Få opslag som dette inden alle andre

Konsulent til central indkøbsafdeling – vær med til at udvikle socialområdets indkøb

Holbæk Kommune



Brænder du for at bringe dine indkøbs- og udbudskompetencer i spil og lykkes i samarbejdet med kommunens socialområder? Vil du have et spændende og udfordrende job i et engageret og stærkt fagligt miljø - så er dette job måske noget for dig?

Om stillingen
Holbæk Kommune har en professionel tilgang til optimering af offentlige indkøb. Vi har politisk opbakning til at booste vores indsats med at styrke indkøbspraksis af borgernære ydelser på det specialiserede socialområde og søger derfor en ekstra medarbejder til dette. Du skal sammen med en kollega koble dine indkøbsfaglige kompetencer med socialområdets faglighed og derigennem skabe forandringer.

De primære arbejdsopgaver er

  • Eksekvere kommunens socialfaglige indkøbsstrategi, herunder fx arbejde med
    • Overblik og afsæt for valg af leverandør (databaseret)
    • Udvikling og implementering af standardkontrakter
    • Retningslinjer for kontraktindgåelse
    • Etablering af rammeaftaler
  • Yde rådgivning til kerneområdet om udbudsreglerne, brug af aftaler mv.
  • Indgå i og lede arbejdsgrupper med deltagelse af fagpersoner med vidt forskellig baggrund og sikre udarbejdelse af den rigtige kravspecifikation og/eller arbejdsgang knyttet til indkøb
  • Planlægge, udarbejde og gennemføre udbud af varer og tjenesteydelser

Om dig
Du er positiv, tillidsskabende og relationelt stærk, hvilket gør dig i stand til at samarbejde og nå resultater – både bredt i organisationen og med eksterne samarbejdspartnere. For at lykkes og trives i stillingen, kræver det gode samarbejdsevner, ligesom du skal motiveres af, at fremdrift kræver en vedvarende indsats fra din side – også når der er modvind.

Du dribler rutineret som projekt/procesleder, uanset om du skal gennemføre et udbud eller optimere arbejdsgange/aftaleområde, og du har erfaringer med, hvad implementering af forandringer kræver for at lykkes. Til gengæld er din tætteste kollega jurist og kan supplere dig på denne front, hvis der er behov for det.

Det er en fordel, hvis du har indblik i, hvordan indkøb og leverandørmarkedet fungerer på socialområdet, samt har erfaring med at arbejde tværfagligt og tværorganisatorisk i feltet mellem det specialiserede socialområde og udbuds- og indkøbsfunktionen. Det har nemlig betydning, at du kan sætte ord på, hvad konkurrence, leverandøroverblik og -styring, faste aftalevilkår mv. kan bidrage med. Og så skal du selvfølgelig glæde dig til at springe i arbejdstøjet og få tingene til at ske i virkeligheden.

Derudover lægger vi vægt på, at du er

  • Løsningsorienteret og håndterer modstand på en positiv måde
  • Struktureret i forhold til at sikre fremdrift i dine projekter samt kunne bevare overblikket
  • God til at udvikle, planlægge og eksekvere arbejdsopgaver – både når du skal løse dem selv og i samarbejde med kollegaer.
  • Stærk metodisk og analytisk, samt formår at formidle budskabet tydeligt videre
  • En holdspiller, der vil bidrage positivt til den sociale kapital i afdelingen

Om Indkøb
Indkøb er en stabsfunktion, der understøtter hele organisationen i forhold til udbud, indkøbsoptimering og kontraktstyring af varer og tjenesteydelser. Vi arbejder tæt og målrettet sammen med kommunens kerneområder, bidrager til den grønne omstilling og skaber økonomisk råderum. Afdelingen består i dag af leder og 10 medarbejdere. Vi er bredt repræsenteret – både hvad angår faglig baggrund, erfaring, alder osv. – og det giver en god dynamik, hvor vores fælles kerneopgave binder os sammen.

Hvert kerneområde har en forretningskonsulent i Indkøb – en fast kontaktperson og samarbejdspartner. Du vil også blive forretningskonsulent, hvilket giver dig mulighed for at opbygge gode samarbejdsrelationer og en afvekslende hverdag med variation i opgaverne. Det supplerer vi med en intern teamorganisering, så vi alle får mest mulig sparring, får bragt de rette kompetencer i spil, ligesom det sikrer en god og fleksibel opgavefordeling. Derudover har vi også understøttende funktioner, som jurister, e-handelskoordinator, kontraktstyrer, controller mv.

Du vil derfor møde en arbejdsplads, hvor dine kolleger på samme tid er selvkørende og holdspillere. Vi sætter pris på humor, dynamik og åbenhed – og vores samarbejde er præget af høj faglighed, loyalitet og fleksibilitet overfor såvel interne som eksterne samarbejdspartnere.

Du kan forvente

  • Spændende og afvekslende opgaver
  • Faglige udfordringer og personlig udvikling
  • En velfungerende arbejdsplads med højt til loftet, uformel atmosfære og let til smil
  • Fleksible arbejdstider i storrumskontor - med mulighed for hjemmearbejde
  • Organisatorisk placeret i chefområde, der omfatter Indkøb, Økonomi, Regnskab og Løn.

Ansættelsesproces og vilkår
Ansøgningsfristen er onsdag den 15. januar 2025.

Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2025, og samtaler forventes afholdt i uge 4. De kandidater, der udvælges til samtale, modtager besked herom pr. telefon. Oplys derfor det telefonnummer, du gerne vil kontaktes på.

Løn forhandles efter gældende overenskomst og erfaring via arbejdspladsens tillidsrepræsentant. I forbindelse med ansættelsen forbeholder Holbæk Kommune sig ret til at indhente referencer.

Spørgsmål kan rettes til afdelingsleder Siv Kjær Wagner, [email protected], tlf. 72 36 23 84.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

Afdeling: ORGS-Indkøb

Ansøgningsfrist: 15 January 2025

Placering: Kanalstræde 2, 4300, Holbæk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Holbæk Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.01.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Holbæk Kommune

Kanalstræde 2, 4300 Holbæk

I Holbæk Kommune arbejder vi med mange forskellige opgaver lige fra læring på vores folkeskoler, erhvervs- og turismeudvikling, uddannelsesvejledning, kulturudvikling til et aktivt ældreliv og strategier for vækst og bæredygtighed. Med omkring 5.000 medarbejdere er vi den største arbejdsplads i Holbæk Kommune. Vi er en arbejdsplads, hvor nytænkning og effektivitet bliver værdsat. Her har du mulighed for at præge og skabe resultater for og med borgere og virksomheder i kommunen.

Arbejdspladsen har lige nu 4 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 2 færdiguddannede samt 1 studerende og praktikanter.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2716417//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.