Få opslag som dette inden alle andre

Software Developer

Bankdata



Vær med til at bygge fremtidens realkredit-systemer
Ansøg her! Vi svarer normalt indenfor 2 uger

Vil du være med til at udvikle nogle af de mest komplekse og forretningskritiske systemer i finanssektoren? Som softwareudvikler i Bankdata bliver du en del af et engageret team med høj faglighed og stor indflydelse på både teknologi og løsninger.

Missionen: Stærkt system til bolig-finansiering
I Bankdata udvikler vi realkreditsystemer, der håndterer enorme datamængder og store pengebeløb – systemer, der bruges af tusindvis af danskere til finansiering af bolig.

Du bliver en del af et team med stærk domæneviden, høj faglighed og en tech stack i konstant udvikling. Vores systemer består af microservices bygget i Java med Quarkus og Angular microfrontends.

De fleste nye løsninger er baseret på MS SQL og kører i Kubernetes på OpenShift. Du får både ansvar og frihed til at påvirke teknologivalg, arkitektur og løsninger – og til at tage ejerskab for hele udviklingsprocessen, fra ide til drift.

Din rolle: Udvikling, sparring og klippestabil drift
Vi har en DevOps-tilgang og arbejder agilt i 2-ugers sprints. Du bliver en del af et stærkt team med både udviklere, product owner, forretningskonsulent og UX’er. Vi ejer vores egne produkter og arbejder tæt sammen med vores 4 søster-teams i området. Vi har stor frihed til at finde de gode løsninger – og du får rig mulighed for både at nørde teknik og spille ind i det forretningsmæssige.

Dine vigtigste opgaver:

  • Designe, udvikle og vedligeholde microservices og microfrontends med høj performance og robusthed.
  • Sikre kvalitet i kode, test og drift – og levere løsninger, der skaber reel værdi for brugerne.
  • Bidrage aktivt til sparring, code reviews og tekniske dialoger i teamet.
  • Udvikle nye features og vedligeholde eksisterende løsninger med fokus på stabil drift.
  • Være med til at løfte teamet fagligt og bidrage til, at vi konstant bliver bedre.

De første 6-12 måneder vil du:

  • Opnå en solid forståelse af realkreditområdet og vores komplekse systemlandskab.
  • Få indsigt i vores microservice-arkitektur og tekniske setup.
  • Bidrage effektivt til teamets opgaver og bringe nye ideer og løsninger i spil.

Er du vores næste kollega?
Vi forestiller os, at du har solid erfaring som softwareudvikler og trives med at tage ansvar og sætte dig ind i komplekse systemer og domæner. Du er nysgerrig, engageret og en holdspiller med faglig stolthed. Samtidig er du kvalitetsbevidst med blik for både det tekniske og den gode brugeroplevelse.

Vi ser gerne, at du:

  • Har en videregående IT-uddannelse, fx som datalog eller ingeniør.
  • Har flere års erfaring med softwareudvikling i Java – gerne med Quarkus eller lignende frameworks.
  • Har erfaring med Angular eller andre TypeScript/JavaScript-baserede frontend-teknologier.
  • Kender til resilient asynkron arkitektur og arbejdet med beskedkøer (MQ).
  • Har erfaring med SQL-databaser – gerne MS SQL Server.
  • Er fortrolig med Kubernetes/OpenShift og en DevOps-tilgang til software.

Hvad tilbyder vi?

  • En central rolle i udviklingen af kundevendte systemer, der flytter milliarder – og skaber værdi for tusindvis af kunder.
  • Et ambitiøst team med høj faglighed, stærkt sammenhold og stor indflydelse.
  • En tech stack i konstant udvikling – og mulighed for at præge både teknologi og processer.
  • Fleksibilitet i hverdagen og en kultur, hvor vi hjælper hinanden og har det sjovt på vejen.

Klar til at tage næste skridt?
Send os dit CV allerede i dag via nedenstående link. Tiltrædelse er hurtigst muligt, og vi behandler ansøgninger løbende.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Kim Givskud Vineke, Senior Manager, kgv@bankdata.dk eller +45 2332 8477.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Velkommen til Bankdata
Bankdata bygger software til finanssektoren. Vi er næsten 1000 kolleger på holdet, og vi udvikler digitale produkter, platforme og infrastruktur, som ca. hver tredje dansker, 200.000 virksomheder og flere tusinde bankansatte bruger hver dag.

Vi tror på struktureret personlig udvikling, et stærkt kollegialt fællesskab og at ambitiøse medarbejdere med fleksible og bæredygtige arbejdsliv præsterer bedre. Bliv klogere på arbejdslivet i Bankdata her.

Hos Bankdata arbejder vi aktivt med at fremme mangfoldighed og diversitet blandt vores medarbejdere, og vi opfordrer derfor alle uanset kønsidentitet, alder og kulturel baggrund til at søge job hos os.

Business unit Digital Banking Rolle Software Development Lokationer Aarhus Ansættelsestype Fuldtid Hybridarbejde Ja Om Bankdata
Bankdata er en af Danmarks vigtigste teknologivirksomheder. Vi går på arbejde for at finde teknologiske svar på finanssektorens forretningsproblemer. For at udvikle og bygge fremtidens digitale bank.

Grundlagt i 1966 Medarbejdere 960 Omsætning 1.802,7 mio DKK Ansøg her! Digital Banking · Aarhus Software Developer
Vær med til at bygge fremtidens realkredit-systemer
Indlæser ansøgningsskema

Karriereside

  • Job
  • Data og privatliv
  • Administrer cookies

bankdata.dk Medarbejderlogin Kandidatlogin til Connect

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Bankdata



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Bankdata

Hovedkontor: Erritsø Bygade 102, 7000 Fredericia

Bankdata er blandt Danmarks største it-virksomheder. Vi udvikler al det it, som en bank har brug for - fra net- og mobilbank til rådgivningsværktøjer, support og sikkerhed.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2780121//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.