Få opslag som dette inden alle andre

HR-proceskoordinator til SDU HR, Ansatte

Syddansk Universitet (SDU)



Interesserer du dig for at udvikle, optimere og implementere processer i en kompleks og vigtig samfundsinstitution, har du god systemforståelse og har du lyst til at arbejde med det i SDU’s centrale HR-afdeling? Så er stillingen som HR-proceskoordinator måske lige noget for dig.

Stillingen er placeret i SDU HR, Ansatte, der består af 21 medarbejdere, der varetager de personaleadministrative opgaver ifm. med rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere på SDU, herunder også international rekruttering samt ferie / fravær og har også ansvaret for drift og udvikling af disse processer.

Vi arbejder på at skabe en administrationskultur med fokus på løbende forbedringer, så vi kan skabe sammenhæng i den administrative opgaveløsning, have brugerfokus og sikre effektive processer.

Derudover ønsker vi at kombinere forskellige forandringskompetencer i HR med henblik på at få både forretningsudvikling, systemunderstøttelse og organisations- og kompetenceudvikling til at hænge godt sammen. Du bliver en central aktør i det samarbejde. Derudover vil du arbejde tæt sammen med SDU HR’s ledelse, medarbejdere på tværs af alle afdelinger i SDU HR, decentrale HR-medarbejdere, decentrale afdelingsledere og sekretariats- og områdechefer på SDU, SDU IT samt Økonomiservice.

Dine primære arbejdsopgaver

  • I samarbejde med ledelsen og organisationen at afdække hvor der er behov for HR- processer
  • at optimere eksisterende processer samt identificere og løse problemer
  • I samarbejde med SDU’s HR-medarbejdere at udarbejde detaljerede beskrivelser af nye eller forbedrede processer herunder at definere ansvar, tidslinjer og ressourcer for implementering heraf
  • undervise og vejlede HR medarbejdere i de nye procedurer
  • samarbejde med andre afdelinger for at sikre en gnidningsfri procesintegration
  • sikre, at processerne er effektive og opfylder de fastsatte standarder
  • at rapportere og foreslå nødvendige ændringer til ledelsen
  • Indsamle feedback og evt. implementerer justeringer samt håndtere og løse procesrelaterede problemer
  • Udarbejde detaljeret dokumentation af processer

Det er en ny stilling, som du selv kan være med til at udvikle.

Om dig

  • Akademisk uddannelse, gerne med efteruddannelse som proceskonsulent
  • Erfaring med processtyring og optimering og lyst til at arbejde med HR
  • Erfaring med at designe og lede møder, workshops og forandringsprocesser
  • Evnen til at analysere processer og identificere områder, der kan forbedres
  • Udpræget teamplayer for hvem det er naturligt at samarbejde med mange forskellige fagligheder og dele viden
  • Gode formidlings- og kommunikationsevner – i skrift og tale og på dansk og engelsk, og gerne lyst til at undervise
  • Løsningsorienteret, serviceminded og manøvredygtig i politisk styret organisation
  • Gode digitale kompetencer og god procesforståelse

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Stor selvstændighed i jobbet. Du planlægger selv din dag og tager ansvar for dine opgaver
  • En arbejdsplads med højt til loftet, en uformel tone samt en åben og tillidsfuld ledelse
  • Ansættelse iht overenskomsten mellem Finansministeriet og AC. Afhængigt af kvalifikationer sker indplacering som fuldmægtig, special- eller chefkonsulent, ligesom der vil være mulighed for at forhandle tillæg.
  • Arbejdsplads på Syddansk Universitet i Odense med mulighed for at arbejde fleksibelt.

Yderligere oplysninger kan fås chef for Ansatte Josephine I. Lethenborg, tlf. 9350 7605.

Stillingen er på fuld tid og forventet startdato er den 1. marts 2025.

Om SDU HR
Arbejdet med HR på SDU på centralt niveau har til formål at understøtte SDU’s retning gennem en leverance af stærke HR-ydelser, der skal udvikles i samspil med resten af organisationen. HR-ydelserne skal være organiseret tydeligt i en struktur, som orienterer sig ud mod SDU, så det er nemt for organisationen at få os i tale og blive hjulpet. SDU HR består af følgende enheder: Ansatte, Løn, Arbejdsmiljø og Udvikling, HR Digital og Staben. Vi er ca. 55 medarbejdere i SDU HR.

Ansøgning
Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket "Ansøg online".

Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF eller Word format.

Der er ansøgningsfrist onsdag den 8. januar 2025 kl. 23.59.59.

Første runde ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 3, anden runde i ugen efter.

Om SDU
SDU har 5 fakulteter, 1 fællesområde og 6 campusser med forsknings- og uddannelsesaktiviteter: Odense, Esbjerg, Kolding, København, Slagelse og Sønderborg. Denne struktur understøtter SDU’s bestræbelser på at medvirke til at sikre en positiv udvikling regionalt og nationalt. Klik her for at læse mere om SDU.

SDU ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

SDU skaber værdi for og med samfundet og former fremtiden gennem høj kvalitet, talentfulde mennesker og fremragende miljøer. Syddank Universitet er et universitet i international klasse med dybe rødder i Syddanmark. Siden grundlæggelsen har SDU været drevet af en ambition om at fremme forskningsresultater, der udvikler samfundet.

De 21. århundredes store udfordringer er kendetegnede ved at være komplekse og mangefacetterende; bæredygtige forandringer og løsninger kræver ny - og ofte tværvidenskabelig - forskningsbaseret viden, og Syddansk Universitet er en uomgængelig aktør i omstillingsprocessen.

Værdi, kvalitet, talentfulde menneskser og fremragende miljøer er omdrejningspunktet for Syddansk Universitets strategiske indsatser.

Læs mere om SDU

Placering: Odense, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Syddansk Universitet (SDU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Syddansk Universitet (SDU)

Campusvej 55, 5230 Odense M

SDU åbnede dørene for de første studerende i Odense i september 1966, og siden da er det gået stærkt. Vi har nu fem fakulteter med omkring 30.000 studerende, heraf mere end 15 % fra udlandet, og knap 4.000 ansatte fordelt på hovedcampus i Odense samt regionale campusser i Slagelse, Kolding, Esbjerg og Sønderborg og København.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2715994//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.