Content Creator til BAUHAUS Marketing
Bauhaus
Brænder du for at skabe engagerende og inspirerende content, der fanger og engagerer gør-det-selv-folket? Er du opdateret på de nyeste social trends og har du flair for storytelling og videoproduktion? Så er det måske lige dig vi søger til vores marketing team!
Som Content Creator vil du arbejde med at producere og udvikle indhold primært til vores sociale medier samt øvrige relevante marketingkanaler. Dette indebærer blandt andet research, idéudvikling, video-optagelse og redigering. Du kommer til at arbejde med indhold som DIY-hacks, præsentation af vores store produktudvalg med fokus på kvalitet og rådgivning, produktdemonstrationer samt sæsonforberedelser og vejrrelateret indhold.
Du skal stå for sparring og udvikling af vores 19 lokale Facebooksider i tæt samarbejde med de lokale Facebook ansvarlige. Du udvikler årshjul, content strategier og idéer til nyt indhold, samtidig med at du giver feedback, evaluerer performance og hjælper varehusene med at formidle deres lokale historier.
Sådan ser din arbejdsdag ud
Din arbejdsdag vil være alsidig og dynamisk. Én dag kan du være ude i et af vores varehuse for at producere content. Den næste dag sidder du på kontoret i Tilst og redigerer videomateriale eller designer animeret indhold. Du arbejder tæt sammen med teamet i marketing, hvor vi sparrer om idéer til content, planlægger og afstemmer marketingindsatserne, og følger op på resultaterne.
Bliv en del af et fantastisk team
Du bliver en del af Team BAUHAUS Marketing med 12 dygtige kolleger, der brænder for at skabe kundetrafik til vores byggevarehuse og webshop samt styrke præferencen for BAUHAUS. Du kommer til at indgå i vores online team, som består af fire kolleger, der arbejder med sociale medier, email marketing, SEO/SEM, og du vil referere til vores Online Marketing Manager. Vores hverdag er præget af en uformel omgangstone, hvor der altid er plads til et godt grin imens vi får noget for hånden.
Vi søger dig, som har:
- En relevant uddannelse inden for marketing og/eller kommunikation
- Du behersker dansk i skrift og tale på et højt niveau
- Erfaring med videooptagelse og redigering
- Det er en fordel hvis du har kendskab til Canva, Adobe-pakken og videoredigeringsprogrammer som CapCut og Adobe Premiere Pro
- Interesse indenfor DIY
- En kreativ, proaktiv og initiativrig tilgang til opgaver
- Evnen til at skabe relationer og tænke nyt i et teammiljø
- Fleksibilitet og vilje til at sikre, at opgaverne bliver løst succesfuldt
Vi tilbyder:
- Personlig indflydelse og gode udviklingsmuligheder
- Spændende og selvstændige arbejdsopgaver
- Dygtige og engagerede kolleger
- Ansættelse i en familieejet virksomhed med mange stolte traditioner
- Op til to ugentlige hjemmearbejdsdage
- Fuldtidsstilling med en gagepakke, der matcher jobindhold og dine kvalifikationer
- Attraktive rabatordninger, kantineordning, frugt/kaffe/te-ordning, sundhedsforsikring, pensionsordning m.m.
Er du interesseret, og har du lyst til at vide mere?
Så er du velkommen til at kontakte Online Marketing Manager Søren Klemensen på [email protected].
Vi afholder samtaler fra primo januar 2025, og stillingen besættes, når den rette kandidat er fundet. Tiltrædelse den 1. marts 2025, men vi venter gerne på den rigtige kandidat.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning med tilhørende CV og eksempler på content, som du har produceret. Det kan være fra din sommerferie, dit eget DIY-projekt eller noget helt tredje. Det er ikke et krav, at du selv optræder i materialet.
Content sendes separat via WeTransfer til Søren Klemensen på [email protected]
Region:
- Region Midtjylland
Ansøgningsfrist:
Løbende
Tiltrædelse:
01-03-2025
Arbejdssted:
Tilst
Yderligere oplysninger fås hos:
Søren Klemensen
Telefon: 87 45 05 00
Hjemmeside:
http://www.bauhaus.dk
Kontoradresse:
Anelystparken 16 8381 Tilst
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: