Sygeplejerske til Midlertidige pladser
Holbæk Kommune
Sygeplejersker søger kollega til Midlertidige pladser
Vi er syv sygeplejersker, der søger en ottende kollega. Du er måske interesseret i at vide hvem vi er, og som alle andre, vil vi sige at vi er fantastiske!
Groft sagt er vi en gruppe, der svinger i alder og erfaring, men denne konstellation virker forbløffende godt. Fagligt supplerer vi hinanden og besidder stor omsorg, som viser sig ved tæt kollegaskab og sammenhold.
Vi gør noget ud af at pleje gruppen med fredagsfrokost, hvor vi bestiller mad udefra og får snakket og sparret med hinanden om løst og fast over et stykke pizza. Når vagtplanen skal laves og gå op, giver vi plads til hinanden. Vi er seriøse, men der er også plads til pauser for at gå på edderkoppejagt. Og her kan vi være uenige om, hvad der skal ske med den. Uenigheder og forskelligheder har vi plads til, og vi bakker hinanden op.
Stenhusbakken er vores arbejdsplads, og halvdelen af huset huser Midlertidige pladser, hvor borgerne generelt er dårligere end i eget hjem, og dermed komplekse. Vi arbejder med udfordrende komplekse problemstillinger, der gør, at vi har brug for hinandens sygeplejefaglighed, så vi kan få borgerne trygge og stabile, så de kan komme hjem i egen bolig igen. Nogle borgere afslutter livet hos os, og dette sørger vi for sker med værdighed.
Den anden halvdel af huset er bestående af plejeboliger, og her er en af os fast, og vi andre hjælper og supplerer, når der er ferie, fri, sygdom eller bare brug for en ekstra hånd.
Brænder du også for ældreområdet, så søger vi en kollega til vores gruppe på 32-37 timer med ansættelse fra den 1/3-25 eller efter aftale.
Der vil være gennemsnit 8 aftenvagter på et 12 ugers rul og weekend vagt hver 6. weekend.
Vi glæder vi os til at modtage din ansøgning!
Har du lyst til at besøge os og har du spørgsmål til stillingen, så kontakt gerne vores teamleder Heidi Nielsen Raunholt på tlf. 72 36 35 65 eller mail: [email protected]
Ansøgningsfristen er den 26. januar 2025. Heidi indkalder løbende til samtaler.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
Afdeling: AHLI-FK-Plejecenter Stenhusbakken Gang 1
Ansøgningsfrist: 26 January 2025
Placering: Stenhusvej, 21, 4300, Holbæk, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: