Få opslag som dette inden alle andre

Er du vores nye sygeplejerske? Vi tilbyder dig et afsnit med et godt arbejdsmiljø, høje trivselsmålinger og mulighed for tilrettelæggelse af egen arbe

Region Hovedstaden



Er du nysgerrig på arbejdet med patienter, der er særligt udfordret af kombinationen mellem deres psykiske lidelse og misbrug? Så vil vi glæde os til at læse din ansøgning.
Vi søger en sygeplejerske til vores afdeling M22. Fjordhus, hvor afdelingen ligger, har de sidste 20 år arbejdet målrettet med kognitiv adfærdsterapi i behandlingen af patienternes psykiatriske lidelse og deres misbrug. Et forløb hos os varer ca. 3 måneder.

Din hverdag og dine arbejdsopgaver
Du bliver en del af et afsnit, hvor der er et godt arbejdsmiljø, et godt arbejdsfællesskab med fokus på- og tid til kerneopgaven samt gode kollegiale relationer.

Konkrete eksempler på dine arbejdsopgaver:

  • Du bliver kontaktperson og ansvarlig for pleje og behandling
  • Du holder ugentlige målrettede samtaler med patienterne med fokus på motivation.
  • Du hjælper patienterne med at skabe en stabil hverdag.

Vi arbejder ud fra en fælles behandlingsfilosofi, hvor kognitiv adfærdsterapi er fuldt integreret i tilgangen til patienterne og kulturen på afsnittet. Vi tilbyder dig derfor at starte op på en sideløbende uddannelse i kognitiv adfærdsterapi (KAT) indenfor det første år. KAT er en miljøterapeutisk metode til at inddrage patienten i egen behandling gennem oplæring i teknikker, der styrker selvværdet og giver indsigt i egen sygdom.

Vi tilbyder

  • Et højt fagligt miljø. Vi er gode til at bruge den enkeltes særlige kompetencer, og hvor der er tid til faglig fordybelse samt diskussion.
  • En god start. Det er vigtigt for os at understøtte et godt læringsmiljø og sikre, at du kommer godt fra start. Derfor skræddersyr vi din introduktion til afsnittet og patientgruppen med udgangspunkt i dine kompetencer og erfaring.
  • Fleksibilitet. Vi har stor forståelse for behovet for at få arbejds- og privatliv til at hænge sammen. Derfor er vi fleksible og imødekommende overfor, at du selv kan have indflydelse på din vagtplan - og der er næsten altid mulighed for at få fri ved ønske.
  • Daglig gang i naturskønne omgivelser. Afsnittet er omsluttet af de naturskønne omgivelser ved Roskilde Fjord og Boserup Skov.

Vores forventning til dig
Du er autoriseret sygeplejerske. Psykiatrisk erfaring er ikke en nødvendighed, er du ny i psykiatrien, skal vi nok sørge for, at du bliver godt klædt på.

Vi søger dig, der er nysgerrig på specialet og som kan byde ind med relevant erfaring og faglighed. Har du somatiske kompetencer, du kan trække på i behandlingen, eller erfaring med misbrugsbehandling, vil vi også meget gerne høre om disse i din ansøgning.

Helt overordnet søger vi en ny kollega, der har fokus på kerneopgaven og sygeplejefagligheden, og som brænder for det tværfaglige arbejde, hvor vi sammen finder de gode løsninger og bidrager til den fælles udvikling.

Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelsesdato den 1. juni 2025 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Nattevagter kan forekomme ved fx sygdom eller lign. Der vil være weekendarbejde ca. hver 2. uge, med mulighed for mindre.

Er du klar til at blive vores nye kollega?
Vi har tilladt os at gøre det nemt for dig. Søg allerede i dag via linket her på siden. Vi indkalder løbende til samtaler.

Ansøgningsfristen er den 22. april 2025. Du bedes uploade dit CV sammen med din motiverede ansøgning.

Vi holder ansættelsessamtaler den 24. og 25. april 2025.

Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen og afsnittet, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske, Cecilie Rasmussen på tlf. 53710117. Vi giver også gerne en rundvisning, hvis du vil se afsnittet og de smukke omgivelser ved Roskilde Fjord.

Du kan læse om Psykiatrisk Center Sct. Hans og afdeling M på vores hjemmeside samt høre mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Afdeling:

Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri

Ansøgningsfrist: 22 Apr 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Hovedkontor: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2783883//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.