Få opslag som dette inden alle andre

Budgetkonsulent med erfaring til central økonomifunktion

Hillerød Kommune



Kan du lide at jonglere med tal og data primært inden for arbejdsmarkedsydelser og refusionshjemtagelse, og er du god til at sætte dig ind i faglige problemstillinger i dialog med fagspecialister og ledelse, så er du måske vores nye budgetkonsulent i Hillerød Kommunes centrale økonomiafdeling på rådhuset i Hillerød Kommune.

Hillerød Kommune søger en engageret og kompetent budgetkonsulent til Budget- og Analysesektionen, som hører under kommunens centrale Økonomiafdeling.Hvad skal du
Du vil skulle etablere et tæt samarbejde med Ydelsesområdet samt Social og Arbejdsmarked og generelt have en kontaktflade på tværs af områder med statsrefusion og, i samarbejde med dem, sikre en god økonomistyring inden for området med henblik på rettidig hjemtagelse af refusion. De væsentligste opgaver vil bl.a. være

  • Sikre hjemtagelse og kontering af statsrefusion
  • Yde råd og vejledning om korrekt kontering efter den autoriserede kontoplan og kommunens principper for økonomistyring
  • Udarbejde og indsamle dokumentation for budget, følge op på forbrug i løbet af året og aflægge regnskab alt sammen i tæt dialog med den ansvarlig fagafdeling
  • Forberedelse af budgettet for kommende år
  • Budgetopfølgning sammen med fagområder
  • Regnskabsbemærkninger for områder
  • Indberetninger til kommunens økonomisystem, KMD OPUS

Hvem er vi
Hillerød Kommune har til huse i et moderne rådhus med lyse åbne lokaler, nye it-faciliteter, en kantine samt fleksible arbejdstider, med mulighed for lejlighedsvist at arbejde hjemmefra.

Økonomiafdelingen består af 31 kompetente kolleger, der varetager hovedopgaver inden for budget og analyse, regnskab, indkøb, ejendomsskat og opkrævning. Økonomiafdelingen er opdelt i tilsvarende teams.

Vi er en afdeling, der vægter gennemsigtighed og forudsigelighed i økonomistyring højt og bidrager som afdeling til at sikre, at forudsætningerne for sikker drift er til stede. Vi sætter en ære i at give plads til humor og at efterleve Hillerød Kommunes værdier omkring tillid, interesse, tid og omsorg.

Vores rolle på budgetområdet er at bistå fagområderne med at udarbejde deres forslag til budgetændringer, indsamle og koordinere fagudvalgenes forslag og indarbejde dem i Hillerød Kommunes budgetmodel, der danner forhandlingsgrundlaget for den politiske vedtagelse af budgettet. Når budgettet er vedtaget forberedes tre grundlæggende budgetopfølgninger til politisk behandling. Alle godkendte bevillingsændringer foretages centralt af Økonomiafdelingen.

Du bliver knyttet til budget og analysesektionen i Økonomiafdelingen, som består af otte budgetkonsulenter, en chefkonsulent som primært udarbejder prognoser samt en BI-konsulent.

Som budgetkonsulent tilknyttes du typisk et fagområde, som bliver dit primære arbejdsområde. Helt aktuelt mangler vi en budgetkonsulent primært inden for Ydelsesområdet og tværgående refusionshjemtagelse. Andre områder vil kunne komme i spil afhængigt af din erfaring m.v.Vi tilbyder dig
Arbejdsformen bygger på uddelegering af ansvar til den enkelte medarbejder efter kompetencer. Ledelsesformen er tillidsbaseret og i det daglige vil du referere til sektionsleder, Birgitte Rydén Jensen.

Vi har fleksibel arbejdstid, og der er mulighed for 1-2 dages hjemmearbejde pr. uge efter aftale med din leder.Din profil
Det er vigtigt, at du har en grundlæggende interesse i at arbejde med kommunal økonomi og har en god forståelse af den kommunale virkelighed sat i relation til omverdenen.

Vi forestiller os, at du har erfaring med den kommunale økonomistyring fra en lignende stilling i en kommune eller anden offentlig organisation. Du arbejder struktureret og resultatorienteret og mestrer Excel på mere end basisniveau.

Du må meget gerne have erfaring med KMD OPUS.

Som person er du ansvarsfuld, fleksibel og servicemindet, og du tager initiativ ift. fagområderne. Vi forventer, at du kan samarbejde bredt såvel i egen organisation såvel som uden for organisationen. Du er også god til at forstå og formidle en til tider kompleks økonomi både i skrift og tale.Løn og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat i Økonomiafdelingen, Budget og Analysesektion.
Økonomiafdelingen har til huse på Hillerød Rådhus, Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød.

Stillingen er på 37 timer med tiltrædelse 1. august eller snarest muligt herefter.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med den relevante faglige organisation.Kontakt
Vil du vide mere om jobbet, så kontakt sektionsleder Birgitte Rydén Jensen på telefon 72 32 06 17.Ansøgningsfrist
29. april 2025 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler er foreløbigt planlagt til 5. maj (1. runde) og den 15. maj (2. runde).

Ansøgning sendes digitalt via linket nedenfor.

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Ansøgningsfrist
29. april 2025

Tiltrædelse
1. august 2025

Kontakt
Sektionsleder Birgitte Rydén Jensen, telefon 72 32 06 17

Arbejdssted
Økonomi

Ansættelsesforhold
37 timer

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Hillerød Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 29.04.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Hillerød Kommune

Hovedkontor: Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2783033//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.