Barselsvikarer til børnehave og vuggestue i Børnehuset Troldehøjen
Hillerød Kommune
Troldehøjen søger barselsvikarer for to pædagoger
I børnehaven søger vi en 3 måneders barselsvikar med start den 5. maj og varighed frem til den 8. august. I vuggestuen søger vi en barselsvikar fra 28. juli i en længerevarende ansættelse. Du kan søge én af stillingerne eller begge, da de er i forlængelse af hinanden.
I børnehaven vil du blive en del af vores børnehavegruppe, Skovfræserne. Gruppen består af 32 børn, og du vil indgå i et tæt samarbejde med vores faste pædagoger og medhjælpere. Vi deler os op i mindre grupper om formiddagen, og vi tager ofte på ture i skoven eller andre steder i nærområdet. Vi bruger uderummet meget, hvor vi har mange forskellige aktiviteter fordelt over hele dagen. Vi laver ugeplaner med udgangspunkt i vores årshjul, men vi sætter også pris på at kunne være spontane og tage udgangspunkt i hvad der rører sig blandt børnene. Vi arbejder med en tydelig struktur, så alle ved hvad de skal.
I vuggestuen bliver du en del af Mummitroldene, som består af ca. 10 børn. Du vil indgå i et tæt samarbejde med vores faste pædagog og medhjælper på stuen. Om formiddagen deler vi os oftest op i mindre grupper, og laver forskellige aktiviteter med børnene. Du vil blive en del af planlægningen og få medansvar for at planlægge de pædagogiske aktiviteter, som tager udgangspunkt i vores årshjul og børnenes alder, behov og udvikling. Vi prioriterer at komme på små ture i nærområdet og vi bruger også vores legeplads meget. Vi har vores egen lille afskærmede legeplads til vores vuggestuebørn.Vi forventer, at du
- er en nærværende, omsorgsfuld og tydelig pædagog
- har en god energi og er glad, aktiv og legende sammen med børnene
- sætter pris på udelivet og selvstændigt kan sætte forskellige aktiviteter i gang, både ude og inde
- har et godt overblik og bidrager til det gode samarbejde i huset
- har lyst til at bruge og udvikle din faglighed sammen med os
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.Hvis du har spørgsmål
eller har lyst til at se huset, er du velkommen til at kontakte daglig leder, Marianne Garst, på telefon 72 32 46 11.Frist
21. april 2025.
Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.
Ansøgningsfrist
21. april 2025
Tiltrædelse
5. maj 2025
Kontakt
Daglig leder Marianne Garst, telefon 72 32 46 11
Arbejdssted
Børnehuset Troldehøjen
Ansættelsesforhold
37 timer - barselsvikariat
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: