Få opslag som dette inden alle andre

Specialområde Autisme søger pædagogfaglige kolleger til Banebyen i Viborg

Region Midtjylland



I Banebyen er der 19 lejligheder til borgere med autisme, som har brug for et specialiseret og særligt tilrettelagt pædagogisk miljø. Nu søger vi nye pædagogfagligekolleger til vores arbejdsfællesskab, hvor vi sammen med borgerne arbejder for at skabe de bedste rammer for udvikling og trivsel for den enkelte.

Fælles for borgerne i Banebyen er, at de i tillæg til autisme har andre komorbide lidelser som svær depression, svær OCD, angstlidelser, ADHD, selvskade eller misbrugsproblematikker. Flere har også behov for støtte til at etablere og opretholde kontakt med andre, søvn og døgnrytme og mad og spisning.

Vi lykkes med meget, fordi vi vægter høj faglig specialisering, et stærkt fagligt fællesskab og arbejder ud fra en metodisk, fagligt begrundet praksis, hvor vi gennem borgersammensatte teams sætter borgeren i centrum. Læs om borgersammensatte teams.

Vi søger dig, der er stærk i din faglighed. Du tager helt naturligt ansvar for den fælles opgaveløsning og det gode arbejdsmiljø, og du går nysgerrigt og konstruktivt til nye opgaver. Du har mod på at byde ind med løsninger, der er både fagligt funderede, til tider kreative og altid med udgangspunkt i borgeren.

Hos os får du

  • kompetente, erfarne og positive kollegaer, som alle bidrager til et højt fagligt niveau og et godt arbejdsmiljø, hvor vi opfatter feedback og sparring som en nødvendighed
  • en spændende opgave med teamopbakning fra specialiserede kollegaer, så du altid kan finde faglig sparring og opbakning i dit arbejde med borgerne
  • Autismepilot-uddannelsen, anden relevant uddannelse og fælles temadage
  • undervisning, vejledning og supervision, som bliver prioriteret højt og foregår løbende
  • job i en stor organisation med masser af udviklingsmuligheder
  • en arbejdsplads, hvor det psykiske arbejdsmiljø bliver prioriteret højt

Vi søger dig, der

  • har en pædagogfaglig uddannelse
  • vil arbejde i skiftende vagter og hver anden weekend
  • har kendskab til autisme og har arbejdet med autisme i praksis eller med andre borgere, som har brug for omfattende støtte
  • motiveres af det komplekse pædagogiske felt og kan bevare den gode energi og høje faglighed i en vedvarende pædagogisk indsats
  • trives med at arbejde struktureret med individuelle planer og indsatser
  • er stærk på skriftlighed og kan arbejde professionelt med dokumentation

Din arbejdsplads
Banebyen er en afdeling under Specialområde Autisme, som er Region Midtjyllands tilbud til målgruppen voksne med autisme. Vi arbejder ud fra Specialområde Autismes fælles faglige fundament. Målet er at sikre en metodisk, fagligt begrundet praksis, som altid sætter borgeren i centrum. Tilbuddet er målrettet voksne, normaltbegavede mennesker med Autisme Spektrum Forstyrrelser, hvis liv yderligere kompliceres af komorbide lidelser såsom isolation, angst, skizofreni, ADHD og svær OCD. Dette kræver et specialiseret og et særligt tilrettelagt pædagogisk miljø. Få mere at vide på www.sau.rm.dk.

Ansøgningsfrist og ansættelsesproces
Ansøgningsfristen er den 22. januar 2025. Som udgangspunkt er stillingerne på fuld tid med opstart gerne 1. februar 2025 eller snarest derefter.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anja Langhoff på tlf. 21 33 76 46 eller tilbudsleder Jane Mark Jensen på tlf. 30 74 28 06. Du er også velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe.

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst med Socialpædagogerne (SL) samt aftaler om Ny Løn. Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Specialområde Autisme, afdeling Banebyen.

Stillingerne er som udgangspunkt fuldtidsstillinger.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: SAU Vilhelm Ehlerts Alle

Ansøgningsfrist: 22 January 2025

Placering: Vilhelm Ehlerts Alle 10, 8800, Viborg, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2713299//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.