Ingeniør eller projektleder med ønske om at udvikle sig til tilbudsleder
Per Aarsleff A/S
Er du klar til at udvikle din karriere og blive tilbudsleder i Aarsleff International?
Motiveres du af at have en bred kontaktflade med kolleger, samarbejdspartnere, rådgivere og kunder, og kan du se dig selv lave tilbud til forskellige internationale projekter?
Så har du nu muligheden for at blive en del af vores tilbudsteam, i Aarhus eller København, i en af Danmarks mest erfarne entreprenørvirksomheder.
Din hverdag og arbejdsopgaver
Fra din første arbejdsdag vil vi introducere dig til organisationen, tilbudsteamet, arbejdsprocesser m.m.
Derudover vil en af dine tætte kolleger blive din mentor i dit daglige arbejde, så du bliver klædt godt på til at tage ansvaret for at koordinere tilbudsprocessen.
Herunder udarbejdelse af tilbud, materialevalg og fastlæggelse af udførelsesmetoder.
Dine primære arbejdsopgaver bliver at:
- udføre detaljeret kalkulationsarbejde, herunder mængdeudtag og prisindhentning
- bidrage til udvikling af tidsplaner, tegningsmateriale og projektbeskrivelser
- vurdere udbudsbetingelser og deltage i kontraktforhandlinger
- koordinere flere tilbud samtidigt, hver med sin specifikke problemstilling
- samarbejde med vores specialister på tværs af organisationen for at finde den mest egnede løsning på projektet
Er du vores nye kollega?
Vi forestiller os at du har en baggrund som ingeniør eller tilsvarende relevant uddannelse. Du har en evne til at være imødekommende overfor kolleger og kunder og du sætter en ære i at levere en høj kvalitet i alle tilbud.
Du har erfaring med projektledelse af større infrastrukturprojekter/havneprojekter eller som tilbudsingeniør inden for prissætning af infrastrukturprojekter.
Det vigtigste er, at du er eller motiveret til at blive god til tilbudsgivning.
Vi anerkender betydningen af et tillidsbaseret og konstruktivt samarbejde og ser frem til din aktive deltagelse i det.
Da engelsk og skandinavisk er hovedsprogene på vores projekter, bør du besidde professionelle mundtlige og skriftlige kommunikationsevner, så du nemt kan kommunikere komplekse forhold på en professionel og ligetil måde.
Vi forestiller os derudover, at du:
- arbejder systematisk og med stor opmærksomhed på detaljer
- har gode projektledelsesevner og kan overholde deadlines
- har forhandlingsevner og kommerciel forståelse
- har en engageret tilgang til mersalg og kundeengagement
- har erfaring med Sigma
- har gode skriftlige egenskaber og erfaring med at forfatte tilbud- og metodebeskrivelser.
Lyder det som noget for dig?
Du er velkommen til at række ud til Afdelingsdirektør Per Vinther Larsen på tlf. 2270 9977 eller mail pevl@aarsleff.com.
Vi vurderer ansøgningerne løbende og ser frem til at modtage din ansøgning senest den 22. april 2025.
Afdeling:
Ansøgningsfrist: 22 Apr 2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: