Få opslag som dette inden alle andre

Koordinator til byggesagsteamet i Holbæk Kommune

Holbæk Kommune



Kom og bliv en del af en fantastisk afdeling og vær med til at sætte retningen i fremtidens byggesagsbehandling.
Har du har lyst til at arbejde med udvikling af sagsbehandling i en organisation, hvor det går stærkt? Har du lyst til at være med til at få en stor byggesagsafdeling til at køre optimalt til glæde for vores borgere og dine kolleger? Så er det lige præcis dig vi mangler!

Holbæk Kommune er i en spændende udvikling og vi modtager mange byggeansøgninger af forskellig karakter. Det går stærkt og vi har mange lokalplaner i pipelinen, som vi tværgående i organisationen arbejder med at realisere. Hvis du brænder for at være med til at løse de udfordringer, vi står overfor, og ønsker at være med til at finde de bedste løsninger, som kan hjælpe dine kolleger, så vi bedst muligt kan tilgodese vores borgere og virksomheders behov, så skal du sende os en ansøgning.

Vi har et stort fokus på, hvordan vi udvikler byggesagsbehandlingen generelt, og du skal være med til at stå i front for denne udvikling. Du vil komme til at have fingeren på pulsen i forhold til hvad der er nødvendigt for en god og stabil drift.

Hvem er vi?
I Holbæk Kommune er vi ca. 4500 ansatte til gavn for borgere og virksomheder. Vi sætter en ære i hver dag at gøre Holbæk til et godt sted at være. Byg og Landzone er en afdeling på 24 medarbejdere i alt. Afdelingen består af dig som koordinator for byggesagsteamet, hvor der er 14 byggesagsbehandlere. Derudover er vi 4 landzonesagsbehandlere, 4 administrative medarbejdere, samt 1 BBR-registerfører. Vi er repræsenteret bredt på faglighed, køn, alder og erfaring. Vores fokus er at hjælpe byggedrømme på vej, hvilket vi gør i fællesskab med vores borgere og ansøgere ved at være nysgerrige og bringe vores faglighed i spil.

Afdelingen sidder i storrumskontor ved Holbæk Havn, hvor vi sparrer på tværs af teams og afdelinger. Vi er inddelt i følgende teams, som arbejder tæt sammen, men som har hvert deres opgavefokus:

  • byggesager for enfamiliehuse, sommerhuse, sekundær bebyggelse m.v.
  • byggesager for erhverv, etageejendomme, samt håndtering af skimmelsager.
  • landzonesager for byggeri i det åbne land.
  • BBR, systemer, Filarkiv, hjemmeside og postkasser, flexboliger m.v.

Du skal som koordinator have fokus på de to teams, som arbejder med byggesager samt have et tæt samarbejde med de administrative medarbejdere i forhold til hvilke sager der indkommer og skal behandles.

Mange opgaver ligger ikke fast, men løses i fællesskab. Mange afgørelser træffes sammen på de ugentlige sparringsmøder, da det er væsentligt at afgørelserne er i overensstemmelse med den fælles linje, vi administrerer efter.

Vi udfordrer hinanden og støtter hinanden såvel fagligt som personligt. Vi vægter åbenhed, humor og udvikling højt.

Hvad kan vi tilbyde?
En fuldtidsstilling i et spændende og udfordrende job med engagerede kolleger i en organisation, der ikke står stille og hvor der er plads til både fordybelse og fælles drøftelser på tværs.

Du vil blive involveret i spændende projekter på tværs af organisationen, og der vil være god mulighed for faglig og personlig udvikling. Der er mulighed for hjemmearbejde efter aftale, da vi gerne vil give et fleksibelt arbejdsliv, der er tilpasset både dine og vores behov.

Du vil som koordinator arbejde tæt sammen med afdelingslederen i forhold til udvikling, sagsstyring og flow samt optimering af processer, og du vil få mulighed for at påvirke og nytænke byggesagsbehandlingen i afdelingen. Du vil også have tæt sparring og dialog med sagsbehandlerne vedr. faglige vurderinger og processer – alt sammen i et godt arbejdsmiljø, hvor der er masser af humør.

