Få opslag som dette inden alle andre

Produktionsteknisk Ingeniør til DALI

Moment A/S



Er du en teknisk stærk og detaljeorienteret ingeniør med interesse for produktion, mekanik og procesoptimering?

Placering: Nordjylland | Midtjylland

Jobtype: Permanent employment

Tid: Full time

14-04-2025

På vegne af DALI søger vi en engageret Produktionsteknisk Ingeniør, der vil være med til at optimere og udvikle effektive produktionsprocesser.

I denne rolle bliver du en central del af hele produktionsprocessen – fra idé til færdigt produkt – og får samtidig mulighed for at sætte dit præg på en virksomhed i vækst. Du vil arbejde hands-on med optimering, udvikling og implementering af tekniske løsninger, der sikrer en stærk og fremtidssikret produktion.

Hos DALI bliver du ikke bare en del af et team – du bliver en nøglespiller i en global virksomhed, der fortsætter med at vinde markedsandele og sætter nye standarder for branchen.

Vil du være med til at optimere processer og skabe en produktion i verdensklasse?

Som Produktionsteknisk Ingeniør får du en central position med ansvar for at identificere forbedringsmuligheder, drive optimeringsprojekter og implementere automatiseringsløsninger, der understøtter DALIs vækststrategi. Rollen indebærer en tæt tilknytning til driften, hvor du i samarbejde med teamet sikrer en stabil og effektiv produktion.

Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder indebærer følgende:

  • Lede og gennemføre forbedringsprojekter i produktionen med fokus på kvalitet og effektivitet.
  • Identificere forbedringsmuligheder, kortlægge potentialer samt udarbejde specifikationer og detaljerede beskrivelser af udstyr.
  • Drive projekter fra ide til implementering, herunder: design og udvikling af mekaniske dele, håndtering af indkøbsfasen, samarbejde med eksterne konsulenter og interne teams, idriftsættelse af udstyr, maskiner og anlæg.
  • Implementere lean-principper og procesforbedringer for at optimere produktionsflow og reducere spild.
  • Forbedre montagearbejdspladser og udvikle automatiske produktionsceller med robotteknologi.
  • Medvirke til udbedring af driftsstop samt deltagelse i tværfaglige projekter med fokus på stabil drift.

Du bliver en del af en dynamisk arbejdsplads med en uformel omgangstone og kort vej fra idé til handling. Her arbejder du sammen med et kompetent og engageret team, hvor faglig sparring og samarbejde vægtes højt.

Hvem er du som kollega?

Vi leder efter dig, der kommer med 3-5 års erfaring og en stærk teknisk baggrund som produktionsteknolog, ingeniør, maskinmester eller lignende. Du har en dyb forståelse for mekanik og produktionsprocesser samt en analytisk tilgang til procesoptimering. Med din evne til at arbejde både strategisk og hands-on, bidrager du aktivt til implementeringen af tekniske løsninger og optimering af produktionen.

Du brænder for at omsætte komplekse tekniske udfordringer til praktiske og effektive løsninger og har en naturlig interesse for automation. Dine kernekompetencer omfatter en stærk procesforståelse samt evnen til at analysere og optimere produktionsforløb. Derudover er du skarp i Inventor 3D CAD, som du anvender sikkert og effektivt i udviklingen af mekaniske løsninger.

Din erfaring med projektarbejde og din operationelle indsats gør dig til en værdifuld ressource, der sikrer brugervenlige og effektive løsninger. Med respekt for eksisterende løsninger og forståelse for arbejdets kompleksitet, formår du at navigere mellem forskellige discipliner og perspektiver. Din naturlige evne til at skabe relationer og din åbne, nysgerrige tilgang bidrager til at finde de bedste løsninger. Endelig bringer du positiv energi og humor ind i samarbejdet og værdsætter et stærkt teamfællesskab, hvor sparring og vidensdeling er i fokus.

Send din ansøgning afsted

I Moment Search & Selection varetager vi rekrutteringen af DALIs nye Produktionsteknisk Ingeniør. Vi evaluerer løbende ansøgninger, og når rette kandidat er fundet, lukker vi stillingen ned.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Consultant Morten Thomsen på tlf. +45 31 36 56 25. Din henvendelse behandles fortroligt.

Apply job

The company
DALI har i mere end 40 år designet, udviklet og produceret hi-fi-højttalere og hovedtelefoner med ét eneste mål: En medrivende og utilsløret lydgengivelse. Siden 1983 har DALI skabt lydprodukter i verdensklasse, og i dag er virksomheden førende leverandør af kvalitetshøjttalere til hjemmebrug. DALI arbejder konstant på at udvikle nye teknologier, der bringer en mere autentisk og medrivende oplevelse til musik- og filmelskere verden over. Selvom DALI er dansk, eksporteres 95% af højttalerne til 70 forskellige markeder i verden gennem egne datterselskaber, distributører og importører. Virksomheden beskæftiger mere end 280 medarbejdere, med hovedsæde og hovedfabrik i Nørager, og ca. 130 medarbejdere arbejder på egen fabrik i Ningbo, Kina.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Moment A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Moment A/S

Hovedkontor: Vester Farimagsgade 15, 5., 1606 København V

Vi er et vikar- og rekrutteringsbureau, der har vores vikarer i fokus. Vores fornemmeste opgave er at matche dygtige kandidater med attraktive virksomheder – i hele landet. Det har vi gjort siden 1997, og vi er – synes vi selv – rigtig gode til det. Vi har 5 kontorer, tæt på 200 dygtige medarbejdere og sender hver måned mere end 5.000 vikarer og konsulenter i arbejde. Skal vi også hjælpe dig?

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2756718//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.