Få opslag som dette inden alle andre

Børne- og ungerådgivere til Holbæk Kommune

Holbæk Kommune



Vi opnormerer på børne- og ungeområdet og søger derfor flere ambitiøse kollegaer til vores afdeling.

Børn og Familier er et nyt kerneområde i Holbæk Kommune som spænder fra Tandplejen og Sundhedsplejen over PPR, Familiehuset og myndighed. Myndighedsafdelingen i Børn og Familier består af Den Sociale Indgang samt 3 myndighedsteams; Børn, Unge og Special. Grundet politisk prioritering af området opnormerer vi, og søger derfor børne- og ungerådgivere på tværs af Den Sociale Indgang og de 3 myndighedsteams.

I Den Sociale Indgang tilbydes rådgivning og sparring med henblik på at forebygge sociale problemer hos børn og unge via fremskudte funktioner og i tæt samarbejde med frivillige organisationer som Home-Start og Headspace samt dagtilbud, skoler PPR med flere. I Den Sociale indgang arbejdes desuden med underretninger, screeninger og vagtsager som håndteres jf. overgrebspakken. I de øvrige myndighedsteams varetages sagsbehandling efter barnets lov såsom afdækning, børnefaglige undersøgelser og indsatser. Målgruppen i Børneteamet går frem til det fyldte 15. år, i Ungeteamet fra 15 til 23 år og Specialteamet yder støtte til børn og unge mellem 0 og 18 år med funktionsnedsættelser. Vi har fokus på at tilrettelægge arbejdet, så vi sikrer mest mulig kontinuitet og sammenhæng i sagsbehandlingen.

På tværs af Børn og Familier og i samarbejde med andre kerneområder arbejdes på implementering af en løsningsfokuseret tilgang i arbejdet med børn, unge og familier. Vi har desuden implementeret sammenhængende borgerforløb, hvilket betyder, at vi tilbyder borgere og familier, der har komplekse sager på tværs af kerneområder, en samlet plan, en fast tovholder og et tværfagligt team. Med den koordinerede sagsbehandling er vi fælles om at støtte op om borgeres og familiers trivsel og udvikling med det formål at sikre, at alle tilbydes den rette støtte for at sikre fastholdelse i skole, uddannelse og beskæftigelse.

Din profil

  • Du har erfaring fra myndighedsarbejdet på børne- og ungeområdet
  • Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler og brænder for at gøre en forskel for børn, unge og familier i udsatte positioner i samarbejde med dem og andre relevante samarbejdspartnere.
  • Du er nysgerrig og ressource fokuseret, og formår at balancere fokus på egne opgaver med den fælles kerneopgave.
  • Du er optaget af styrket inddragelse af børn og unge i egen sag, så de oplever at blive lyttet til og få indflydelse på de beslutninger, der vedrører deres liv.
  • Du er parat til at være en teamplayer og til at bidrage positivt til vores gode arbejdsmiljø.

Det får du hos os

  • Et godt arbejdsmiljø med et stærkt fællesskab og hjælpsomme kolleger af begge køn, som er gode til at drage omsorg for hinanden i dagligdagen.
  • Et højt fagligt niveau hvor vi komplementerer hinanden med relevant viden samt prioriterer tid til sparring og vidensdeling, blandt andet ved personalemøder, sagsdrøftelser og fast ugentlig sparring i grupper.
  • En grundig introduktion til arbejdet og arbejdspladsen
  • Hjælp og sparring fra vores jurister og faglige konsulenter samt ekstern supervision.
  • Mulighed for at indgå i kompetence løft på tværs af det almene område og myndighedsområdet i anvendelse af løsningsfokuseret facilitering af inddragende netværksmøder.
  • Fleksible arbejdstider, dog skal du være til rådighed i den daglige telefontid fra klokken 8.30 til 10.00.
  • Gratis parkering i området og lettilgængelig offentlig transport.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og kvalifikationer.

Vil du vide mere
Hvis du vil vide mere om stillingerne i de 3 myndighedsteams, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Nanett Babette Flamgaard på 7236 1276 og vedr. Den Sociale Indgang kan du kontakte leder af tværgående opgaver Christel Lorenz på 7236 4637.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er søndag den 11. januar 2025. Du må meget gerne skrive hvilket område du er mest interesseret i: Den Sociale Indgang, Børn, Unge eller Special.

Vi forventer at holde samtaler i uge 4 og stillingerne er ledige pr. 1. februar 2025 eller snarest derefter.

Øvrige vilkår:
Der vil i forbindelse med opstart af ansættelsesforholdet blive indhentet børneattest og privat straffeattest.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

Afdeling: SIOU-Administrativt team

Ansøgningsfrist: 11 January 2025

Placering: Jernbanevej 6, holbæk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Holbæk Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Holbæk Kommune

Kanalstræde 2, 4300 Holbæk

I Holbæk Kommune arbejder vi med mange forskellige opgaver lige fra læring på vores folkeskoler, erhvervs- og turismeudvikling, uddannelsesvejledning, kulturudvikling til et aktivt ældreliv og strategier for vækst og bæredygtighed. Med omkring 5.000 medarbejdere er vi den største arbejdsplads i Holbæk Kommune. Vi er en arbejdsplads, hvor nytænkning og effektivitet bliver værdsat. Her har du mulighed for at præge og skabe resultater for og med borgere og virksomheder i kommunen.

Arbejdspladsen har lige nu 4 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 2 færdiguddannede samt 1 studerende og praktikanter.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2706241//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.