Få opslag som dette inden alle andre

Cheflæge til Den Regionale klinisk mikrobiologiske afdeling på Sjællands Universitetshospital

Region Sjælland



Vil du være en del af ledelsen af en velfungerende afdeling, der servicerer hele Region Sjælland med mikrobiologiske ydelser? Er du god til at se organisatoriske sammenhænge og drevet af at skabe værdi for patienterne? Og kan du se dig selv indgå i et stærkt ledelseskollektiv på et universitetshospital, der har fokus på at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne? Så er du måske den cheflæge, vi søger til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling.

Opgaven
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling spiller en vigtig rolle i at sikre patienter i hele Region Sjælland den rette behandling gennem mikrobiologisk diagnostik og rådgivning af høj kvalitet. Afdelingen bidrager også med ekspertrådgivning om infektionshygiejne, forebyggelse og behandling af infektioner samt anvendelse af antibiotika.

Som cheflæge kommer du til at indgå i en tværfaglig afdelingsledelse sammen med en erfaren chefbioanalytiker. I indgår i afdelingsledelsen med fælles og ligeværdigt ansvar for afdelingens aktiviteter: Klinisk drift, uddannelse, forskning og kvalitetsudvikling.

Sammen skal I udvikle og konsolidere afdelingen, så der fortsat er et stærkt mikrobiologisk tilbud til patienterne på regionens sygehuse og i primærsektoren. Du skal i den forbindelse medvirke til at sikre, at afdelingens, hospitalets og sundhedsvæsnets ressourcer anvendes, så det skaber mest mulig værdi for patienterne.

Afdelingen går en spændende tid i møde med indflytning i moderne fysiske rammer i en helt ny laboratoriefløj på hospitalet matrikel i Køge. Den nye bygning rummer blandt andet potentiale for styrket samarbejde med de øvrige laboratoriespecialer.

Du skal bidrage til at udvikle og sætte klinisk mikrobiologi og infektionshygiejne på dagsordenen hos klinikere, afdelingsledelser, hospitalsledelser og andre beslutningstagere og til at etablere og udvikle samarbejder på tværs af hospitalet og sektorer til gavn for patienterne.

Du bliver en del af et stærk ledelseskollektiv på Sjællands Universitetshospital, hvor direktion og afdelingsleder samarbejder om hospitalets strategiske ledelse og udvikling.

Afdelingen

  • Afdelingens ledelse udgøres foruden afdelingsledelsen af 4 overbioanalytikere og en ledende overlæge
  • Der er i alt ca. 130 ansatte i afdelingen fordelt på ledelse, læger, kliniske akademikere, bioanalytikere, hygiejnesygeplejersker, sekretærer, studiemedhjælpere og laboratorieassistenter
  • Lægestaben består af en cheflæge, en professor, en ledende overlæge i infektionshygiejne, seks overlæger, en afdelingslæge, en kursist på sidste år af uddannelsen.
  • Infektionshygiejnisk enhed deltager i alle regionale infektionshygiejniske udvalg og arbejdsgrupper såvel som nationale og tværregionale
  • Afdelingen udførte i 2023 740.000 mikrobiologiske analyser fra hele Region Sjælland, og er en af landets største afdelinger. Befolkningsgrundlaget er 860.000 borgere
  • Afdelingen har et stort analyserepertoire - Vi undersøger klassisk mikrobiologi, PCR-undersøgelse af udvalgte analyser og serologiske analyser. Vi har desuden et parasitologisk laboratorium og et svampelaboratorium
  • Afdelingen har et bredt sortiment af automatiserede platforme både indenfor både PCR, sekventering og bakteriologi. Vi anvender MADS systemet som LIS-system
  • Vi er akkrediteret efter ISO 15189 (kvalitet)

Klinisk Mikrobiologiske Afdeling er i øjeblikket placeret på følgende matrikler:

  • Hovedafdelingen er placeret i Slagelse
  • Der er en mindre afdeling placeret i Nykøbing F.
  • Infektionshygiejnisk Enhed – Hospitalsenheden og MRSA Enheden: MRSA Enheden har base i Slagelse, mens hospitalsenheden er placeret lokalt på Regionens somatiske sygehuse – enheden samles i Slagelse ugentligt.

Den nye cheflæge
Vi søger en speciallæge i Klinisk Mikrobiologi, med bred uddannelse og erfaring indenfor specialet. Du kan imidlertid også være speciallæge indenfor et andet beslægtet speciale.

Vi forestiller os, at du har erfaring med at varetage en ledelsesfunktion. Erfaring med personaleledelse er ikke en forudsætning.

Det er til gengæld afgørende, at du har lyst til og talent for at påtage dig en ledelsesopgave, indgå i et ledelsesteam og tage ansvar for helheden.

Vi lægger vægt på nedenstående ledelsesmæssige og personlige kompetencer:

  • Du har ambitioner på afdelingens vegne og er god til at se udviklingsmuligheder
  • Du har gode kommunikative evner, både skriftlig og mundtlig. Du kan formidle en fælles retning på en tydelig og engagerende måde
  • Du har en involverende og motiverende ledelsesstil og fokus på udvikling af medarbejderne
  • Du sætter en ære i at udvikle og opretholde en høj faglig kvalitet i afdelingen
  • Du evner at samarbejde og du er samtidig beslutningsdygtighed og handlekraftig
  • Du er igangsættende og inspirerende for alle faggrupper i afdelingen
  • Du er løsningsorienteret - også når hverdagen er presset, og du befinder dig i et krydspres

Vi tilbyder dig

  • En arbejdsplads med et godt og rummeligt arbejdsmiljø – og med en positiv stemning i både laboratoriet og i kontorerne
  • En afdeling med høje kvalitetsstandarder
  • En afdeling hvor forskning og undervisning er en naturlig del af afdelingen
  • Et ledelsesteam af engagerede og fagligt dygtige kollegaer som støtter, sparrer og hjælper hinanden
  • Et udadvendt og alsidigt job med kontakt til mange specialer
  • Gode muligheder for personlig og ledelsesmæssig udvikling
  • Gode muligheder for at bidrage til udviklingen indenfor alle aspekter af afdelingens hovedopgaver – infektionshygiejne, diagnostik, rådgivning, uddannelse, udvikling af specialet og forskning

Arbejdsstedet vil være Slagelse Sygehus sammen med chefbioanalytikeren og de andre læger på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling.

Når dele af afdelingen flytter til Sjællands Universitetshospitalet i Køge, vil der være mulige kontorfaciliteter i den nye laboratoriebygning.

Praktiske oplysninger:
Ansøgningen skal indeholde beskrivelse af kompetencer inden for de syv lægeroller samt cv

Ansøgningsfrist: 21-4-2025

Samtaler forventes afholdt 1. samtale 25-4 og 2. samtale 28-4-2024

Løn- og ansættelsesforhold:
Lønniveauet fastsættes efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere stillingen er du velkommen til at kontakte vicedirektør Peder Fabricius på tlf. 9357 6718 eller chefrådgiver i Genitor Iben Munck Adamsen på tlf. 2291 2006.

Om Sjællands Universitetshospital

Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Peder Gunner Fabricius

Email
pgf@regionsjaelland.dk

Stilling
Vicedirektør (læge)

Telefon
47322014

Navn
Iben Munck Adamsen

Email
imua@genitor.dk

Stilling
Chefrådgiver

ARBEJDSSTED
Slagelse Sygehus

QUICKNR.
041761

SPECIALE
Klinisk mikrobiologi

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
28. marts 2025

ANSØGNINGSFRIST
21. april 2025

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. august 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Hovedkontor: Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2782541//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.