Introduktionsstilling i klinisk biokemi ved Blodprøver og Biokemi, Aarhus Universitetshospital
Region Midtjylland
Blodprøver og Biokemi søger én læge til en 1-årig introduktionsstilling til besættelse fra den 1. maj 2025 eller efter nærmere aftale (6620-09-60-i-02).
Om Blodprøver og Biokemi
Du vil blive ansat på en af landets største klinisk biokemiske afdelinger med >300 ansatte, heraf ca. 15 læger (de andre faggrupper består af bioanalytikere, biokemikere, sekretærer, IT/økonomimedarbejdere, laboratorieteknikere m.m.).
Afdelingen varetager prøvetagning og analysearbejde på såvel basis-, regions- og højtspecialiseret niveau, med ca. 13 mio. analyser årligt og 1,1 mio. patientkontakter. Derudover varetager afdelingen undervisning og uddannelse af flere faggrupper og udfører forskning på et højt niveau inden for afdelingens driftsmæssige fokusområder: Vitaminmangel, hæmoglobinopatier, myelomatose, koagulationsforstyrrelser, endokrinologiske- og inflammatoriske sygdomme, autoimmune sygdomme, neurologiske sygdomme, perinatal screening, måling af lægemidler og misbrugsstoffer, samt kræftsygdomme.
Afdelingen er opdelt i sektioner på baggrund af analysemetoder/lægefaglige områder, og hver af disse varetager kvalitetssikring og rådgivning inden for sektionens analyserepertoire. Hver sektion ledes af et team bestående af én speciallæge, én biokemiker og én overbioanalytiker.
Afdelingen har et tæt samarbejde med hospitalets kliniske afdelinger, de øvrige biokemiske afdelinger i regionen, andre laboratoriespecialer samt praktiserende læger.
Du vil således, som læge i klinisk biokemi, få kontakt med mange forskellige faggrupper og lægefaglige områder og blive en del af et spændende fagligt miljø.
Det daglige arbejde
Du vil blive tilknyttet én sektion af gangen, og sammen med sektionsledelsen løse større og mindre opgaver. Du vil i ansættelsesforløbet være 6 måneder i to forskellige sektioner. Derudover vil du indgå i afdelingens vagtordning (dagtid i hverdage) og i undervisning både internt og eksternt.
Du vil under ansættelsen opnå, at
- få specialviden om den kliniske anvendelse af biokemiske analyser
- rådgive kollegaer på andre afdelinger omkring biokemiske problemstillinger
- forstå biokemiske principper og daglige driftsopgaver (herunder kvalitetssikring)
- være katalysator når nye evidensbaserede analyser skal indføres
- lave forbedrings/udviklingsprojekter i samarbejde med speciallæger eller biokemikere
- være forskningsaktiv på et højt niveau med god mulighed for at præge projektet
- undervise medicinstuderende, lægekolleger og bioanalytikere.
Vi forventer af dig, at
- du er engageret og kan arbejde selvstændigt med opgaver
- du kan samarbejde med mange forskellige faggrupper og er serviceminded
- du har lyst til faglig og personlig udvikling, og til at bidrage med viden i det faglige fællesskab
- du har lyst til at arbejde projektorienteret og indgå i udviklings-/forskningsprojekter.
Vi tilbyder
- et højt prioriteret uddannelsesmiljø og individualiseret uddannelsesforløb
- godt arbejdsmiljø med god mulighed for sparring og supervision
- en afdeling med gang i mange nye udviklingsprojekter og forskningsmuligheder
- 37 timers arbejdsuge (dagstid på hverdage).
Yderligere information
Du kan læse mere på Blodprøver og Biokemi - AUH til fagpersoner.
Du er meget velkommen til at henvende dig til cheflæge Mie Hessellund Samson på [email protected] eller uddannelsesansvarlig overlæge Tina Parkner på [email protected].
Hvis du har interesse for stillingen (nu eller i fremtiden), er du også meget velkommen til at besøge os i afdelingen den 20. februar 2025 kl. 13.00-14.15 eller følge med en dag den 18. februar 2025 kl. 9.00-15.15. Vi mødes begge dage ved Indgang F.
Tilmeld dig til Tina Parkner [email protected], så vi ved, at du kommer.
Ansøgning
Du sender ansøgningen ved at klikke på nedenstående link og vedhæfte din ansøgning med kopi af CV, eksamensbevis for kandidatuddannelse og din autorisation til selvstændig virke.
Ansøgningsfristen er den 9. marts 2025 kl. 23.59.
Der vil være samtaler i uge 12, 2025.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og autorisation til selvstændigt virke.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Afdeling: Blodprøver og Biokemi
Ansøgningsfrist: 09 March 2025
Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: