Få opslag som dette inden alle andre

Er du speciallæge og brænder du særligt for den akutte psykiatri og/eller tilsynsområdet? Så er der mulighed for at træde ind i vores akutteam og tils

Region Hovedstaden



På Psykiatrisk Center København afdeling Bispebjerg søger vi en speciallæge, der har lyst til at få en central lægelig rolle i vores velfungerende og ambitiøse akutteam og/eller have funktion i tilsynsenheden.

Om akutteamet og tilsynsenheden
Akutteamet er forankret i Akutmodtagelsen og er et tilbud til de patienter der har en akut psykiatrisk problemstilling, som ikke har et behandlingstilbud eller er henvist til et. Akutteamet arbejder med at forebygge indlæggelser og tilbyder dermed et alternativ til indlæggelse via kortere, afklarende og stabiliserende forløb af op til 8 ugers varighed.

Akutteamet er et velfungerende tværfagligt team, hvor der arbejdes tæt og hvor man aktivt søger sparring med hinanden for at give den bedst mulige patientbehandling. Du vil blive en del af en erfaren tværfaglig medarbejdergruppe, som sammen skal sikre, at der tilrettelægges gode individuelle patientforløb på et højt fagligt niveau, og at arbejdsmiljøet i teamet er præget af godt samarbejde, engagement og faglig udvikling. Du vil referere til den ledende overlæge i vores akutmodtagelse.

Psykiatrisk Center Københavns tilsynsenhed dækker tilsyn på Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet og håndterer både standardiserede og specialiserede forløb, hvor der er rig mulighed for at skabe netværk og kompetenceløft på tværs af psykiatrisk og somatik. Der vil være rig mulighed for sparring med speciallæger med erfaring i funktionen, og du vil arbejde tæt sammen med øvrige medarbejdere i tilsynsenheden.

Dine opgaver
Som speciallæge vil du få ansvaret for den lægelige del af patientforløbene, herunder:

  • Vurdering, differentialdiagnostik og behandling
  • Planlægning af individualiserede patientforløb
  • Stillingtagen til viderehenvisning

Vi tilbyder

  • Et arbejde på Danmarks største psykiatriske Center: Vi udreder, diagnosticerer og behandler et stort antal patienter om året. Som center giver det os en unik bredde og dybde i vores erfaringsgrundlag, men det giver også vores medarbejderne nem adgang til en bred vifte af ekspertise og nyeste viden på det højeste faglige niveau. Her har vi mange dygtige og erfarne medarbejdere, som alle bidrager til at gøre en forskel for vores patienter.
  • En arbejdsplads hvor uddannelse og forskning er noget vi prioriterer højt: Med over 130 forskere har vi et levende forskningsmiljø på vores center, og her er der ikke lang afstand mellem forskning og klinik. Vi har et struktureret undervisningsprogram, som vores dygtige professorer og overlæger er en fast del af.

En overlæge fra vores afdeling på Bispebjerg har sat lidt flere ord på, hvorfor du skal søge stillingen:

”Det er meningsfuldt, når patientens behov – med den faglighed vi kan tilbyde her på centret– kan gå op i en højere enhed sammen med somatikken og kommunen. At vi kan få en helhedsløsning til patienten og ikke være så sektor-opdelt, som man godt kan opleve andre steder”.

Fremtidens Psykiatri på Bispebjerg
Vores center står overfor en spændende tid med forandring. Vi har sengeafsnit på vores afdelinger på Frederiksberg og Gentofte, som skal flytte ud til vores andre sengeafsnit på Bispebjerg i 2026. Om et år er alle vores sengeafsnit derfor samlet på Bispebjerg i vores nye og moderne bygninger. De nye bygninger tilbyder et gennemtænkt behandlingsmiljø, der møder psykiatriske patienter med størst mulig respekt og værdighed i et helende og helbredende miljø. En overlæge fra vores center siger følgende om at søge fremtidens psykiatri på Bispebjerg:

”Man skal søge herud, fordi Bispebjerg er på vej til at blive et af Danmarks største psykiatriske sygehuse. Lige nu har vi et af de fedeste akutte psykiatriske sygehuse, som jeg har set i min tid, hvor der er et ekstremt højt fokus: hvordan finder vi lynhurtigt ud af, hvad der er patientens behov? Er det noget, vi kan imødekomme og hvordan kommer vi videre?”.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til gældende overenskomst, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.
Speciallæger på PCK har forskudt dagtjeneste (SIF) i akutmodtagelsen på Bispebjerg matriklen.
Tiltrædelsesdatoen aftaler vi sammen.

Har du spørgsmål?
Hvis du har brug for yderligere oplysninger om stillingen kan du henvende dig til cheflæge Lone Baandrup på mail: lone.baandrup@regionh.dk eller tlf. nr.: 91 16 59 03.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Søg stillingen
Send din ansøgning, CV og speciallægeanerkendelse via linket på siden senest den 12. maj 2025.
Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.

Samtaler med ansøgere vil foregå umiddelbart efter fristens udløb.

Afdeling:

Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri

Ansøgningsfrist: 12 May 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.05.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Hovedkontor: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2779751//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.