Få opslag som dette inden alle andre

Introduktionsstilling ved Ortopædkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Randers

Region Midtjylland



En 1-årig introduktionsstilling i ortopædisk kirurgi (7005-11-42-i-02) ønskes besat fra 1. marts 2025.

Afdelingen er energisk og produktiv, hvilket giver et stort udviklingspotentiale for intro-lægen. Intro-lægen vil blive allokeret til specialesektorer, der er skiftende over de 12 måneder. I den første periode prioriteres traumatologien samt oplæring i kirurgi i lokalbedøvelse. Der vil være speciallæge supervision på alle operationsdage og ambulatoriedage.

Vi prioriterer uddannelse, arbejdsmiljø og høj kvalitet hver eneste dag.

Afdelingen deltager i den kliniske studenterundervisning ved Aarhus Universitet, hvor introlægen som en naturlig del af arbejdsdagen kan have en studerende med.

Afdelingen har mulighed for at tilbyde vejledning og støtte til forskning og publikation.

Deltagelse i ATLS-kursus, AO basic eller et tilsvarende kursus finansieres af afdelingen.

Arbejdstilrettelæggelsen foregår i 3 måneders normperioder, hvor intro-lægen indgår i delvis blandet vagtrul med 8 KBU-læger (forvagter), 3 HU-1 læger og de øvrige introduktionslæger (mellemvagter). For/mellemvagten dækker vagter alle dage 15-22 som operationsassistenter på akutprogrammet og i Skadestuen (primært intro- og HU-1) samt vagter alle dage 23-09 i Skadestuen (primært KBU-læger).

Der er tilstedeværende speciallægesupervision i Skadestuen alle hverdage 8-18 og derudover ortopædkirurgisk bagvagt i døgndækkende tilstedeværelse.

Der kan forekomme superviserede arbejdsdage i Grenå, hvor introlægen og en speciallæge ser ambulante patienter.

Ortopædkirurgisk afdeling er en del af Ortopædkirurgi, Operation og Intensiv. Afdelingen har 20 senge, Dagkirurgisk Klinik, Ambulatorium samt lægefagligt ansvar i Skadestue og ved traumemodtagelse. Idrætstraumatologiske kompetencer opnås i samarbejde med AUH og Regionshospitalet Silkeborg herunder 14 dages fokuseret dagkirurgisk ophold.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest.

Overenskomstmæssig bolig stilles kun til rådighed i det omfang, der er ledige lejligheder på ansættelsestidspunktet.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende uddannelsesansvarlig overlæge Stefan Teglhus, [email protected] / tlf 23616570 eller cheflæge Michael Tjørnild, [email protected] / tlf 20743410.

Ansøgningsfrist: 5.1.2025.

Samtaler forventes afholdt fredag d. 17.1.2025.

Det er muligt at læse yderligere om Regionshospitalet Randers og afdelingen på

www.regionshospitalet-randers.dk/afdelinger/ortopadkirurgi

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Ortopædkirurgi

Ansøgningsfrist: 05 January 2025

Placering: Skovlyvej, 1, 8930, Randers, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2704663//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.