Få opslag som dette inden alle andre

Genopslag - Procespædagog i område Trollesminde

Hillerød Kommune



Vi fandt dig ikke i første omgang – men nu må det være!!
Nu har du muligheden for at hoppe med på vognen i et team, hvor der er et godt, tæt og tillidsfuldt samarbejde. Og hvor din indsats har betydning for mange børns muligheder for deltagelse i de almene stærke fællesskaber.

Vi søger en fagligt stærk, nysgerrig og udviklingsorienteret pædagog til vores team af procespædagoger i område Trollesminde i Hillerød Kommune.

Som procespædagog skal du være med til at løfte opgaver i vores 8 dagtilbud, som kræver en særlig indsats i tæt dialog og samarbejde med medarbejderne. Procespædagogerne i Hillerød Kommune arbejder med afsæt i en narrativ og systemisk tænkning samt den neuroaffektive udviklingspsykologi, som du vil blive introduceret til ifm. kompetenceudvikling.

Arbejdsprocessen varierer fra opgave til opgave og altid i et tæt samarbejde mellem leder, personale og dig som procespædagog. Der arbejdes med udgangspunkt og afsæt i konteksten og i børnefællesskaberne. Som procespædagog skal du være med til at sikre det stærke børnefællesskab, og være med til understøtte deltagelsesmuligheder for alle børn.Dine opgaver vil variere mellem

  • emneoplæg på personalemøder
  • deltagelse i praksis sammen med det øvrige pædagogiske personale, hvor fokus f.eks. kan være på organisering og voksenpositionering, pædagogiske rutiner og indretning af de fysiske læringsmiljøer.
  • afvikle dialogmøder med medarbejdere og daglige ledere; f.eks. opstartsmøder forud for en indsats, refleksionsmøder undervejs i en indsats og afsluttende møder, hvor erfaringer og fortsat retning opsummeres.

Som procespædagog skal du arbejde nysgerrigt og respektfuldt ind i den eksisterende praksis og samtidig have øje for, og evne til, at skabe refleksion og udfordre praksis, hvor det er relevant set i forhold til børnegruppens behov. Du skal derfor være analytisk stærk, så du evner at se nye muligheder i den pædagogiske praksis ud fra de observationer du gør dig.

Der vil være skriftligt arbejde og mulighed for forberedelse – men det praksisnære vægtes, da den vigtigste del af arbejdet foregår skulder ved skulder med medarbejderne i områdets dagtilbud.

Som procespædagog skal du have minimum 3 års erfaring som pædagog og gerne specialpædagogisk erfaring. Herudover ser vi gerne, at du har kurser eller videreuddannelse som læner sig op ad det specialpædagogiske felt. Men også særlige kvalifikationer som kendskab til Marte Meo, Nest eller fokus på den neuroaffektive tilgang, vil være en fordel.

Din nærmeste leder vil være områdets sektionsleder og du vil blive kollega med to andre procespædagoger, der er fast tilknyttet området.
Derudover vil du være knyttet til et netværk bestående af alle procespædagoger i Dagtilbud Børn med tværkommunale tovholdere, hvor der vil være mulighed for faglig inspiration og sparring. Ydermere vil du være knyttet til vores tværkommunale netværk ”Kultur og Fællesskaber”. Også her vil der være mulighed for inspiration i arbejdet med de udsatte børn.

Stillingen er på 37 timer og ansættelse sker efter gældende overenskomst, og under forudsætning af godkendt børne- og straffeattest.Frist
Du skal sende din ansøgning og cv senest den 21. april 2025.
Vi afvikler samtaler den 28. april 2025 fra kl. 14 og der er forventet tiltrædelse i stillingen den 1. juni 2025.Har du spørgsmål til stillingen
kan du kontakte sektionsleder Morten Colsted på mobil 72 32 49 03.

Du kan læse meget mere om Hillerød Kommune på www.hillerod.dk og læse om kommunens sammenhængende børne- og ungesyn på Skole- og Dagtilbuds fælles børne- og unge politik | Hillerød Kommune

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Ansøgningsfrist
21. april 2025

Tiltrædelse
1. juni 2025

Kontakt
Sektionsleder Morten Colsted, mobil 72 32 49 03

Arbejdssted
Område Trollesminde

Ansættelsesforhold
37 timer

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Hillerød Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Hillerød Kommune

Hovedkontor: Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2784130//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.