Tilrettelægger med værtserfaring på P1 Debat/Ring til regeringen
DR - Danmarks Radio
Programmerne P1 Debat og Ring til regeringen søger en tilrettelægger, der kan styre en debat, stille de rigtige spørgsmål og sikre, at både gæster og lyttere bliver klogere – både i P1 Debat, og når magten stilles til ansvar i programmet Ring til regeringen.
I P1 Debat kommer de aktuelle nyheder, historier og tendenser til debat alle årets hverdage i fem kvarter. En dag kan du være tilrettelægger på en udsendelse om regeringens seneste forsvarsudspil og den næste på på en, om hvem der ejer en historie i en selvbiografisk bog. For ugen efter selv at være vært på en udsendelse om en våbenhvile mellem Israel og Hamas.
Fælles for alle programmerne er, at lytterne spiller en central rolle – enten via sms eller opkald. Det kan være borgeren, der mærker politikken på egen krop, eller lytteren, der har mødt ulven under sin løbetur. Lytterne giver indspark fra deres hverdag og debatterer med panelet. Som tilrettelægger er du også producer, hvor du udvælger og redigerer, hvilke lyttere der kommer igennem i udsendelsen og sikrer, at deres input bidrager konstruktivt til debatten. Det samme gælder på programmet Ring til regeringen/Ring til oppositionen, hvor ministre og politiske ledere svarer på spørgsmål fra lyttere.
Din rolle:
Din hovedopgave er at være tilrettelægger: at forberede debatter, finde de rette gæster og sikre, at lytterne inddrages aktivt. Samtidig er du en del af holdet af værter, og du skal kunne træde til, hvis en vært bliver syg eller er på ferie. Derfor kræver jobbet, at du har erfaring med at styre en debat og tør tage styringen bag mikrofonen, når det er nødvendigt.
Vi tilbyder:
P1 Debat er en redaktion, hvor alle løfter i flok, også når vi har travlt. Hvor værter også er tilrettelæggere, og hvor vi konstant arbejder på at udvikle programmerne. Vi har høje journalistiske ambitioner for vores udsendelser og smider gerne et tilrettelagt program, hvis en større nyhed rammer dagsorden. Vi har en uformel tone på redaktionen, og vi har det sjovt, selvom det kan betyde, at redaktionsmødet bliver det længere. Du kommer desuden til at arbejde i en afdeling, hvor der produceres en lang række programmer til P1 og DR Lyd som f.eks. Ubegribeligt, Bakspejl og Damerne Først og Debatten på DR2. Stillingen er tidsbegrænset i perioden 1.6.-31.12. 2025.
Vi leder efter dig, der:
- Trives i rollen som tilrettelægger og producer, men også er tryg ved at træde til som vært ved behov.
- Har erfaring med at sende live radio.
- Har lavet debat før og kan se, hvad der egner sig som debatstof – men tør også udfordre det.
- Har næse for de spørgsmål, der åbner og udvikler debatten, samt blik for at finde nye stemmer og debattører.
- Er hurtig til at tilegne dig viden og omsætte den til skarpe spørgsmål.
- Har gode samarbejdsevner og kan arbejde tæt med redaktionen om at udvikle vinkler, debatkryds og et godt lytterspørgsmål.
Vedlæg en kort lydfil eller video (maks. ét minut), hvor du præsenterer en intro til et selvvalgt debatemne.
Kontakt:
DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.
Du er velkommen til at kontakte redaktionschef Mette-Line Thorup i afdelingen DR Kultur, Debat og Lyd på tmet@dr.dk, hvis du vil vide mere om stillingen.
Afdeling:
Lokation: DR Byen
Ansøgningsfrist: 21 Apr 2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: