Så hører du snart fra os.

Vi samarbejder for at vores kunder kan leve et godt liv – både nu og i fremtiden

I PFA bliver du en del af noget stort – både som kunde og som kollega. Vi er omkring 1500 kolleger, der hver dag samarbejder for at gøre en positiv forskel for vores mere end 1,3 mio. kunder og samfund. Vi arbejder for at sikre økonomisk tryghed og sundhed gennem arbejdsliv og gode seniorliv for PFA er med vores kunder hele livet.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos PFA Pension



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


PFA Pension

Sundkrogsgade 4, 2100 København Ø

PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger. Vi er ejet af vores kunder, og vi blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2642227//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.