Få opslag som dette inden alle andre

Ingeniørpraktikant til anlægsprojekter

HOFOR



Vil du i praktik i Danmarks største forsyningsvirksomhed?
I HOFOR ser vi praktikanter som et inspirerende bidrag til vores virksomhed. Lige nu søger vi en engageret ingeniørpraktikant med opstart den 1. september 2025. Praktikstillingen er tidsbegrænset til fem måneder.

Som praktikant bliver du en del af afdelingen Projekt- & Byggeledelse og du bliver tilknyttet sektionen Spildevand og Klima, hvor du får mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige typer projekter inden for spildevandsforsyningen.

Du vil i løbet af din praktikperiode have fokus på projekt- og byggeledelse. Du vil herved kunne tilegne dig viden om, hvordan vi i HOFOR projekterer, rapporterer, kvalitetssikrer og klargør projekter til udførelse. Projektering og udførelse sker i tæt samarbejde med vores projektledere, byggeledere, designere og rådgivere, samtidig med at vores driftsafdeling, entreprenører og myndigheder inddrages i løsningen af opgaverne.

Du får i løbet af din praktik mulighed for at afprøve det, du har lært igennem de første semestre af dit studie, og du vil få indsigt i de krav og forventninger, HOFOR som virksomhed har til en ingeniørs viden, færdigheder og holdninger til arbejdet. Du vil blive inddraget i problemløsning af forskellige typer af projekter i samarbejde med din praktikansvarlige og kolleger. Samtidig vil du få et indblik i, hvordan hverdagen for en projektleder eller byggeleder i HOFOR kan se ud. Du vil opleve, at vi i HOFOR lægger vægt på faglig sparring og en uformel omgangstone.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • Assistere projektledere og byggeledere på mindre projekter inden for spildevand. Du vil også få muligheden for at stå i spidsen for et mindre projekt i enten projektering eller udførelse
  • Bidrage til projektstyring på projekterne herunder risici, økonomi, tid og kvalitet
  • Udføre tilsyn på projekterne i udførelse sammen med byggelederen, deltage i byggemøder, bidrage til afklaringer med entreprenøren omkring tekniske spørgsmål, metoder og økonomi
  • Bidrage til forbedringsarbejdet i afdelingen

Fagligt dygtig ingeniørstuderende med initiativ og ansvar

For at komme i betragtning til praktikpladsen skal du være i gang med en uddannelse som diplom- eller civilingeniør. Du er fagligt engageret og har interesse for dit fag. Du har sandsynligvis igennem din uddannelse eller studiejob stiftet bekendtskab med projektledelse eller tekniske fag inden for vand og spildevand.

Det er væsentligt, at du finder motivation i at lære af dine kolleger, og at du har en åben tilgang til løsning af opgaver. Du er motiveret for at blive en del af en stor arbejdsplads og at arbejde sammen med mange forskellige kolleger og samarbejdspartnere. Du engagerer dig i at få dine opgaver udført og kan selv finde frem til løsninger.

Bliv en del af en større udvikling

I HOFOR bliver du en del af en fælles vision. Vi vil skabe bæredygtige byer baseret på klima- og miljørigtige forsyningsløsninger inden for vores kerneområder, som er rent vand, spildevandsafledning, fjernvarme, fjernkøling, bygas og vindenergi.

Vi bygger nyt, renoverer og optimerer hele tiden vores forsyning, så vi kan fortsætte med at levere forsyningsløsninger med høj sikkerhed og kvalitet og derigennem skabe bæredygtige byer.

Du kan læse mere om HOFOR og vores arbejde med at skabe bæredygtige byer på Bæredygtige byer - HOFOR.

Klar til at ansøge?

Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder, Dorthe Rømø, på telefon 2795 4671.

Ansøgningsfristen er fredag d. 10. april 2025 og vi afholder samtaler løbende. Bemærk, at din ansøgning blot skal bestå at et motiveret CV.

Forventet ansættelse i tidsbegrænset stilling fra d. 1. september 2025 til d. 31. december 2025.

Afdeling:

Ansøgningsfrist: 10 Apr 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos HOFOR



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (10.04.2025)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


HOFOR

Hovedkontor: Ørestads Boulevard 35, 2300 København

HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, står for vandforsyningen og for at lede spilde- og regnvand væk i otte kommuner. Derudover forsyner vi København med fjernvarme, bygas og fjernkøling, og opfører vindmøller.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2774910//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.