Ledende overlæge til Mave- og Tarmkirurgi, Regionshospitalet Gødstrup
Region Midtjylland
Ledende overlæge til Klinik for Kikkertundersøgelser
Har du lyst til at tage del i udviklingen af en moderne mave- og tarmkirurgisk afdeling og stå i spidsen for vores Klinik for Kikkertundersøgelser? Så er denne stilling en unik mulighed.
Vi søger en visionær og engageret ledende overlæge som i tæt samarbejde med vores oversygeplejerske kan styrke og videreudvikle klinikken. Du bliver en del af et dynamisk team i nogle af landets mest moderne rammer, hvor kvalitet, udvikling og patientcentrerede løsninger er i højsædet.
Kvalifikationer:
- Speciallæge i kirurgi med dokumenteret, solid erfaring inden for avanceret endoskopi, herunder gerne indenfor ERCP.
- Dokumenteret ledelseserfaring eller interesse for at udvikle sig som leder.
- Stærke kommunikations- og samarbejdsevner med fokus på samarbejde på tværs af faggrupper.
- Evnen til at skabe trivsel og motivation i et tværfagligt team.
- Udvikle og implementere nye endoskopiske modaliteter i Klinik for Kikkertundersøgelser i en retning, hvor der er fokus på kvalitet og udvikling af medarbejderne i afsnittet til gavn for patienterne.
- Deltage i og gerne medvirke til initiering af forskningsprojekter.
Vi tilbyder:
- Et dynamisk og stimulerende arbejdsmiljø med fokus på høj faglighed og stærke kollegiale relationer.
- Gode muligheder for efteruddannelse og faglig udvikling
- En ledelsesfunktion med stor indflydelse på klinikkens retning og udvikling
- Tæt samarbejde med en engageret oversygeplejerske og et dedikeret personale.
- Mulighed for efteruddannelse og specialisering.
Faglig og organisatorisk profil
Mave- og Tarmkirurgi varetager den kirurgiske funktion for den vestlige del af Region Midtjylland. Optageområdet har ca. 300.000 borgere og dækker et stort areal.
Mave- og Tarmkirurgi omfatter aktiviteter på Regionshospitalet Gødstrup.
Afdelingen har regionsfunktion for:
- Anlæggelse af stents i spiserør
- Kirurgisk behandling af inflammatorisk tarmsygdom
- Endoskopisk behandling af tumores i endetarm
Endvidere har afdelingen:
- Hovedfunktion for behandling af tarmkræft, inkl. Rectumcancer
Afdelingen har årligt ca. 4.400 indlæggelser, ca. 13.500 ambulante besøg og ca. 9.400 endoskopier inkl. screening for tarmkræft.
Vores kendetegn er:
- Kvalitet og sammenhæng i patientforløbet
- Høj faglighed og fokus på kerneopgaven
- Et godt uddannelsesmiljø
- Engagerede medarbejdere med et godt sammenhold
Der er et tæt og forpligtende tværfagligt samarbejde mellem Mave- og Tarmkirurgi og de øvrige afdelinger på hospitalet.
Arbejdsopgaver og ansvarsområde
- Lægefaglige ledelsesansvar for Klinik for Kikkertundersøgelser
- Sammen med oversygeplejersken i afdelingen sikre effektiv drift af Klinik for Kikkertundersøgelser.
- Ansvarlig for klinikkens faglige udvikling og sikring af kvalitet i diagnostik og behandling.
- Arbejde tæt sammen med Mave- og Tarmkirurgis øvrige afsnit, herunder lever-mave-tarm medicinsk afsnit
- Bidrage aktivt til afdelingens forsknings- og uddannelsesaktiviteter
- Deltage i kliniske funktioner, herunder avancerede procedurer som EMR og evt. ERCP
Afdelingen har en stor uddannelsesforpligtelse, som du deltager i sammen med de øvrige læger.
Stillingen er i udgangspunktet vagtfri.
Det er en forudsætning for ansættelse at du er speciallæge i kirurgi, herunder ikke mindst mere specialiserende proceduerer som EMR og gerne også ERCP.
Lægelige kvalifikationer
De faglige kvalifikationer skal i øvrigt matche den opgavebeskrivelse, der fremgår af stillings- og funktionsbeskrivelsen.
Søges stillingen som overlæge bør ansøgere i ansøgningen forholde sig til speciallægens 7 roller, jf. Region Midtjyllands “Retningslinjer for faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger”, og bør i videst muligt omfang dokumentere sine kvalifikationer inden for disse områder.
Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de 7 kompetenceområder.
Stillings- og funktionsbeskrivelse
Ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest og gyldig autorisation.
Der er ikke tilknyttet personaleansvar til stillingen.
Praktiske oplysninger
Du kan få yderligere information om stillingen og Regionshospitalet Gødstrup på https://www.regionshospitalet-goedstrup.dk/eller ved at kontakte cheflæge Anders Husted på telefon 20590987
Ansættelse fra 01.04.25 eller efter nærmere aftale.
Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.
Ansøgningsfrist: 19. januar 2025
Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 7
Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på www.regionshospitalet-goedstrup.dk/job/
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Afdeling: Mave- og Tarmkirurgi
Ansøgningsfrist: 07 January 2025
Placering: Hospitalsparken, 15, 7400, Herning
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: