Få opslag som dette inden alle andre

Rådgivning, koordinering og ledelsesbetjening inden for uddannelse – barselsvikariat

Aarhus Universitet (AU)



Fakultetssekretariatet på Faculty of Technical Sciences søger en barselsvikar, som skal være med til at understøtte prodekanen for uddannelse og løse øvrige sekretariats- og koordineringsopgaver.

I fakultetssekretariatet løser vi en række forskelligartede opgaver inden for rådgivning, koordinering og ledelsesbetjening i bred forstand. Den ene dag arbejder man på et oplæg til et udvalg og databaserede analyser til at kvalificere ledelsesbeslutninger, den næste dag har man møde med studenterforeninger, og den tredje dag arbejder man med kalenderstyring og mødebooking.

Som barselsvikar inden for uddannelsesområdet får du indsigt i en række strategiske indsatser, som du hjælper med at understøtte samtidig med, at du ikke er bleg for at hjælpe med praktiske opgaver.

Du indgår i et tæt samarbejde med kolleger inden for uddannelsesområdet, men også resten af fakultetssekretariatet, og ikke mindst et tæt samarbejde med institutter og studieadministrationen.

Dine opgaver kan bl.a. være:

  • Understøtte den fortsatte udvikling af uddannelser på AU Viborg Campus
  • Samarbejder om understøttelse af rekruttering af studerende til AU Viborg-uddannelserne
  • Fortsat implementering af ny stillingsstruktur og pædagogisk kompetenceudvikling
  • Understøtte indsats for fastholdelse af studerende
  • Udarbejde databaserede analyser til strategisk understøttelse af prodekan for uddannelse
  • Sekretariatsbetjening af Rekrutteringsforum vedr. indsatser inden for rekruttering af studerende
  • Ad hoc-opgaver – administrative og praktiske

Din profil
Du bevæger dig ubesværet mellem de forskelligartede opgaver og synes variationen er en kvalitet i sig selv. Du bevarer overblikket over en mangfoldig opgaveportefølje og har relationelle og sociale færdigheder, der gør det nemt for dig at vide, hvornår du er på, og hvornår du skal træde et skridt tilbage.

Du er nysgerrig og kan lide at skabe et bredt samarbejde på tværs af organisationen.

Derudover vægter vi følgende færdigheder og kompetencer højt:

  • God til at være tovholder på flere opgaver på én gang
  • Sans for detaljen i opgaveløsningen
  • Udøvelse af ledelsesbetjening på både det strategiske og praktiske niveau
  • Evner selvstændighed i opgaveløsningen
  • Ser det værdifulde i koordinering og sparring
  • Gode kommunikative evner på engelsk og dansk - både i skrift og tale
  • Kendskab til dataanalyser og skriftlig formidling af disse
  • Du har en høj grad af integritet
  • Du trives med en uformel omgangstone, og har en god diplomatisk forståelse som tæt sparringspartner for organisationens øverste ledelse
  • Kendskab til uddannelsesområdet på universiteter er en fordel

Vi forventer, at du har en længere videregående uddannelse og evt. erfaring, der er relevant ift. opgaveporteføljen.

Vi tilbyder
Et spændende og meningsfyldt job inden for uddannelsessektoren på en arbejdsplads med en uformel omgangstone, åbenhed, respekt og humor. Der er mange forskellige opgaver at løse, men vi lægger vægt på en god balance mellem arbejde og fritid.

Du kommer til at arbejde sammen med engagerede og dygtige kolleger på et ambitiøst fakultet. Der er plads til sparring og fleksibilitet for den enkelte til at tilrettelægge hverdagen.

Lidt om Faculty of Technical Sciences (Tech)
Techs strategiske vision er at være det grønne og samarbejdende fakultet, der uddanner kandidater til og forsker i samt rådgiver inden for fremtidens løsninger på samfundets udfordringer.

Vi samarbejder på tværs af fagområder, med erhvervslivet og med myndighederne om at skabe ny viden og store forandringer. De bedste og mest kreative løsninger kommer fra en samarbejdende og åben organisation, hvor mennesker trives.

Vi uddanner den næste generation af kreative ingeniører, dyrlæger og kandidater inden for dyr, planter og fødevarer. Vores studerende grundlægger nye virksomheder, tænker nye tanker og skaber udvikling og vækst i dansk erhvervsliv.

Hvis du vil vide mere
Kontakt souschef Bodil Løck Møller på blm@au.dk eller 20 83 84 14.

Arbejdsadresse: Ny Munkegade 120, 8000 Aarhus C

Ansættelse er pr. 01.06.2025 eller snarest derefter. Ansættelsen er tidsbegrænset og ophører uden varsel, når den medarbejder, du vikarierer for, helt eller delvist genoptager arbejdet efter endt barsel.

Ansøgningen skal vedlægges et CV, samt relevante bilag.

Frist for ansøgning er 14. april 2025, og samtalerne vil finde sted den 22. april.

Kandidaterne, der skal til samtale, vil få besked den 15. april.

Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten. Indplaceringen vil være som fuldmægtig.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Afdeling: Technical Sciences,Fak.sekretariat/Technical Sciences,Secretariat

Ansøgningsfrist: 14 April 2025

Placering: Aarhus C Ny Munkegade 120

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Universitet (AU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Universitet (AU)

Hovedkontor: Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2783208//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.