Vi har kantineordning og en god personaleforening. Vi mødes også udenfor arbejdstid til sociale arrangementer. Der holdes f.eks. filmarrangementer, spilaftner, vi går i biografen eller drikker en fredagsøl sammen. Derudover er der på tværs af organisationen muligheder for at deltage i forskellige tiltag som løbe/gå klub, padel og badminton, kagekonkurrencer og meget andet.

Hvad søger vi?
Vi søger en engageret og struktureret koordinator, der er har lyst til at være en del af en afdeling, der er i konstant udvikling. og som sætter team-ånd og faglighed højt.

Du skal være nysgerrig og rigtig god til dialog. Løsningssind er et begreb, vi arbejder med, og det skal derfor være helt naturligt for dig at gribe telefonen og afholde møder, hvor der undersøges og/eller formidles omstændighederne såvel som kompliceret lovgivning. Du skal have interesse for udvikling af sagsbehandling og også gerne kunne se muligheder indenfor det digitale område.

Du skal derudover have forståelse og interesse for at arbejde i en politisk organisation.

Vi mangler dig, der:

  • har en relevant faglig uddannelse som f.eks. arkitekt, ingeniør eller bygningskonstruktør og/eller har interesse for byggesagsbehandling, lovgivning og digitalisering/IT og ledelse. Det kan være du går og drømmer om at blive leder på sigt, hvor en koordinatorstilling kan være et springbræt.
  • har lyst og evner til at arbejde diplomatisk, og kan skabe ro og overblik i en travl afdeling.
  • har forståelse for at vores borgere/ansøgere skal være i centrum. Vi er til for dem!
  • har lyst og evne til at se muligheder i forhold til sagsbehandling og sagsflow.
  • har struktur og et stort overblik i svære processer og faglige udfordringer.
  • har stærke samarbejdsevner - internt såvel som eksternt.
  • kan tænke i helheder og har blik for hvilke fagligheder der skal i spil ift. smidig proces i et sagsbehandlingsforløb.
  • har gode formidlingskompetencer i skrift såvel som tale.
  • åbent og engageret bidrager til arbejdet ved at dele ud af erfaringer, og er nysgerrig på vores ansøgere og kollegers input.
  • bidrager konstruktivt til et godt arbejdsmiljø, en fælles kultur og et stærkt fagligt miljø.
  • har kendskab til Bygningsreglementet BR18, byggeloven, planloven, forvaltningsret og har interesse i at følge med i nye vejledninger og ændringer.
  • har kørekort til bil.

Hvornår ansøger du?
Vi vil se frem til at modtage din ansøgning senest 27. januar 2025. Vi holder ansættelsessamtaler torsdag den 6. februar 2025.

Løn og ansættelsesvilkår:
Vi tilbyder en fuldtidsstilling med ansættelse pr. 1. april 2025 eller hurtigst muligt. Løn og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst og efter forhandling med din kommende tillidsrepræsentant.

Har du spørgsmål?
For spørgsmål til stillingen er du velkommen til at ringe til sagsbehandler Jane Wrede på 72 36 35 52 eller afdelingsleder Pia Nielsen på 72 36 26 41.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

Afdeling: VBAF-Byg og Landzone

Ansøgningsfrist: 27 January 2025

Placering: Kanalstræde 2, Holbæk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Holbæk Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 27.01.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Holbæk Kommune

Kanalstræde 2, 4300 Holbæk

I Holbæk Kommune arbejder vi med mange forskellige opgaver lige fra læring på vores folkeskoler, erhvervs- og turismeudvikling, uddannelsesvejledning, kulturudvikling til et aktivt ældreliv og strategier for vækst og bæredygtighed. Med omkring 5.000 medarbejdere er vi den største arbejdsplads i Holbæk Kommune. Vi er en arbejdsplads, hvor nytænkning og effektivitet bliver værdsat. Her har du mulighed for at præge og skabe resultater for og med borgere og virksomheder i kommunen.

Arbejdspladsen har lige nu 4 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 2 færdiguddannede samt 1 studerende og praktikanter.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2714229//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.