Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske med psykiatrisk erfaring til intensivt afsnit – Akuthuset, Psykiatrisk Center Ballerup

Region Hovedstaden



Er du en sygeplejerske med psykiatrisk erfaring og klar til nye udfordringer? Drømmer du om en stilling, hvor du kan kombinere psykiatrisk sygepleje med somatiske problemstillinger? Så er det måske dig, vi søger!

Om stillingen

Vi søger en dygtig og engageret sygeplejerske til vores nyopstartede intensive afsnit i Akuthuset på Psykiatrisk Center Ballerup. Den 1. maj træder en ny struktur i kraft, og vi er derfor på udkig efter en ny kollega, der ønsker at være en del af vores fagligt stærke team.

Vi tilbyder

  • Et stærkt læringsmiljø, hvor vi arbejder tæt sammen for at højne hinanden
  • Rig mulighed for personlig udvikling og sygeplejefaglig sparring
  • Et afsnit, hvor vi alle bidrager til at bevare høj faglighed og hjælper hinanden med at blive bedre
  • Muligheden for at være med til at forme rammerne for vores fremtidige arbejde i et nyopstartet afsnit
  • Et godt og positivt arbejdsmiljø, hvor et godt humør er en vigtig del af hverdagen
  • Fokus på kompetenceudvikling, herunder akutuddannelsen
  • Kurser i konflikthåndtering og deeskaleringsteknikker samt adskillige vedligeholdelseskurser

Din hverdag i Akuthuset

Som en del af det intensive afsnit vil du få ansvar for et antal patienter, som du følger tæt og bidrager aktivt til sammensætningen af deres behandlingsforløb. Afsnittet består af et akutmodtageafsnit med 10 intensive sengepladser samt en døgnåben akutmodtagelse, der dækkes af akutuddannede sygeplejersker og personale, der har gennemgået triage-kursus. Du vil arbejde tæt sammen med et tværfagligt team bestående af læger, socialrådgivere, socialsygeplejersker og farmakonomer.

Derudover varetager Akuthuset en ECT-funktion, hvor du får mulighed for at arbejde med patienter, der modtager denne behandling.

Vi arbejder målrettet på at skabe et rart og støttende miljø både for vores patienter, pårørende og personale.

Vores forventninger til dig

  • Du er autoriseret sygeplejerske med interesse for den akutte patientfase og erfaring med den intensive patientgruppe
  • Du er åben og rummelig i dit samarbejde med både patienter og kolleger
  • Du kan tage ansvar og arbejde selvstændigt, når situationen kræver det
  • Du kan navigere i en travl hverdag, hvor mange opgaver skal prioriteres
  • Du bidrager aktivt til et positivt og godt arbejdsmiljø

Ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter herunder weekendvagt hver 2. eller 3. weekend, i 8-timers vagter med mulighed for 12-timers vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Tiltrædelse efter aftale.

Ansøgningsprocedure
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Mette Kamp Hansen på telefon 24 63 45 08 eller assisterende afsnitsleder Louise Henneveld på telefon 38 64 51 77.

Ansøgning, CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter sendes via linket på siden.

Ansøgningsfristen er den 21. april 2025, og samtaler afholdes fredag den 25. april 2025.

Om Psykiatrisk Center Ballerup

Psykiatrisk Center Ballerup er et universitetshospital i vækst med en række ambulante tilbud, døgnåben akutmodtagelse og 160 sengepladser fordelt på 5 intensive afsnit. Vi har specialfunktioner inden for døve-psykiatri, transkulturel psykiatri og spiseforstyrrelser.

Læs mere om os på vores hjemmeside eller om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning

Afdeling:

Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri

Ansøgningsfrist: 21 Apr 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Hovedkontor: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2780733//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.