Få opslag som dette inden alle andre

Studiemiljøambassadører på DPU Campus Emdrup og Aarhus

Aarhus Universitet (AU)



Vil du være en del af et lille team af studiemiljøambassadører, der hjælper dine medstuderende til et godt studieliv? Brænder du for et fedt studiemiljø og har du mod på at engagere og skabe trivsel for dine medstuderende? Så er det dig, vi leder efter!

Om stillingen
DPU ønsker at ansætte to studiemiljøambassadører på hvert campi, som i samarbejde kan løfte de nedenstående opgaver. Teamet bliver forankret i DPUs institutsekretariat, med uddannelseskonsulenten som faglig leder. Studiemiljøambassadørerne skal udvikle studiemiljø og studiestart på både campus i Aarhus og i København, hvorfor de to teams både vil have opgaver, der er fælles og forventes at udvikle relevante initiativer hver især.

Teamet får tre primære opgaver:

    • Understøtte studiestarten (primært for kandidatstuderende):
      Studiemiljøambassadørerne får et stort ansvar for at skabe inkluderende fælles aktiviteter i studiestarten, herunder en tour de campus for alle nye kandidatstuderende samt studiestartsfesten. Arbejdet i studiestartsperioden vil også omfatte rekruttering og ledelse af frivillige. Det er derfor en forudsætning, at du kan deltage i studiestartsdagene i uge 35 (2025) (mandag og tirsdag i Emdrup og torsdag og fredag i Århus). I perioden maj, juni og august skal du forvente 10-15 timers ugentligt arbejde.
    • Understøtte større studenterrettede arrangementer som f.eks. Learning Lab, Company dating, alumnearrangementer mv. og gerne selv ideudvikle på arrangementer.
    • Understøtte og udvikle øvrige studiemiljøtiltag på DPU. Du skal både selv være opsøgende og igangsættende og understøtte at andre studerendes, foreningers eller fagmiljøers ideer og initiativer kan realiseres. Du skal derfor være god til at skabe netværk og relationer.
    DPU er kendetegnet ved, at størstedelen af vores studerende kun er studerende på DPU i to år. Med kandidatreformen får DPU i en nær fremtid også et-årige kandidatstuderende og erhvervskandidat-/deltidsstuderende. Studiemiljøambassadørerne får et særligt ansvar for at skabe og afholde kulturbærende traditioner på DPU. Det bliver en væsentlig opgave, at ambassadørteamet løbende får beskrevet og organiseret opgaver og events på en måde, der kan overdrages til kommende studiemiljøambassadører.

    Om dig
    Du skal være aktiv studerende på en af instituttets uddannelser. Måske du er bachelorstuderende og forventer at fortsætte på en kandidatuddannelse på DPU eller KA studerende med minimum et år tilbage af din studietid. Du kan med fordel have erfaring som tutor, studenterstudievejleder, det øvrige frivillige miljø på campus eller som repræsentant i råd eller nævn. Vi lægger særligt vægt på, at du:

    • Har lyst til at fremme DPUs studiemiljø på tværs af instituttet.
    • Kan skabe og fastholde kulturbærende traditioner samt sætte ny ideer og projekter i søen og projektlede dem i mål.
    • Kan engagere dine medstuderende i dine ideer og tiltag.
    • Har et blik for SoMe, markedsføring og rekruttering
    • Kan navigere i DPUs organisation, på campus og på de forskellige kommunikationsplatforme (f.eks. Brightspace, studieportalen, studypedia mv.).
    • Kan arbejde teambaseret, skabe engagement og samarbejde.

    Ansøgning og ansættelsessamtale
    Send os en motiveret ansøgning, dit CV og dokumentation på dit studie. Vi modtager også meget gerne en fælles ansøgning, hvis I er to, der søger som team. Beskriv dine/jeres kompetencer i relation til stillingsbeskrivelsen og præsenter os gerne for en konkret aktivitet- stor eller lille, som du/I tænker kan skabe rammer for et fællesskab på DPU.

    Ansøgningsfristen er tirsdag d. 22. april 2025 og vi holder samtaler fredag d. 25.april 2025.

    Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

    Ansættelsesvilkår
    Stillingen er normeret til gennemsnitligt 7 timer om ugen. Timerne er ikke jævnt fordelt over et semester, og der vil forekomme perioder med flere timer (især op til studiestart i maj – september) og færre timer (sommer og eksamensperioder). Timer og opgaver aftales med uddannelseskonsulenten under hensyntagen til dine øvrige studieaktiviteter.

    Yderligere information
    Yderligere information om jobbet kan fås ved henvendelse til uddannelseskonsulent Louise Weinreich Jakobsen lwj@edu.au.dk eller 29494548.

    Ansættelsesstart er snarest mulig.

    Løn og ansættelsesvilkår
    I henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og HK STAT/OAO-fællesoverenskomsten. Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

    Faculty of Arts
    Arts er et af fem hovedområder på Aarhus Universitet.

    Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.

    Med omkring 700 videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende, 9.000 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.

    Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.

    Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.

    Læs mere på arts.au.dk

    Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

    Om Aarhus Universitet
    Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

    Afdeling: Sekretariatet, Emdrup/Secretariat, Emdrup

    Ansøgningsfrist: 22 April 2025

    Placering: København NV Tuborgvej 164

    Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

    læs opslaget hos Aarhus Universitet (AU)



    gem
    husk frist
    print
    send til mig
    Ansøgningsfrist d. 22.04.2025
    Geografiske områder

    Jobsøgerinteresse

    Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



    Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

    Ansøg
    Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
    Få opslag som dette inden alle andre


    Aarhus Universitet (AU)

    Hovedkontor: Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

    Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

    Vi ansætter jævnligt praktikanter

    Mere info om virksomheden

    Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


    https://jobbank.dk/job/2784376//
    Karriereprofil i Jobbanken
    Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.