Få opslag som dette inden alle andre

Forstander til bo- og rehabiliteringstilbuddet Skovvænget

Region Hovedstaden



Har du interesse for det specialiserede socialområde og en solid ledelsesfaglig baggrund? Vi søger en dygtig forstander, som kan lede og videreudvikle et veldrevet højt specialiseret botilbud for voksne med komplekse sindslidelser og psykisk sårbarhed ofte i kombination med rusmiddelbrug.

Skovvænget er en arbejdsplads med gode faglige og sociale fællesskaber og en høj arbejdsglæde, hvor 49 ansatte bidrager med forskellige faglige perspektiver. Som kommende forstander bliver du øverste leder for en personalegruppe, der er sammensat af blandt andre pædagoger, sundhedsprofessionelle, ernærings- og køkkenpersonale samt administrative medarbejdere. Fælles for alle ansatte er ønsket om at skabe de bedste rammer for, at beboerne oplever høj livskvalitet og har mulighed for at udvikle sig.

”Vi glæder os til at høre, hvordan du vil sikre, at Skovvænget forbliver veldrevet. Vi vil også gerne høre dine overvejelser om, hvordan du sammen med vores to andre socialpsykiatriske tilbud og psykiatrien vil være med til at styrke den faglige profil og kompetencer – og allervigtigst hvordan det kan løfte borgenes livskvalitet og muligheder for udvikling,” siger Søren Bech, direktør i Den Sociale Virksomhed.

Dine opgaver omfatter bl.a., at:

  • Sætte retning og sikre Skovvængets fortsatte udvikling.
  • Sikre en organisering, der understøtter kerneopgaven – herunder at sikre et højt kompetence- og behandlingsniveau. Skovvænget har en ambition om at blive godkendt til §101 og dermed også kunne tilbyde social rusmiddelbehandling.
  • Stå i spidsen for et godt og sikkert arbejdsmiljø, hvor medarbejdere trives.
  • Sikre en sund drift og økonomistyring med den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne.

Ledelse af såvel fagfaglighed som ledelsesfaglighed
Du skal – inden for de rammer og målsætninger, der fastlægges i Den Social Virksomhed – lede og videreudvikle Skovvænget både på det fagfaglige niveau og på det ledelsesfaglige område.

Din ledelsesopgave omfatter faglig ledelse, personaleledelse, administrativ ledelse og strategisk ledelse, som udøves sammen med ledergruppen på Skovvænget. Som forstander vil du også skulle samarbejde med de øvrige tilbudsledere og direktionen i Den Sociale Virksomhed. Du skal sikre, at alle ansatte arbejder ud fra fælles målsætninger, værdigrundlag, kvalitetsstandarder og gældende politikker.

”Vores forventninger til dig som forstander er, at du balancerer din ledelse afhængig af kontekst, forventninger og krav. Og det skal være tydeligt for dine medarbejdere, hvor du står, og hvorfor du står der,” siger Søren Bech.

Om dig
Vi forestiller os at du fx har en social- eller sundhedsfaglig uddannelse, men vi er også åbne for andre uddannelsesmæssige baggrunde. Derudover ser vi gerne, at du har en lederuddannelse og erfaring fra et lignende botilbud.

Herudover lægger vi vægt på, at du:

  • har relevant ledelseserfaring og varetager alle aspekter af ledelsesopgaven sikkert.
  • har et solidt fagligt fundament at lede fra, der trækker på både teori og praksis og som løbende er udviklet.
  • er visionær og ambitiøs på Skovvængets vegne.
  • skaber relationer og netværk i og uden for organisationen
  • er en dygtig og tydelig kommunikator, som evner at skabe følgeskab.

Om Skovvænget
Skovvænget er et regionalt højt specialiseret bo- og rehabiliteringstilbud for voksne mennesker med komplekse psykiske-, psykiatriske- og sociale udfordringer og ofte med et rusmiddelmisbrug. Tilbuddene drives efter §§107 og 108 i lov om social service og er i gang med at blive godkendt som et §101-tilbud.

Tilbuddet ligger i Ballerup på adressen Maglevænget 48.

Du kan læse mere på Skovvængets hjemmeside: https://www.densocialevirksomhed.dk/Skovvaenget

Løn og ansættelse
Ansættelse sker efter overenskomst indgået mellem Danske Regioner og Socialpædagogernes Landsforbund. Arbejdstiden er normeret til 37 timer om ugen uden højeste arbejdstid.

Ansøgning
Der er ansøgningsfrist 27. april 2025

Første samtale holdes den 6. maj 2025. Anden samtale bliver holdt den 19. maj 2025.

Kandidater, som går videre til sidste samtalerunde, skal være indstillet på at gennemføre et testforløb hos Region Hovedstadens Center for HR og Uddannelse. Desuden vil der blive indhentet referencer efter aftale med kandidaterne.

Forventet tiltrædelse er den 1. juli 2025 eller snarest muligt.

Yderligere information
Du finder en uddybende job- og personprofil her

Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Søren Torpegaard Bech (tlf.: 3866 6950 / mail: Soeren.Torpegaard.Bech@regionh.dk).

Afdeling:

Lokation: Den Sociale Virksomhed

Ansøgningsfrist: 27 Apr 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 27.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Hovedkontor: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2783708//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.