Få opslag som dette inden alle andre

Teamleder til Børn og Familierådgivningen

Odense Kommune



Har du ambitioner indenfor Børn og Familieområdet herunder også børn med funktionsnedsættelser? Har du en stærk faglig profil samt et ønske og motivation for at lede medarbejdere med gode og virksomme løsninger for børn og deres familier? Så er der nu en unik mulighed i Odense Kommune.

Vi søger en teamleder, som skal være med til at sikre en sammenhængende sagsbehandling for børn med funktionsnedsættelser og deres familier, hvor sagsbehandlingen går på tværs af afdelinger i Børn og Familierådgivningen. Du vil arbejde særligt tæt sammen med teamleder af Specialafdelingen.

I Børn og Familierådgivningen arbejder vi systematisk på at sikre kvalitet på området gennem en ambitiøs og visionær tilgang til børn med særlige behov. Vi ønsker at optimere det samarbejde og den sammenhængskraft der er i vores opgaveløsning. Formålet er at børn og familier oplever en sammenhængende og koordinerede sagsbehandling ved sager med behov for både kompenserende ydelser og støttende indsatser for øget kvalitet i sagsbehandlingen.

Om stillingen
Du skal være teamleder for et nyoprettet team i socialafdelingen. Teamet skal varetage bl.a. afdækninger, børnefaglige undersøgelser, udarbejdelse af barnets plan mm. Din kerneopgave er at sikre myndighedsarbejdet udføres systematisk, proaktivt og effektivt, og at de faglige vurderinger foretages på baggrund af faktuel viden, forskning og dokumenterede effekter. Du sikrer faglig styring og kvalitet gennem følgeskab og anser ledelsestilsyn og dialogen herom, som metoden til et aktivt og konstruktivt lederskab. Du har en netværksbaseret tilgang som en forudsætning for de gode løsninger, og du formår at perspektivere socialfaglighed bredt og på flere niveauer. Dine ledelsesværdier er funderet i en transparent og tilgængelig ledelsesstil, hvor inddragelsen af – og samarbejde med barnet og deres familier betragtes som faglig kvalitet.

Som teamleder står du i spidsen for 8-10 børnerådgivere, hvor du har personaleansvaret samt ansvaret for den faglige udvikling og retning i teamet. Du bliver en del af et ledelsesteam på 8 teamledere, 5 afdelingsledere samt 1 centerchef, som sammen varetager ledelsesopgaven i Børn og Familierådgivningen.

En del af en større sammenhæng
Som ansat i Børn og Familierådgivningen bliver du en naturlig del af Familie- og Forebyggelsesafdelingen og Børn- og Ungeforvaltningens sammenhængskraft, som vi også forventer, at du er med til at styrke. Vi er et fællesskab af engagerede og fagligt dygtige medarbejdere, der hver dag bruger relevante kompetencer, perspektiver, erfaring og viden for at skabe de bedste vilkår for børns trivsel, læring og udvikling. Sammen skaber vi rammer for stærke børnefællesskaber og bruger vores faglige kompetencer til at fylde rammerne med et indhold af høj kvalitet.

Du bliver en del af Børn og Familierådgivningen, hvor vi sammen arbejder med børn i alderen 0-14 år ud fra en professionel tilgang set fra et borger-, medarbejder-, ledelses- og organisationsperspektiv.
Du vil opleve, at vi er ambitiøse og ønsker, at børn og familier oplever sig ordentligt behandlet, at de bliver mødt med venlighed, forståelse og tydelighed.

Om dig
Du er stærkt engageret i at gøre en forskel for målgruppen og motiveres af, at udvikle faglig kvalitet som fundament for den gode opgaveløsning. Du tør stille krav og kan skabe fælles opbakning til nye tiltag.

  • Du er uddannet socialrådgiver
  • Det er en fordel, at du har ledelseserfaring, men vigtigst af alt er, at du har lyst og mod på ledelsesopgaven
  • Du kan udfylde en stor rolle i forhold til at understøtte og lede den udvikling og forandring vi er i gang med
  • Du kan understøtte optimal udnyttelse af de faglige og økonomiske ressourcer
  • Du kan sikre godt arbejdsmiljø i samarbejde med medarbejderne
  • Du kan strukturere og rammesætte dagligdagen, så den er effektiv og fleksibel
  • Du kan skabe stærke og tillidsfulde relationer
  • Du er rummelig, åben og imødekommende
  • Du er pragmatisk og løsningsorienteret

Vi tilbyder

  • Et stærkt fagligt miljø med klare strategier og mål for arbejdet
  • En faglig stærk medarbejdergruppe med lyst og vilje til udvikling af faglighed og metoder
  • En ledergruppe med plads til ledelsesmæssig sparring og støtte
  • Mulighed for at skabe forandring og udvikling

Vores ambition er, at alle medarbejdere er bærende af en professionel tilgang og kultur, hvor medmenneskelighed og empati er en integreret del af høj faglig viden og funktion. Som ansat skal man være stolt af sit arbejde og sine kollegaer.

Ledelsen i Børn og Familierådgivningen sætter tydelige rammer, er lyttende, inddragende og viser tillid. Lederne understøtter, at du kan løse dine opgaver og de ser dine kompetencer samt sætter dem i spil, ligesom lederne insisterer på og bidrager til en ordentlig omgangstone.

For vores organisation er vores ambition, at vi løser vores opgaver, så de er til gavn for borgerne indenfor den givne lovgivning og de organisatoriske rammer. Derfor vægtes det, at alle er ”klædt på” til at arbejde med og i forandringer og at vi har tydelige mål for arbejdet og arbejder proaktivt med værdiskabelsen gennem en proaktiv effekt- og
økonomistyring.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen er på 37 timer ugentlig og med tiltrædelse hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingerne er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Merete Brandt Hansen 29 42 84 23 eller afdelingsleder Helle Larsen 24 77 83 82.

Børn og Familierådgivningen har til huse i Vollsmose, Birkeparken 72B, 5240 Odense NØ.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er mandag, den 28. april 2025.

Vi afholder første samtaler mandag den 5. maj 2025 og anden samtaler tirsdag den 20. maj 2025. Kandidater, der inviteres videre til anden samtalerunde, vil blive bedt om at udfylde en personprofilanalyse samt arbejde med en case.

Vi genopslår stillingen for at udvide ansøgerfeltet.

SØG STILLING

Jobområde:
Ledelse og Projektledelse, Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje

Ansøgningsfrist:
28. april 2025

Arbejdstid:
Fuldtid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
Hurtigst muligt

Kontaktperson i annoncen:
Merete Brandt Hansen

Tlf. nr. i annoncen:
29 42 84 23

Kontaktperson i annoncen:
Helle Larsen

Tlf. nr. i annoncen:
24 77 83 82

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Odense Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 28.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Odense Kommune

Hovedkontor: Flakhaven 2, 5000 Odense

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2780279//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.