Få opslag som dette inden alle andre

Driftplanlægger til grøn drift af kildepladser (barselsvikariat)

HOFOR



Vil du være med til at udvikle naturen og biodiversiteten på HOFORs kildepladser og planlægge den daglige drift?
HOFOR arbejder hver dag på at producere den højeste kvalitet af drikkevand til vores kunder. Drikkevandet produceres på vores 7 regionale og 10 lokale vandværker og hentes fra 49 kildepladser, hvor grundvandet pumpes op. For at sikre den daglige produktion, står team Grøn Drift for plejen af de grønne områder på HOFORs kildepladser og værksarealer. Vi arbejder målrettet med at optimere driften og forbedre vores arbejdsgange. En stor del af denne proces er registreringer i GIS og opdatering og udvikling af driftsplaner, samt realisering af plejeplaner. Derudover har vi stort fokus på en positiv udvikling af biodiversitet og dermed også udvikling af naturen på kildepladserne.

Da vores driftplanlægger går på barsels til maj søger vi en vikar, der kan bidrage med at tilrettelægge driften på vores spændende og naturskønne kildepladser. Barselsvikariatet starter primo maj 2025 og udløber ultimo august 2026.

Overblik over tilladelser, dispensationer og arbejdsgange
Som vores nye kollega vil din kerneopgave, i samarbejde med vores fagkoordinator, være at have overblik over tilladelser, dispensationer, deadlines, arbejdsgange og kontakt til naboer.

Mere konkret bliver dine arbejdsopgaver:

  • Opdatering og fortsat udvikling af driftsplaner samt udvikling af driftkort og registreringer i GIS
  • Kontakt til interne og eksterne entreprenører, myndigheder, naboer mv.
  • Opfølgning på driftsopgaver, vilkår og arbejdskort
  • Optimering af den grønne drift bl.a. med fokus på biodiversiteten

Erfaring med driftsstyring og interesse for GIS
Vi forstiller os, at du er uddannet Urban landskabsingeniør, Skov- og landskabsingeniør eller jordbrugsteknolog. Derudover forventer vi, at du har erfaring med driftsstyring og har interesse i at arbejde med GIS. Du kan komme med mange års erfaring, men du kan også være nyuddannet – det vigtigste er, at du har interessen for området og er klar til at udvikle dig.

Derudover forventer vi, at du:

  • Er omhyggelig og opmærksom på detaljer
  • Tager ansvar for dit arbejde og sørger for, at du afslutter dine opgaver med omhu
  • Har gode samarbejdsevner, da du skal samarbejde med både kolleger og eksterne
  • Bidrager til det gode psykiske og fysiske arbejdsmiljø

Du kommer til at køre en del rundt til vores kildepladser og det er derfor et krav, at du har en bil og et gyldigt kørekort. Dit mødested vil være i Gevninge.

Dine kolleger ser frem til at byde dig velkommen
Du bliver en del af team Grøn Drift og får 12 kolleger, der hver dag står for plejen af de grønne områder på HOFORs kildepladser og værksarealer. Teamet er kendetegnet ved effektivt samarbejde og en uformel omgangstone med respekt for hinandens kvalifikationer og forskelligheder.

Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her

Bliv en del af HOFOR og vær med til at gøre en forskel
Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at høre fra dig senest den 20. april 2025. Bemærk at din ansøgning blot skal være et cv på 1-2 sider, hvor du tilføjer et par linjer om din motivation for at søge stillingen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Lise Helen Thorball, teamleder, 27953291. Vi indkalder løbende til samtaler fra uge 15.

Afdeling:

Ansøgningsfrist: 20 Apr 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos HOFOR



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


HOFOR

Hovedkontor: Ørestads Boulevard 35, 2300 København

HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, står for vandforsyningen og for at lede spilde- og regnvand væk i otte kommuner. Derudover forsyner vi København med fjernvarme, bygas og fjernkøling, og opfører vindmøller.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2777456//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.