Client Success Specialist til Billetlugen
Actief Hartmanns
Actief Hartmanns søger en lige nu en Client Success Specialist, som bliver en nøgleressource i eventbranchen
Brænder du for at skabe unikke oplevelser og elsker at arbejde i krydsfeltet mellem teknologi, data og kundeservice? Vil du være den tekniske ekspert, der hjælper festivaler, spillesteder og kulturarrangører med at optimere deres billetsalg? Så har vi drømmejobbet til dig.
Stillingen er placeret i vores moderne kontor i Carlsberg Byen i København.
Om stillingen
Som Client Success Specialist bliver du bindeleddet mellem vores teknologi og vores kunder. Du sikrer, at spillesteder, festivaler og kulturarrangører får maksimalt udbytte af vores billetsystem og altid har de bedste løsninger til deres events.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- At fungere som teknisk rådgiver og hjælpe kunderne med opsætning af billetsalg, salsplaner og rapportering
- Onboarding og træning af kunder i Eventims billetsystemer, så de får fuldt udbytte af vores løsninger
- Analyse af data og arbejde med Business Intelligence for at optimere kundernes billetsalg
- Teknisk support og fejlfinding, så kundernes systemer altid fungerer problemfrit
- Samarbejde med salgsteamet for at præsentere og demonstrere billetsystemets muligheder
- Deltagelse i supportteamets daglige drift, hvor du håndterer alt fra oprettelse af arrangementer i systemet til rapportering
- Nogen rejseaktivitet i Danmark, men også i Skandinavien i forbindelse med møder, oplæring mv.
Du refererer direkte til Operations Manager som sidder i Oslo.
Hvem er du?
Vi søger en teknisk skarp og serviceminded problemknuser, der trives med at arbejde hands-on med systemer og kunder. Du er samtidig en person, som er humørfyldt og god til at bidrage med en positiv energi.
Vi forestiller os, at du:
- Har en IT, teknisk eller kreativ baggrund
- Arbejder godt i digitale systemer og har let ved at lære nye programmer og rutiner
- Har erfaring fra kundeservice, support eller Client Success, gerne inden for B2B
- Er analytisk og struktureret med interesse for tal og BI, så du kan forbedre kundernes billetsalg gennem dataindsigt
- Kommunikerer klart og professionelt, både skriftligt og mundtligt, på dansk og engelsk. Det er en fordel, hvis du har kendskab til andre skandinaviske sprog
- Er god til at sætte dig ind i kundernes behov og ønsker
- Kan holde gang i mange projekter uden at tabe øje for detaljen i det enkelte projekt
- Har interesse for kultur, musik og events – og hvis du har erfaring med billetsystemer, CRM eller lignende platforme, er det et ekstra plus
Derfor skal du vælge os
Hos Billetlugen får du et job med stor impact, hvor du hjælper med at skabe vellykkede events og koncerter. Vi er ca. 70 energiske kollegaer fordelt i Danmark, Norge og Sverige og mere end 3.000 ansatte på verdensplan. Vi har en flad organisation med nogle passionerede kollegaer, der alle bidrager til et stimulerende og godt arbejdsmiljø med høj faglig kompetence.
Vi tilbyder:
- En rolle med frihed og ansvar, hvor du kan drive din egen kundeportefølje
- Et tech-fokuseret job, hvor du arbejder med et førende billetsystem og digitale løsninger
- Et dynamisk arbejdsmiljø med passionerede og sociale kollegaer, der elsker det, vi laver
- Et moderne kontor i Carlsberg Byen med tæt adgang til caféer, kultur og transportmuligheder
- En sund og varieret frokostordning samt tiltag i form af fælles arrangementer, der bl.a. indeholder motion
- En god løn efter kvalifikationer, pensionsordning samt sundhedsforsikring
Hvis du er interesseret
Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade CV og din motiverede ansøgning. Har du spørgsmål til stillingen, bedes du kontakte Senior Business Consultant Flemming Iversen på 4121 1365 og al henvendelse skal derfor ske hertil. Vi behandler ansøgningerne og indkalder kandidater til samtaler løbende, så send meget gerne din ansøgning allerede i dag.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: