Sengeafsnit for Lunge- og Infektionssygdomme Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Gødstrup
Region Midtjylland
Vil du være med til at forme fremtidens pleje? Sygeplejersker søges til sengeafsnit med ny organisering, hvor vi forener det bedste fra specialerne lungemedicin og infektionsmedicin!
Er du sygeplejerske med interesse for det medicinske speciale, og vil du være en del af et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab? Så er dette måske noget for dig!
Vi søger sygeplejersker til vores nyetablerede sengeafsnit, hvor vi samler lunge- og infektionssygdomme under én enhed. Sammen ser vi ind i en spændende fremtid med tværfaglig styrkelse, som giver mulighed for øget kontinuitet og faglig fordybelse.
Om Sengeafsnit for Lunge- og Infektionssygdomme
Vi varetager udredning, behandling, pleje og rehabilitering af patienter med lungemedicinske og infektionsmedicinske sygdomme, herunder komplicerede bakterielle infektioner, sepsis, lungecancer, kronisk obstruktiv lungesygdom, astma og lungefibrose.
Behandling og udredning kan omfatte brug af specialiseret udstyr, når der tilbydes NIV, lungefunktionsundersøgelse, Highflow, drænage med Topaz, transformation og telemonitorering tværsektorielt.
Vi bemander 33 sengepladser og modtager akutte og planlagte patienter efter behov. Ansættelse indbefatter deltagelse i vagtdækning dag og aften eller nat samt weekender, helligdage m.m.
Til begge specialer er tilknyttet ambulante klinikker, og der er et tæt tværfagligt samarbejde mellem sengeafsnit og de tilhørende klinikker.
Vi tilbyder:
- Mulighed for at arbejde med både primære og sekundære funktioner indenfor specialerne.
- Mulighed for efter- og videreuddannelse i f.eks. medicinsk sygepleje, daglig vejledning eller specialerettet uddannelse for lungesygeplejersker.
- Mulighed for på sigt at varetage funktioner i Klinik for Lunge- og Infektionssygdomme.
- Et godt arbejdsmiljø med støttende kolleger.
- Etisk refleksion ledet af hospitalspræst som en del af vores kultur.
- 37 timer med mulighed for individuel aftale om afspadsering af særydelser.
- Fleksibel vagtplanlægning med indflydelse på vagttyper og vagtlængde.
Vi søger sygeplejersker, der:
- Har teknisk flair og gerne erfaring fra det medicinske speciale.
- Er nysgerrig på at udvikle sig fagligt.
- Er mødestabil og har en høj arbejdsmoral.
- Værdsætter samarbejde og et godt arbejdsmiljø.
- Ønsker at bidrage til et stærkt og specialiseret team.
- Har IT-kompetencer på brugerniveau.
Har du under to års erfaring, tilbyder vi en introduktionsstilling, hvor du får en tryg opstart med organiseret kompetenceudvikling.
Har du spørgsmål eller ønske om at besøge os?
Så tøv ikke med at ringe til oversygeplejerske Tove Møller på 40197190 eller oversygeplejerske Birgitte Skov på 78431372 for en uforpligtende samtale og evt. besøg i afsnittet.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Læs stillings- og funktionsbeskrivelsen her.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest og autorisation.
Du kan søge jobbet online. Vedhæft din ansøgning og CV.
Ansøgningsfrist: gerne snarest muligt – dog senest 31. maj 2025.
Samtaler afholdes løbende, og ansættelse sker efter aftale.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Afdeling: Medicinsk Afdeling
Ansøgningsfrist: 31 May 2025
Placering: Hospitalsparken 15, 7400, Herning
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: