Få opslag som dette inden alle andre

Aktuar til udfordrende .NET-udvikling

PFA Pension



”Vi leder efter dig, der vil være med til udvikle PFA’s hensættelses- og prismodeller, så de er klar til fremtiden. Du kan se frem til at arbejde med modellering, udvikling og programmering samtidig med, at du har overblik over, hvordan produkterne virker, og hvordan resultatet ser ud for PFA’s kunder og PFA,” siger Niklas Lindholm, der er chef for Modeller & Udvikling i PFA.

Du skal udvikle PFA’s hensættelses- og prismodeller
Du bliver en del af ’Modeller & Udvikling’, der har ansvar for PFA's hensættelses- og prismodeller for gennemsnitsrente og markedsrente, herunder Solvens II-fremregningsmodel, fastlæggelse af markedsværdigrundlag etc. Vi er involverede i en række strategiske projekter, bl.a. ny IBNR-model, kompleks SUL/TAE-modellering, alignment af modeller for priser, regnskab og lønsomhed på tværs af aktuariatet samt konsolidering af kodebase. Du får masser af muligheder for at bruge dine evner til at arbejde grundigt og metodisk i et engageret team og på tværs af PFA med værktøjer som fx .NET. Du deltager i de konkrete programmeringsopgaver i forbindelse med vores hensættelses- og prismodeller, og du koordinerer og sparrer med kolleger på tværs af Aktuariat & Regnskab og andre områder i PFA om design, kravstilling og planlægning af vores strategiske udviklingsprojekter.

Dine nøgleopgaver er at:

  • varetage udvikling og drift af PFA's pris- og hensættelsesmodeller, herunder modellere dækninger for tab af erhvervsevne og opsparing i markedsrente, erfaringstarifering, Solvens II-forenelig hensættelsesmodel
  • understøtte og deltage i afdelingens udviklingsprojekter
  • være i dialog med andre afdelinger i PFA for at sikre god datamodellering og godt datagrundlag for at understøtte vores målarbejde med modeller til at prisfastsætte mere korrekt på firmaniveau, fx ved at inddrage flere forklarende variable.

Du er en dygtig udvikler med evnen til at se helheden end-to-end
Vi søger dig, der:

  • er cand.act. eller har en lignende naturvidenskabelig kandidat- eller ph.d.-grad
  • har mindst fem års erfaring med objektorienteret eller funktionel programmering – vi arbejder især med F#, men også C# og R
  • måske allerede har erfaring fra et aktuariat eller lignende og har vilje til at sætte dig ind i PFA's opsparings- og forsikringsdækninger
  • er god til at se helheden end-to-end – herunder hvordan modeller og programmer spiller sammen med produkter, data og regnskab
  • ser værdien i løbende dialog med dine kollegaer om, hvordan I bedst løser opgaverne på tværs
  • er detaljeorienteret og grundig – samtidig med at du besidder det store overblik.

De gode rammer og kollegerne omkring dig gør forskellen
Dit nye team ’Modeller & Udvikling’ i Aktuariat & Regnskab har profiler, der spænder over aktuarer, statistikere og matematikere. Vi er 16 medarbejdere i teamet, heraf seks med en ph.d.-grad. Statistisk estimation og databehandling foregår typisk ved brug af R og SQL, mens vi anvender F# og C# til udvikling af hensættelsesprogrammer. Som ny kollega i PFA mærker du, at vi har fokus på din arbejdsglæde, sundhed og trivsel. Du har base i vores moderne domicil få meter fra Nordhavn Metrostation og havnemiljøet. Du oplever at få plads til et arbejdsliv, hvor du kan arbejde hjemme to dage om ugen og gå ned på 80% arbejdstid. Socialt har vi mange tilbud som yoga, løbehold, fredagscafé og medarbejderklubber, hvor du kan dyrke dine interesser i selskab med gode kolleger.

Vil du være en del af holdet?
Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 13. oktober 2024. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Niklas Lindholm, der er chef for Modeller & Udvikling i PFA, på tlf.: 39 17 64 02, eller Ninna Reitzel Heegaard, der er leder i Modeller & Udvikling i PFA på tlf.: 39 17 64 91.

Vi samarbejder for at vores kunder kan leve et godt liv – både nu og i fremtiden

I PFA bliver du en del af noget stort – både som kunde og som kollega. Vi er omkring 1500 kolleger, der hver dag samarbejder for at gøre en positiv forskel for vores mere end 1,3 mio. kunder og samfund. Vi arbejder for at sikre økonomisk tryghed og sundhed gennem arbejdsliv og gode seniorliv for PFA er med vores kunder hele livet.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos PFA Pension



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


PFA Pension

Sundkrogsgade 4, 2100 København Ø

PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger. Vi er ejet af vores kunder, og vi blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2645229//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.