Pædagogisk medarbejder til Fuglemajgård
Region Syddanmark
Har du erfaring med at arbejde med voksne med udviklingshæmning og lyst til at arbejde på et højt specialiseret botilbud? Så kunne Fuglemajgård være stedet for dig. Har du også en naturlig evne til at rumme og aflæse andre samtidig med, at du kan tage lederskab og motivere? Så er vi faktisk slet ikke i tvivl…
På Fuglemajgård, som er et botilbud for voksne med udviklingshæmning, søger vi lige nu en pædagogisk medarbejder.
Din faglighed, erfaring og personlighed deler hovedrollen
Din uddannelsesbaggrund kan være alt fra pædagog til håndværker. Det vigtigste er, at du har erfaring med arbejdet med mennesker, og at du har forståelse for den støtte, personer på et lavere udviklingstrin har brug for.
Din personlighed spiller en vigtig rolle i dit arbejde på Fuglemajgård. Sammen med din erfaring og din faglighed spiller den faktisk hovedrollen - derfor skal du også have mod på at bruge den aktivt i dit arbejde.
Som person er du nærværende, empatisk, psykisk robust og selvreflekterende.
Du møder omverden med et engagement og et godt humør, som smitter af på folk omkring dig - og du tager altid en god portion energi og kreativitet med på arbejde.
Du er ordentlig i din tilgang til mennesker og er ikke bange for at tackle komplekse problemstillinger. Og så hviler du nok i dig selv til, at du kan bevare roen og nedtrappe konflikter - også når det kræver, at du skal bruge din fysik. På Fuglemajgård er din, borgernes og dine kollegers sikkerhed altid i højsæde.
Dine hovedopgaver på Fuglemajgård
- Du hjælper borgene med at strukturere deres hverdag - der er forskellige individuelle og fælles aktiviteter for borgerne
- Du er med til at støtte den enkelte til at kunne håndtere og til at løse konflikter konstruktivt
- Du er med til at sikre faglighed i dokumentationsarbejdet
Vi vil gerne udnytte alle dine kompetencer, så kan du noget særligt, som egner sig til vores borgere fx et håndværk, kan det også blive aktuelt at sætte det i spil.
Hvorfor skal du vælge os?
Hvis du ikke er helt overbevist om, at vi er det rette match, kan vi tilføje, at vi lover dig:
- et spændende og fagligt udfordrende arbejde
- at din trivsel er vigtig for os. Vi ser det som en fælles opgave at sikre et godt arbejdsmiljø
- at du får fagligt dygtige kolleger at sparre med
- at du får gode muligheder for at udvikle dine kompetencer
- at vi arbejder med en høj grad af medledelse og tillid
- at vi er ordentlige over for både borgere og kolleger.
Lige nu glæder dine ca. 30 fremtidige kolleger sig til at tage imod dig. Vi har forskellige fagligheder fx socialpædagoger, social-og sundhedsassistenter, pædagogiske assistenter og omsorgsmedhjælpere. Fælles for os er, at vi hjælper hinanden i hverdagen og samarbejder på tværs af fagligheder.
Det praktiske
- Stillingen indebærer skiftende arbejdstider, og du skal være klar på at arbejde dag, aften, helligdage samt hver anden weekend.
- Du skal kunne arbejde på PC og dokumentere
- Du skal have kørekort til bil
- Du får løn efter gældende overenskomst
- Der vil blive indhentet straffeattest inden ansættelse. Det er en betingelse for ansættelse, at den vurderes tilfredsstillende
Vi søger som udgangspunkt en medarbejder på fuld tid, men kan evt. dele stillingen mellem flere medarbejdere på deltid, hvis det betyder, at vi får den/de rette til stillingen.
Kort om Fuglemajgård
Fuglemajgård er et botilbud for voksne med psykisk udviklingshæmning og psykosociale udfordringer, hvor nogle er domfældte eller har særlige behov i forhold til adfærd. Det kan fx være tilknytningsforstyrrelse, nedsat impulsstyring, krænkende eller problematisk seksualitet, eller nedsatte sociale kompetencer.
Vores tilgang til samarbejdet med borgerne er anerkendende. Vores mål er at fremme udvikling af borgernes fysiske, kognitive, sproglige, emotionelle og sociale funktioner. En udvikling, der kan gøre den enkelte borger i stand til at leve et så selvstændigt liv som muligt.
Fuglemajgård hører under Specialcenter Syddanmark.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål eller brug for at få noget uddybet, kan du kontakte afdelingsleder Lars P Hougaard på tlf. 40186454 eller mail: LPH@rsyd.dk
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV senest den 16.04.25 kl 12.00
Der vil være ansættelsessamtaler løbende.
Afdeling: Specialcenter Syddanmark, Region Syddanmark
Stillingsbetegnelse: Socialpædagog
Arbejdstid: 37
Arbejdssted: Rødding
Ansøgningsfrist: 16 Apr 2025