Få opslag som dette inden alle andre

Projektmedarbejder til EU-LIFE ACT - projektet

Aarhus Kommune



Ambitionerne er høje i Aarhus kommune, og der er fart på den grønne omstilling. Aarhus kommune har samtidig hovedansvaret for LIFE ACT- et stort nationalt EU-Program der skal implementere kommunale klimaplaner over de næste otte år. Vil du være med til at skabe fremdrift og solide rammer for klimaarbejdet i Aarhus og har du viden om og erfaring med internationale projekter inden for EU-LIFE programmet i en klimamæssig sammenhæng - så har vi stillingen til dig.

Vi søger en ny kollega til Klimasekretariatet, som i samarbejde med Aarhus Kommunes øvrige afdelinger kan være med til at realisere kommunens klimamål og samtidig bidrage til realisering af det landsdækkende EU klimaprogram LIFE ACT. LIFE ACT er Danmarks største EU-finansierede klimaprojekt, hvor Aarhus Kommune er programleder og ansvarlig for flere arbejdspakker. Formålet med LIFE ACT er at samarbejde med kommunerne og videns institutionerne om at realisere kommunernes klimaplaner.

Om jobbet:
Du kommer hovedsageligt til at arbejde med LIFE ACT, i et tæt samarbejde med projektlederen for projektet. Heri ligger både administrative opgaver, samtidig er Aarhus Kommune co-leadpartner på arbejdspakken omhandlende hede/tørke. Her får du ansvaret for at arbejdspakken realiseres i et tæt samarbejde med SDU Climate Cluster, som er lead partner på arbejdspakken. Du skal sørge for at drive samspillet mellem nogle af landets fremmeste forskere og kommuner, der står over for at skulle arbejde med en dagsorden i rivende udvikling. Hede og Tørkeproblematikken er en ny disciplin i klimatilpasningsmæssig sammenhæng. Det faglige arbejde går både i retning af naturbaserede løsninger i byen og på land. Dine opgaver bliver bl.a. at:

  • Deltage i det daglige program sekretariat for LIFE ACT, der arbejder for at hele projektet implementeres og at partnerskabet når sine ambitiøse mål.
  • Planlægning af diverse arrangementer og events/studieture for partnerskabet
  • Afrapportering af leverancer i Aarhus Kommunes programledelse
  • Deltage i monitorering af projektet
  • Bidrage til fagemnet hede/tørke og medvirke til vidensdeling på området.
  • Bidrage til at skabe synergi mellem LIFE ACT og Klimaplan 2025-2030
  • Udvikle samspillet mellem de forskellige aktører i arbejdspakken for hede/tørke, der foruden Aarhus og SDU Climate Cluster også tæller kommuner og en vandforsyning.
  • Skabe komplementære projekter

Stillingen er placeret i Klimasekretariatet i Teknik og Miljø, som har det overordnede ansvar for, at vi lykkes med Aarhus Kommunes klimaindsats, herunder de enkelte klimaindsatser, som er for langt størstedelens vedkommende forankret i de relevante fagafdelinger i organisationen.

Din profil:
Du skal have erfaringer med EU-LIFE programmet/projekter eller tilsvarende internationale programmer og gerne faglig- og planlægningsmæssig viden inden for hede/tørke problematikken. I LIFE ACT er der mange samarbejdspartnere involveret og du skal således have gode samarbejds- og formidlingskompetencer. Erfaring og viden om projektledelse er at foretrække.

Du skal også gerne kunne sætte kryds ud for følgende egenskaber:

  • Struktureret og forudseende
  • Løsningsorienteret og relations stærk
  • En god planlægger, der kan eksekvere

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant længerevarende, samfundsfaglig eller naturvidenskabelig uddannelse
  • Har erfaring fra en stilling, som har givet konkret erfaring/viden om EU-projekter og driften heraf og gerne i en politisk styret organisation eller virksomhed
  • Har indsigt i eller interesse for klimaområdet og den grønne omstilling

Om Klimasekretariatet:
Klimasekretariatet er en del af området Klima og Energi, der endvidere består af afdelingerne Virksomheder og Cirkulære Ressourcer. Området er forankret i Magistratsafdeling for Teknik og Miljø.

Klimasekretariatet skaber muligheder for, at vi i Aarhus lykkes med den grønne omstilling og er international frontrunner, og understøtter Aarhus Byråd, direktørgruppen og de mange ledere og medarbejdere, der arbejder med klima på tværs af kommunen.

Klimasekretariatet består p.t. af 13 medarbejdere med forskellige uddannelser og baggrunde – fx inden for statskundskab, økonomi, virksomhedsledelse, kommunikation og filosofi.

Du bliver en vigtig del af klimaindsatsen, og du kan glæde dig til:

  • Et udviklende job og godt kollegaskab
  • Et arbejde, som gør en forskel
  • Tæt samspil med engagerede og ambitiøse ledere og medarbejdere
  • En hverdag, hvor der er vægt på stor frihed til selv at tilrettelægge dit arbejde
  • En arbejdsplads, hvor vi tilbyder løbende kompetenceudvikling

Vil du med på holdet?
Så send din ansøgning og CV via linket nedenfor senest den 27. april 2025. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Den første runde samtaler afholdes den 21. maj 2025.

Vil du vide mere om jobbet er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Henrik Vest Sørensen på 40400285.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Stillingen er en fast stilling på 37 timer pr. uge.

Tiltrædelsestidspunktet er 1. august 2025 eller efter nærmere aftale.

Læs mere om Teknik og Miljø, hvad du kan forvente af rekrutteringsprocessen og vores generelle løn- og ansæt­telsesvilkår. Bliv en del af Teknik og Miljø (aarhus.dk)

Her finder du mere information
Forslag til Klimaplan 2025-2030

Den politiske aftale om Klimaneutralt Aarhus 2030

En del af løsningen

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Klimasekretariatet

Ansøgningsfrist: 27 April 2025

Placering: Karen Blixens Boulevard 7, 8220, Brabrand, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 27.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Kommune

Hovedkontor: Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2782039//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.