Udviklingskonsulent til Koncern Bæredygtighed – barselsvikariat
Region Midtjylland
Region Midtjylland har sat ambitiøse mål både for koncernens arbejde med bæredygtighed. Vil du være med til at føre ambitionerne ud i livet?
Region Midtjylland er en organisation med flere end 30.000 ansatte, et stort ressourceforbrug og dermed et stort CO2- aftryk. Regionsrådets "Strategi for bæredygtighed 2030" har sat ambitiøse mål for arbejdet med bæredygtighed med fokus på fire spor: cirkulær økonomi; el, vand og varme, logistik, transport og mobilitet samt social ansvarlighed.
Bæredygtighedsarbejdet er præget af dedikerede og faglige kræfter, der virkelig har fået sat gang i udviklingsarbejdet og gjort, at bæredygtighed har fået ikke kun stor regional bevågenhed men også national og internationalopmærksomhed. Samtidig har regionsrådet valgt bæredygtighed som en politisk styrende ambition. Region Midtjylland er dermed i fuld gang med den bæredygtige omstilling og er klar til at sætte højere ambitioner end nogensinde før. Fokus for Koncern Bæredygtighed er at integrere bæredygtighed i såvel det daglige arbejde som i ledelse og styring af alle dele af regionen. Et arbejde, der sker i tæt samarbejde med interne eksperter, hospitalerne og andre enheder i regionen.
Vi søger derfor en udviklingskonsulent til et barselsvikariat til vores veletablerede team i et spændende kontor, der også består af Team Sundhedsinnovation. Team Sundhedsinnovation har bl.a. til opgave at understøtte regionens innovative klinikere, skabe stærke partnerskaber, så vi tilsammen får skabt den nødvendige transformation i sundhedsvæsnet.
Dine opgaver:
- Koordinere og udvikle oplæg til drøftelse og beslutning i flere administrative fora samt politiske udvalg.
- Bidrage til udvikling og lancering af de nye bæredygtighedsaftaler for 2025-26.
- Implementering af de nye bæredygtighedsaftaler i tæt samarbejde med faglige eksperter, hospitaler og øvrige enheder.
- Udvikling og implementering af metoder til at integrere bæredygtighed i regionens ledelse og styring.
- Spotte og skabe synergi med Team Sundhedsinnovation.
Opgaverne løses i tæt samarbejde med dine kolleger i teamet.
Hvem er du:
- Du er en god formidler og evner at sammenstille og strukturere information fra forskellige fagligheder til beslutningsoplæg til ledelsen.
- Du har stærke relationelle kompetencer og gerne erfaringer med at arbejde på tværs af fagligheder og organisationer.
- Du er en begavet projektleder, der synes det er sjovt at samarbejde med mange interne aktører på en gang. Du har erfaring med at designe processer og erfaring med projektstyring, herunder koordination af og opfølgning på opgaver.
- Du har gerne en samfundsvidenskabelig baggrund, og du har erfaring fra en politisk ledet organisation.
- Du har et godt overblik, er god til at holde hovedet koldt og har en smittende positiv væremåde med let til smil.
- Du har godt kendskab til bæredygtighedsområdet.
- Du har gerne erfaringer fra et hospital eller andre dele af sundhedsvæsnet.
Vi tilbyder:
Koncern Bæredygtighed er en del af Regional Udvikling, der er båret af holdånd, positiv energi og en tilgang til, at alle kolleger er afgørende for vores resultater på regionalt, nationalt og internationalt niveau.
Vi byder på muligheden for at arbejde med en regional og løsningsorienteret tilgang til store samfundsmæssigeudfordringer. Du får et meningsfyldt job i et fagligt stærkt og engageret kontor. Du indgår i et uformelt, men resultatorienteret miljø med let til smil, hurtige replikker samt fagligt stærke og engagerede kolleger. Samtidig vil du indgå i tæt samarbejde med kollegerne i Regional Udvikling og i den øvrige del af koncernen i Region Midtjylland.
Du refererer fagligt til teamlederen og personalemæssigt til kontorchefen. Det er et job med udviklingsfokus, hvor der er initiativpligt, råderum og stor mulighed for at præge tingene. Vi lægger naturligvis også vægt på løbende opkvalificering.
Stillingen er tidsbegrænset 1-årig barselsvikariat med mulighed for forlængelse.
Ansættelsesstedet er i Viborg. Løn i henhold til gældende overenskomst samt principperne for ny løn.
For yderligere information kontakt kontorchef Pia Wiborg Astrup på telefon 2135 8845 eller teamleder Karen Norberg på telefon 2933 5771.
Deadline for ansøgning er 12. januar 2025. Samtaler forventes afholdt den 17. januar 2025.
Læs mere om Regional Udvikling på www.ru.rm.dk
Stillingen er tidsbegrænset og er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Afdeling: Koncernbæredygtighed
Ansøgningsfrist: 12 January 2025
Placering: Skottenborg, 26, 8800, Viborg, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: