Projektleder til vores skimmelafdeling i Nørresundby
Dansk Miljørådgivning A/S (DMR)
Dansk Miljørådgivning A/S (DMR) er fortsat inde i en positiv udvikling, og søger derfor en ny kollega der vil være med til atvidereudvikle DMR, og som vil bidrage til, at vi fortsat kan yde god rådgivning til vores kunder.
Til vores afdeling DMR Skimmel i Nørresundby søger vi derfor en bygningskonstruktør, bygningsingeniør eller lignende, der er analytisk og har gode skriftlige kommunikationsevner (på dansk).
Du arbejder i dag som rådgiver, taksator eller lignende, og ønsker at udvikle dine evner inden for bygningsundersøgelse. Opgaverne omhandler primært undersøgelse af bygninger efter skader pga. fugt, skimmel, svamp og råd, samt redegørelse for afledte problemstillinger. Såvel praktisk som teoretisk viden om bygninger og konstruktioner afgørende, ligesom jobbet kræver gode analytiske evner.
Alternativt er du nyuddannet konstruktør/ingeniør eller lignende med håndværksmæssig baggrund og særlig interesse og viden for bygningsskader.
Du ønsker et selvstændigt og fagligt udfordrende job som rådgiver i en uformel og markedsorienteret organisation. Jobbet indeholder bl.a. at projektledelse, bygningsundersøgelse, afrapportering og salg/netværk inden for bl.a. fugt, skimmel og svamp og insekt og råd samt indeklima
Vi er en tværgående national afdeling med medarbejdere, der arbejder fra de forskellige kontorer tæt på egen bopæl, men med et tæt, tillidsfuldt og velfungerende samarbejde både internt i afdelingen og med de øvrige afdelinger i DMR.
Du vil komme til at indgå i en særdeles stærk faglig gruppe, som er i rivende udvikling og har en ambition om at være de bedste på området. Du vil opleve et tæt samarbejde på tværs af DMR’s mange kontorer og en stærk virksomhedskultur med fokus på kundeservice og faglighed samt medarbejderudvikling og -trivsel.
Vi tilbyder:
- et udfordrende og spændende job i et ambitiøst firma med en uformel omgangstone, hvor du har mulighed for at påvirke dine arbejdsopgaver,
- opgaver der spænder fra mindre privat-opgaver til store renoveringsprojekter, hvor refleksion og ejerskab for opgaven er både nødvendigt og en selvfølge,
- en afvekslende hverdag med både praktiske bygningsundersøgelser, projektgranskning, kundekontakt og skriftlig afrapportering,
- gode muligheder for faglige og personlige udfordringer i et firma, der sætter kvalitet og faglighed i højsædet.
Løn og ansættelsesforhold i forhold til dine kvalifikationer.
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Rune T. Høgh på tlf. 4076 0657 / rh@dmr.dk.
Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt. Ansøgningerne bedes senest den 15. april 2025 sendt til: job@dmr.dk
Du kan læse mere om vores firma, og hvordan det er at være medarbejder i DMR her.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: