Få opslag som dette inden alle andre

Ingeniør eller maskinmester til udvikling og vedligehold af vores kritiske SCADA-systemer

Andel Holding



Trives du med at være i centrum af et miljø, hvor både teknik og data spiller en afgørende rolle? Så har vi en spændende mulighed i vores team, der arbejder med SCADA-systemer. De systemer, der gør os i stand til at overvåge og styre eldistributionsnettet i Østdanmark.

”Vi oplever i øjeblikket en enorm vækst inden for bæredygtig energi, herunder det stigende antal elbiler, solcelleanlæg og elvarmepumper, samt den generelle udbygning af vores eksisterende elnet. Du er med til at sikre, at vores overvågningssystemer afspejler ud- og ombygningen af elnettet og dermed bedst muligt understøtter den grønne omstilling," siger afdelingsleder for RTU og SCADA Implementering, Marc Berry Bendtsen.

Nexel – vi er på opgaven
Vi bygger og varetager driften af forsyningsanlæg, der sikrer strøm til alle – på jobbet, i skolen og derhjemme. Læs mere om os på vores hjemmeside.

I afdelingen for RTU og SCADA Implementering
byder 11 kolleger dig velkommen, hvoraf omkring halvdelen af dem arbejder med vores forskellige SCADA-systemer. Vi er opdelt i mindre teams, som hver arbejder med de respektive systemer. Du vil indgå i teamet som primært arbejder med vores SCADA-system fra Siemens (Spectrum Power 5).

Vi mødes dagligt i Virum og sætter pris på at være sammen i et uformelt og humoristisk miljø.

Dine opgaver

  • Sikre, at dataene i vores SCADA-system er nøjagtige og opdaterede, så systemet følger med udbygningen af nye anlæg og ændringer i vores eksisterende anlægsmasse.
  • Arbejde med de bagvedliggende data og databaser, som skal være til stede for, at dine kollegaer kan lave den grafiske visning.
  • Yde support og assistance til dine kollegaer, som opretter og ændrer grafiske visninger/repræsentationer i SCADA-systemet.
  • Deltage i projektmøder i forbindelse med projektering af nye anlæg og ændringer på eksisterende anlæg.
  • Du vil kvalitetssikre SCADA-projektleverancer fra vores projektorganisation og sammen med dine kollegaer i teamet udføre SCADA-arbejdet inden for aftalt tid og efter ønsket prioritering i forretningen.
  • Du vil assistere vores kontrolrum, hvis der opstår en akut driftsmæssig udfordring i relation til SCADA-systemet.
  • Du vil medvirke til design og udvikling af nye løsninger for sikker og stabil overvågning af elnettet i tæt samspil med kontrolrummet og projektorganisationen.
  • Du vil udvikle nye metoder og processer til at oprette og opdatere data, så vi kan gøre det hurtigere og nemmere, men stadig i højeste kvalitet, f.eks. via robot- eller AI-teknologi.

Som person sætter du pris på kvalitet og omhyggelighed. Du er god til at opbygge relationer, også udenfor afdelingen, og er engageret i at hjælpe og støtte op, hvor behovet er størst.

Du kommer med

  • En uddannelse som:
    • Stærkstrømsingeniør
    • IT-ingeniør
    • Automationsteknolog
    • Maskinmester
    • Data-tekniker, måske med speciale i infrastruktur eller tilsvarende.
  • Erfaring med Office pakken og gerne Microsoft Access, VBA, SQL.
  • Tidligere erfaring fra el-, tele-, gas- eller vandforsyningsbranchen er en fordel.

"Og du har ingen problemer med at håndtere filtyper som *XML og *CSV samt at bruge editeringsværktøjet Notepad++," bemærker Marc.

Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, der engagerer sig i den grønne omstilling og aktivt sætter positive spor i samfundet. Vi er ikke kun et demokratisk-ejet andelsselskab, men også et fællesskab der tænker langsigtet og formålsdrevet, og hvor forandringer er velkomne, som en vigtig del af dagligdagen.

Vores andelskultur er kendetegnet ved et sammenhold og relationer, der bunder i tillid. Når vi mødes i kantinen, taler vi uformelt med hinanden, og i arbejdet mødes vi med en ligeværdig tilgang på tværs af koncernen, fordi vi ved, at hver person bidrager med noget særligt og værdifuldt.

Et andelsselskab i bevægelse – vil du med på rejsen?
Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via annoncen her. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Marc Berry Bendtsen på 2018 4208.

Vi ser frem til at høre fra dig.

For at sikre gældende GDPR-lovgivning modtager vi kun ansøgninger via jobannoncen.

Annoncen udløber den 30. marts 2025.

#Nexel #IT/OT #SCADA #grønomstilling

Afdeling:

Lokation: Virum

Ansøgningsfrist: 27 Apr 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Andel Holding



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 27.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Andel Holding

Hovedkontor: Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Andel er Danmarks ledende energi- og fibernetkoncern. Vi er også et andelsselskab og en koncern med datterselskaber. Andel går til markedet i eget navn og gennem datterselskaber i forskellige segmenter inden for energisektoren – herunder Cerius og Radius elnet, Clever, Energi Danmark, Fibia og Andel Energi. Andel er ejet af ca. 400.000 sjællandske andelshavere og har 2,8 millioner kundeforhold fordelt over hele landet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2763378//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.