Få opslag som dette inden alle andre

Sektionsleder til Energihandel i HOFOR

HOFOR



Brænder du for god ledelse, og vil du stå i spidsen for energihandel i HOFOR?
Det er HOFORs vision at skabe bæredygtige byer. Fremtidens kollektive og vedvarende energiløsninger skal kunne mere end i dag, og det kræver forståelse af energisystemer og politiske rammer for at komme i mål.

Lige nu søger vi en ny sektionsleder til Energihandel, som kan sikre, at vi kommer i mål med vores spændende projekter, og fortsat kan sikre et godt arbejdsmiljø og god trivsel i sektionen. Det har mindre betydning, om du har erfaring med energihandel eller har branchekendskab, så længe du brænder for at skabe resultater gennem god ledelse.

Ledelse af sektionen Energihandel
Sektionen Energihandel varetager funktionerne handel og driftsoptimering. Ved at handle med el og varme fra Amagerværket samt el fra vind- og solparker sikrer HOFOR optimal afsætning af produktionen. Samtidig sikrer vi en optimal balance mellem el- og varmeproduktionen fra Amagerværket.

Den markedsmæssige håndtering af el- og varmeproduktion skal løbende optimeres og tilpasses den grønne omstilling. Vi bygger nye sol- og vindparker samtidig med, at vi øger elektrificeringen i HOFOR ved etablering af varmepumper og elkedler.

Som sektionsleder for Energihandel bliver din opgave at sikre, at sektionen:

  • Varetager energihandelsområdet med optimal afsætning af HOFORs energiproduktion, som inkluderer både el og varme
  • Understøtter drift af energikilderne, som udgøres af vores forskellige sol- og vindparker og af Amagerværket
  • Udvikler energihandelsområdet i takt med forandringerne i markedet og i tæt kontakt med øvrige aktører på både el- og varmesiden
  • Indgår i strategiske samarbejder med såvel elproducerende og elforbrugende funktioner i og omkring HOFOR herunder ved indgåelse af Power Purchase Agreements
  • Understøtter den fortsatte udvikling og etablering af sol- og vindparker i HOFOR ved at afdække den finansielle risiko med elhandelsaftaler

Dygtig personaleleder med erfaring fra komplekse organisationer
Vi forventer, at du er god til at arbejde med mennesker, og at du vil udvikle energihandel i samarbejde med kolleger og det øvrige HOFOR. Samtidig er det vigtigt at dyrke og fastholde integrationen med de øvrige områder i HOFOR, specielt Energi, Økonomi, Risk Management, IT og udviklingen af nye VE parker.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har erfaring som personaleleder fra en større kompleks organisation
  • Har viden om økonomi og finansiering
  • Kan arbejde med forandring gennem mennesker. Vi lægger vægt på, at du både kan lede dig selv samt lede opad, nedad og på tværs i organisationen
  • Deltager i at udvikle en fælles ledergruppe
  • Har en ligefrem og tillidsfuld tilgang til samarbejde og formår at opbygge gode relationer med samarbejdspartner internt og eksternt
  • Sikrere et godt arbejdsmiljø og trivsel. Vi har stort fokus på at sikre en god balance mellem arbejde og privatliv

Vi ser frem til at byde dig velkommen
Som sektionschef for Energihandel vil du stå i spidsen for 2 fagligt dygtige teams og 12 medarbejdere. Medarbejderne fordeler sig på team support & analyse og handelsteamet. Du vil desuden blive en del af forretningsområdet Vind-, Sol og Energihandel med i alt 4 sektionsledere, der rapporterer til områdechefen.

Vi har et fleksibelt arbejdsmiljø og giver plads og mulighed for hjemmearbejde efter aftale med nærmeste leder. Hos os er der plads til dig, og til at du har et bæredygtigt arbejdsliv.

Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her

Bliv en del af HOFOR og vær med til at gøre en forskel
Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at høre fra dig senest den 21. april 2025. Bemærk at din ansøgning blot skal være et CV, hvor du tilføjer et par linjer om din motivation for at søge stillingen. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte områdechef for Vind-, Sol og Energihandel på telefon 34458449. Vi holder 1. samtaler i uge 17 og 2. samtaler i uge 18.

Søg stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side.

Afdeling:

Ansøgningsfrist: 21 Apr 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos HOFOR



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.04.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


HOFOR

Hovedkontor: Ørestads Boulevard 35, 2300 København

HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, står for vandforsyningen og for at lede spilde- og regnvand væk i otte kommuner. Derudover forsyner vi København med fjernvarme, bygas og fjernkøling, og opfører vindmøller.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2783479//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.