Er du en relationsstærk matematik- og naturfaglig lærer? Bliv en del af vores engagerede 6. årgangs team og inspirer vores skønne unge mennesker på St
Furesø Kommune
Relationskompetence og klasserumsledelse i højsædet? Vil du skabe deltagelsesmuligheder for eleverne, og har du sociale og faglige ambitioner? Hvis det lyder interessant, er du måske kommende kollega på vores skønne skole – Stavnsholtskolen i Furesø Kommune.
Er du klar til at sætte takt, tempo og trivsel i højsædet? Har du en forkærlighed for børn og unge, der gør deres allerbedste, og et ønske om at være den voksne, der skaber forandring? Så kan du blive vores kommende kollega til nuværende 6. årgang, med hovedfag som bl.a. matematik og naturfaglige fag.
Hvem er vi?
Vi er en skole, der tror på det bedste i børnene: “Børn gør det så godt, de kan – det er op til os voksne at skabe forandring.” Hos os er ambitionerne tilpas høje, skuldrene sænkede og arbejdsglæden meget vigtig. Vi arbejder for at skabe en skole, hvor børnene trives og lærer – og hvor medarbejderne har både tid og overskud i og uden for skolen.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har et brændende ønske om at være noget for vores børn og unge og skabe trivsel gennem tydelig klasserumsledelse – du ved, den slags der både får klassen til at lytte og smile.
- Elsker at undervise på nye måder og skabe deltagelsesmuligheder for alle.
- Kan undervise i matematik, og nogle af de naturfaglige fag i udskoling.
- Drives af at skabe undervisning, hvor alle elever føler sig set og hørt.
- Du ønsker at være en del af vores ungemiljø, som er 5.-9. årgang.
Hvad tilbyder vi?
Udover et fantastisk årgangsteam og børn, der er klar til at få det bedste frem i dig, tilbyder vi:
- Arbejdsmiljø, der holder: Du får maks. 25 lektioner om ugen, og vi har reduceret møder til det allervigtigste – det betyder, at du har tid til både at være lærer og menneske.
- En medarbejdertrivsel, der ligger helt i top.
- Kolleger, der er der for dig: Hos os er ingen alene. Du får en mentor, dygtige vejledere og kolleger, der altid er klar til at hjælpe – også hvis du bare mangler en god kop kaffe.
- To-lærertimer på egen årgang.
- Prøvehandlinger på årgangen, som skaber en anderledes skolehverdag.
- Et fællesskab, der kan mærkes: Vi elsker quiz-aftener, sommerfester og alt, der gør arbejdsdagen lidt sjovere. Har du en idé til næste sociale event? Vi er klar!
- Kreative rammer: Fra vores flotte PLC, til vores inspirerende Makerspace, til idræt i Farum Arena – her er plads til at tænke stort og skabe undervisning, der giver mening for både dig og eleverne.
Spild ikke tiden 😊
Ansøgningsfristen er hurtigst muligt, da vi står og mangler vores nye kollega på 6. årgang. Vi har valgt at indkalde til samtaler løbende. Grib telefonen eller tastaturet, og lad os finde ud af, om vi er et match. Stillingen er på fuld tid.
- Vil du tale med en (måske kommende) kollega på skolen? Ring til Kasper på 2484 7370.
- Har du spørgsmål til vores TR/DLF? Ring til Rikke på 2972 7168.
- Vil du høre mere om vores ungemiljø eller booke et besøg? Ring til afdelingsleder Christine på 7216 5678.
Vi glæder os til at møde dig – og sammen skabe en skole, hvor alle børn og voksne har det godt.
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.
Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.
Afdeling: Stavnsholt Ungemiljø
Ansøgningsfrist: 20 April 2025
Placering: Stavnsholtvej, 43, 3520, Farum, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: