Ortopædkirurgi i Kolding søger sygeplejerske
Region Syddanmark
Ortopædkirurgisk sengeafsnit O1 søger en sygeplejerske til en fast stilling med start den 1. juni 2025 eller efter aftale. Timetallet kan både være fuld tid eller deltid.
Vi er en afdeling, hvor vi har stort fokus på, at være et godt være- og lærested. Et sted, hvor man udvikler sig, og vi passer på hinanden – vi er et godt sted at starte som nyuddannet, hvor den grundlæggende sygepleje har stor betydning for patienternes forløb. Som erfaren sygeplejerske, vil dine kompetence komme i spil i de komplekse patient forløb!
Du bliver en del af en afdeling med en høj faglighed, hvor du får unik mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for både den medicinske og den ortopædkirurgiske sygepleje – hvor det hele menneske er i fokus.
Om afdelingen:
Afsnit O1 er et ortopædkirurgisk sengeafsnit med geriater tilknyttet. Vi har 18 sengepladser. Vi behandler akutte traumepatienter med lavenergifrakturer samt patienter med rygsygdomme.
Du bliver ved din ansættelse i vores afdeling en del af en gruppe af både meget erfarne og nyere tilkomne personaler, der sammen har det mål at udvikle sig fagligt ved at have en kultur med humoristisk tilgang og vilje til faglig forbedring. Vi har 36 ansatte med blandede fagligheder som social- og sundhedsassistenter, serviceassistent, køkkenpersonale, sygeplejersker og klinisk sygeplejespecialist.
Vi er meget stolte af vores afdeling, der bidrager til udviklingen på vores sygehus, og vi har flere udviklingsprojekter i gang – både tværfagligt og tværsektorielt. Vi har derfor stort fokus på læring i praksis. Lige nu arbejder vi blandt andet med at implementere Strategi for Ortopædkirurgi, hvor alle medarbejdere er med i processen om, at vores afdeling skal være et godt være- og lærested.
Vi har fokus på den excellente sygepleje, både i form af kvalitetsprojekter, men også i dagligdagen, hvor vi vægter den faglige sparring både monofagligt og på tværs af faggrupper meget højt.
Vi arbejder med Ønskeplan og størst mulig medindflydelse på egen arbejdsplan, så der er størst mulig work-life balance. Vi arbejder hver 2. eller 3. weekend og enten dag/aftenvagt eller dag/nattevagt.
Vi har en synlig og tilstedeværende ledelse og arbejder meget målrettet med patientsikkerhed og læring. Vi har fokus på at udvikle et velfungerende samarbejde med vores patienter og deres pårørende om at få planlagt et meningsfuldt forløb, der tilgodeser både patienter og de pårørendes interesser.
Din profil:
- Du har lyst til at arbejde med den kirurgiske og geriatriske sygepleje til operationspatienter – både den præoperative og postoperative sygepleje.
- Du har gode kommunikationsevner og har lyst til at arbejde med patient- og pårørendeinddragelse.
- Du er teamplayer, som ser muligheder og byder ind.
- Du har mod på udfordringer i en afdeling med akutte patientforløb.
- Du skal kunne acceptere en arbejdsdag, der ikke altid bliver som forventet ved dagens start.
- Du har gode samarbejdsevner og kan indgå i tværfaglige samarbejdsrelationer.
- Du vil bidrage til den gode stemning i afdelingen.
- Du er interesseret i udvikling af dine kompetencer.
Du kan forvente, at:
- Du bliver en del af vores sygeplejeteam som består af kolleger, med både nogen og meget erfarne.
- Teamet har en høj social kapital – vi har det sjovt sammen og tager hånd om hinanden. Vi vægter vores gode arbejdsmiljø meget højt.
- Din introduktion bliver planlagt efter dit personlige potentiale, så du kan få den bedste start med fokus på dig og din udvikling. Et individuelt tilrettelagt introduktionsforløb, hvor du får tildelt en buddy og en mentor.
- Dit introduktionsprogram vil være tilgængeligt i MyMedCards
- Du får 1-2 faste mentorer, du følges med i de første uger og løbende har samtaler med.
- Arbejde hver 3. weekend med blandet 8-12 timers vagter eller hver 2. med kun 8 timer.
- Arbejdstiden er fortrinsvis en blanding mellem dag- og aftenvagt eller dag- og nattevagt.
- Have stor indflydelse på din egen vagtplan – vi planlægger ud fra Ønskeplan.
Rekrutteringsprocessen:
Din ansøgning behandles fortroligt, og du vil via mail blive indkaldt til samtale.
Der indhentes altid reference efter samtalen.
Du søger stillingen via nedenstående link.
Du er meget velkommen til at kontakte:
Oversygeplejerske Lisa Petersen 76362340 eller på mail lisa.petersen@rsyd.dk
Vi viser meget gerne vores super afdeling frem!
Ansøgningsfrist:
Vi skal have din ansøgning senest tirsdag den 22. april 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 25.april
Afdeling: Ortopædkirurgi, Kolding Sygehus
Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske
Arbejdstid: 37
Arbejdssted: Kolding
Ansøgningsfrist: 22 Apr 2025