Struktureret og proaktiv salgskoordinator der trives med at holde mange bolde i luften
Alm. Brand Group
Ansøg om dette job
Vi søger en dygtig og energisk salgskoordinator, der kan hjælpe os med at organisere og sikre fremdrift på vores mål og mindre projekter i SME. Hos SME i Erhverv er vi i en spændende vækstfase, hvor vi fokuserer på at skabe resultater sammen med vores dygtige medarbejdere. Vi ønsker at vores lederteam driver performance management, reagerer på data og sikrer en fortsat udvikling, der har øje for hvad der sker i samfundet omkring os. Som salgskoordinator vil du få en central rolle i at sikre, at vi når vores mål og fortsætter væksten.
Din primære opgave vil være
- Opfølgning på mål og deadlines på tværs af afdelinger. Du skal blandt andet trække tal og data til BSC (Balanced Scorecard) og andre rapporter.
- Assistere med planlægning og gennemførsel af kickoff, konkurrencer og samlinger. Herunder også udarbejdelse af præsentationer og materiale til interne og eksterne formål.
- Følge op på opgaver og initiativer fra andre afdelinger og håndtere forefaldende administrative opgaver som tidsregistreringer, kørsel og godkendelser.
- Understøtte ledergruppen og øvrige medarbejdere med praktisk hjælp og sparring, samt håndtering af små opgaver, som bidrager til en bedre kundeoplevelse og effektivitet.
- Som repræsentant for SME, kan du også blive en del af tværgående projekter bl.a. ind imod vores Business Management funktion og være en del af den samlede forretningsudvikling.
Vi forventer, at du
- Er serviceorienteret og har en positiv tilgang til både opgaver og kollegaer.
- Er en erfaren salgskoordinator eller har arbejdet med lignende opgaver. Du er derfor dygtig til tidsstyring, overholdelse af deadlines, kender til salgsprocessen og har erfaring med projektledelse på tværs af mange afdelinger.
- Har stærke kommunikative evner, både skriftligt og mundtligt
- Trives med at arbejde med data og har et øje for detaljer. Du er vant til at bruge CRM systemer, Microsoft Office-pakken og værktøjer som Excel, PowerPoint og SharePoint
- Er i stand til at arbejde hurtigt og effektivt under pres
Vi tilbyder
En spændende og udfordrende rolle i en dynamisk afdeling, hvor du får muligheden for at spille en central rolle i virksomhedens udvikling. Du vil indgå i et stærkt og samarbejdsorienteret team. Der er gode udviklingsmuligheder og fleksibilitet i arbejdet.
Du skal have din daglige gang enten i Aarhus eller på Midtermolen, men skal påregne, at der vil være rejseaktivitet i hverdagen.
Ansøgning og kontakt
Er du vores nye kollega, så send os din ansøgning med CV snarest muligt – da vi kalder ind til samtaler løbende. Ansøgningsfristen er 14. april. Vi tager dog opslaget ned, så snart vi har fundet den rette.
Hvis du ønsker at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Direktør SME, Erhverv, Maria Bohse Rosenbæk på: e-mail: abmarb@almbrand.dk, eller 29614396
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringsselskaber, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 700.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse til at søge stillingen.
Afdeling Commercial
Lokationer København, Aarhus
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: